Multiresistente bakterier: Ferie til Thailand langt farligere end en tur i svinestalden

Svine-MRSA har fået meget opmærksomhed den seneste uge. Men den står for en meget lille del, hvis man ser på, hvor mange, der bliver syge af multiresistente bakterier.

Bakterien er faktisk ikke engang med i top-tre over de multiresistente bakterie, der gør flest danskere syge.

- Når vi ser på de multiresistente bakterier, der gør os syge, så kommer svine MRSA først ind på en fjerdeplads, siger områdechef for bakteriologisk overvågning og infektionshygiejne ved Statens Serum Institut, Robert Skov.

For eksempel er den multiresistente E. coli bakterie der kaldes ESBL skyld i 150 gange så mange blodforgiftninger som svine-MRSA.

- Sidste år var det cirka 300 mennesker, der fik blodforgiftning af de her E. coli. Til sammenligning var det to mennesker, som havde blodforgiftning med MRSA, siger Robert Skov.

Tarmbakterie gør flest syge

E. coli er en bakterie, der lever naturligt i tarmen. Men især i Asien har colibakterierne udviklet resistens.

Først blev de modstandsdygtige overfor almindelig penicilin. Og da man begyndte at bruge bredspektret penicilin-typer, udviklede de også resistens over for dem.

- Risikoen er faktisk ganske betydelig. Når man rejser til Thailand vil op mod 30 procent komme hjem med de her multiresistente bakterier i tarmen, og det er faktisk endnu værre, hvis man tager til Indien eller Pakistan; dér er det faktisk op mod 80 procent, siger Robert Skov fra Statens Serum Institut.

Og de multiresistente colibakterier kommer også med importerede madvarer - for eksempel frugt og grønt fra marker, der bliver vandet med kloakvand.

Flest urinvejsinfektioner

De fleste mærker intet til bakterien. Men for de 40.000, som i løbet af et år er så uheldige at få bakterien fra tarmen ind i urinvejene, gør det en forskel om colibakterien er multiresistent eller almindelig følsom overfor antibiotika.

I 2013 blev 2000 patienter behandlet for urinvejsinfektioner med multiresistente colibakterier. De kan stadig behandles, men kun med få typer antibiotika.

Derfor skal der laboratoriesvar til, før lægen kan udskrive den rette recept. Derfor tager det længere tid, før patienten kommer den rigtige behandling og kan blive rask.

Blodforgiftning er værre

Urinvejsinfektionen er ikke det værste. Hvis colibakterien kommer ind i blodbanen, er der tale om blodforgiftning med multiresistente bakterier, og så er dødeligheden mellem 20 og 40 procent.

I 2013 måtte 300 danskere behandles for multiresistente colibakterier i blodet. Og situationen er på vej mod det værre.

- Vi ser colibakterier nu, som kun kan slås ned af en eller to typer antibiotika. Så vi står faktisk på tærsklen til, at der er colibakterier, vi slet ikke kan behandle, siger områdechefen for bakteriologisk overvågning og infektionshygiejne ved Statens Serum Institut.

Løsningen: Brug mindre antibiotika

De fleste der får en multiresistent bakterie ind i kroppen udrydder den selv, for de almindelige bakterier er mere levedygtige end de multiresistente. Men det hele ændrer sig, hvis der kommer antibiotika ind i billedet. Så har de multiresistente pludselig fordelen.

Derfor vil de fleste, der får multiresistens med hjem fra ferierejsen, også slippe af med den igen i løbet af nogle måneder. Herhjemme bruger vi nemlig meget mindre antibiotika end i Asien.

- Vejen frem er at bruge endnu mindre antibiotika. Det er et langt sejt træk, men det er det eneste der er at gøre, siger Robert Skov.