Jackpot!
Den stenrige Mærsk Mc-Kinney Møller har slået ikke mindre end to rekorder i denne uge.
Først præsenterede han et historisk overskud på 28,2 milliarder kroner efter skat. Det er 1,7 milliarder mere end de 26,5 milliarder kroner som analytikerne i første omgang forventede.
Derefter kunne fagbladet 3F præsentere endnu en rekord fra den 97-årige danske millardær - nemlig en rekord lav timeløn til thailandske søfolk, der må arbejde under følgende betingelser:
En arbejdsuge på 48 timer, en løn på cirka 8,5 kroner i timen, og en underskrift på, at man føjer alle ordrer fra Mærsk, i de fem til seks måneder man opholder sig på skibet.
Tangerer tvangsarbejde
De er ansat i gennem det thailandsk bemandingsfirma Thongchak Manning Company, der er specialiseret i at male og vedligeholde skibe.
Men de kontrakter, som arbejderne har underskrevet, giver A. P. Møller Mærsk beføjelser.
- Det her tangerer tvangsarbejde. Mærsk nyder godt af statsstøtte, politisk velvilje og lempelige forhold flere steder i verden. Alligevel hyrer rederiet søfolk til en hyre, der knap kan kaldes lommepenge. Det sker på benhårde vilkår, der er uhørte på europæiske skibe, siger Henrik Berlau, der er forhandlingssekretær i 3F's Transportgruppe, til fagbladet 3F.
'Uegentlige søfarende'
Dokumenter viser, at der i øjeblikket er 64 thailændere fra Thongchak, der arbejder på Mærsk-skibe, og 13 af skibene sejler under dansk flag. Thailænderne er ansat til at male skibene, og der er tale om såkaldte 'uegentlige søfarende', der ikke har samme rettigheder som almindelige søfarende.
Mærsk vil efter 3F's undersøgelse, om Thongchak overholder deres arbejdsgiverforpligtelser.
Hvad synes du? Er Mærsk for fedtet, eller er det okay at give thailandske malere 8,5 krone i timen?
kilde ekstrabladet