Vred taxichauffør dræber kunde med machete
En thailandsk taxachauffør dræbte lørdag aften kunde med machete, fordi han ikke ville acceptere, at kunden nægtede at betale sin regning.
Ofret var en amerikansk mand ved navn Troy Lee Pilkington.
Chaufføren og den 51årige amerikaner kom tilsyneladende op at skændes over en regning på under 10 kroner.
Det endte med, at chaufføren greb en machete og hakkede den talrige gange i sin kunde, oplyser thailandske myndigheder ifølge nbcnews.com.
Den anklagede har ifølge politiet fortalt, at Pilkington, som havde levet tre år i Thailand, anklagede chaufføren for at snyde med taxametret, da de holdt i kø på en trafikeret gade i den thailandske hovedstad, Bangkok.
Ofret for efter sigende ud af vognen og nægtede at betale regningen.
Den anklagede påstår, at amerikaneren tømte en kop med kaffe ud over ham, da han bad om sin betaling.
Det fik chaufføren til at trække en machete frem fra bilen.
Videooptagelser fra et overvågningskamera har fanget dele af optrinnet og viser taxachaufføren svinge vildt omkring sig med våbnet, mens amerikaneren forsøger at gribe fat i sin modstander.
Chaufføren har fortalt politiet, at han gik i panik, og at Pilkington, som arbejdede for det amerikanske firma Caterpillar Inc., faldt til jorden, men at han ikke troede, at amerikaneren ville dø, skriver avisen Bangkok Post.
Efter angrebet smed den mistænkte macheten i en kanal og skilte sig af med sin trøje, skriver avisen.
kilde TV2
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.
Log ind eller meld dig til.
Ingen vurderinger endnu.
|