Thailand rejser korruptionstiltale mod eks-premierminister
Yingluck Shinawatra skal for Thailands højesteret i kontroversiel sag om ris. Hun kan ende 10 år i fængsel.
Thailands tidligere premierminister Yingluck Shinawatra skal for den thailandske højesteret, oplyser landets statsanklager fredag lokal tid.
Læs også: Thailandsk hærchef: Fred nødvendigt før folket får magten tilbage
Ifølge nyhedsbureauet AFP bliver hun tiltalt for korruption for sin rolle i et kontroversielt, statsligt ris-opkøbsprogram, som har haft negative økonomiske konsekvenser.
- Statsanklagerens kontor har gransket vidneudsagn og beviser indsamlet af en arbejdsgruppe i kombination med beviser fra det nationale anti-korruptionsudvalg, og vi er enige om, at det understøtter en tiltale mod Yingluck Shinawatra, siger Surasak Theerattrakul fra statsanklagerens kontor ifølge AFP.
Læs også: Alvorlig international bekymring over militærkup i Thailand
Reuters skriver, at hun vil blive tiltalt for uagtsomhed over for statens ris-program.
Sagen skal ifølge Reuters for Thailands højesteret, og bliver den tidligere premierminister kendt skyldig, risikerer hun op til 10 års fængsel.
Læs også: Thailands hær indkalder 114 fremtrædende personer
Nyheden kommer, blot få timer før at landets militærledede regering skal stemme i en separat rigsretssag om Yinglucks indblanding i ris-opkøbet. Denne afstemning kan betyde, at hun bliver udelukket fra politik i fem år.
Thailands forfatningsdomstol dømte i maj sidste år Shinawatra til at fratræde sit hverv som premierminister som følge af magtmisbrug.
Læs også: Militærkup i Thailand: Regeringen er sat ud af spil
Shinawatra har tidligere afvist de pågældende anklager.
Ifølge nyhedsbureauet dpa har statens ris-opkøbsprogram kostet Thailand, hvad der svarer til 25 milliarder danske kroner.
Læs også: Thailands militær indfører undtagelsestilstand
Hvis den tidligere premierminister kendes skyldig, risikerer spændingerne mellem de såkaldte rødskjorter, der støtter Shinawatra, og modstanderne - de såkaldte gulskjorter - at blusse op igen. S
Siden militæret overtog magten, har der været relativt fredeligt i Thailand.
Læs også: Thailandsk militær gør krav på medierne
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.
Log ind eller meld dig til.
Ingen vurderinger endnu.
|