TUI-fly på vej til Thailand fra København måtte efter syv timers flyvning sikkerhedslande
Et passagerfly fra TUI på vej fra København til Phuket i Thailand måtte sent onsdag aften foretage en sikkerhedslanding i Turkmenistan.
TUI's pressechef Christian Grandjean oplyser til Ekstra Bladet, at der opstod problemer med flyets ene motor. De tekniske problemer var så store, at piloterne ikke fandt det forsvarligt at fortsætte flyvning.
- Sikkerhedslandingen gik efter planen og alle har det godt, siger pressechefen.
Flyet lettede fra København med 291 passagerer om bord onsdag eftermiddag. Men efter syv timers flyvning opstod problemerne i motoren og flyet blev bragt til landing.
- Passagererne er kommet ud af maskinen. 70 er kommet på hotel, mens resten er blevet udstyret med tæpper og puder og sover i lufthavnen.
Strandet i Thailand Flere hundrede passagerer i Thailand er ligeledes for øjeblikket strandet, da de ikke kan komme hjem med det planlagte fly.
Passagerer i Thailand oplyser til Ekstra Bladet, at de har fået at vide, at der er et fly på vej fra England til Phuket.
- Det er meningen, at vi kommer hjem fredag morgen, oplyser en af de ventede gæster til Ekstra Bladet.
De strandede passagerer er blevet genhuset på hoteller i Thailand, indtil de kan komme videre.
Kunne ikke lukke vindue til cockpit TUI har i den senere tid været ramt af det ene tekniske problem efter det andet på ruten mellem Danmark og Thailand.
læs mere her
Se også: Mere bøvl med TUI: Flere hundrede danskere igen fanget i Thailand
Se også: Nye forsinkelser på Thailands-fly: Piloterne kan ikke lukke vinduet
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.
Log ind eller meld dig til.
Ingen vurderinger endnu.
|