Stephanie fik lavet sine tænder i Thailand
Ekstra Bladet mødte sidste år danske Stephanie Jensen i Thailand, hvor hun havde en tid hos en lokal tandlæge. Stephanie Jensen havde i mange år drukket alt for meget cola, og det resulterede i, at hun nu havde ætsende huller i flere af sine tænder.
Den 24-årige mor og sosu-assistent skulle betale op mod 20.000 kroner for at få ordnet sine tænder i Danmark. Bestilte hun i stedet en billet til Thailand, kunne hun få presset prisen ned på 6300 kroner.
- Siden jeg var 18 år, har jeg fået lavet mine tænder i Danmark for 20.000 kroner. Nu er det bare nok. Jeg har ikke flere penge til det. Tandlægepriserne er alt for høje, fortalte hun til Ekstra Bladet.
Og selv om man kunne tro, den høje regning skyldtes, at hun glemte at gå til tandlægen, var det langt fra tilfældet.
- Jeg får et tandlæge-tjek hvert halve år, som jeg skal. Jeg får bare det samme at vide hver gang, og det er, at jeg ikke skal drikke så meget cola.
Cola hver dag Stephanie Jensen var overbevist om, at hullerne skyldtes, at hun drak de mange colaer på en forkert måde.
- Jeg tog små slurke konstant gennem mange timer, så mine tænder søbede i sukker og syre. Men jeg trodsede tandlægens anbefalinger om at stoppe. Jeg fortrød selvfølgelig, lød det fra Stephanie Jensen.
I erkendelse af, at hun ikke længere kunne betale de høje priser herhjemme besluttede hun sig for at besøge klinikken i Thailand.
- Man har sine fordomme, men jeg har nu følt mig tryg. Det har været smertefrit og perfekt i en topmoderne klinik. Jeg fik det overstået på kun fire tandlægebesøg. I Danmark skulle jeg i tandlægestolen langt oftere, fortalte hun og fortsatte:
Mine tænder er så fine. Nu kan jeg smile og være glad
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.
Log ind eller meld dig til.
Ingen vurderinger endnu.
|