Skælv ryster Thailand og Myanmar
To kraftige jordskælv, der blev målt til 7,0 på den åbne richterskala, har rystet Myanmar tæt ved grænsen til Thailand og Laos, oplyser USA's geologiske undersøgelser USGS.
Jordskælvene ramte området med få sekunders mellemrum klokken 20.25 lokal tid torsdag. Skælvene rystede et område 111 kilometer nord for byen Chiang Rai i nabolandet Thailand.
Det første jordskælv rystede et område kun 10 kilometer under jordoverfladen, mens det andet blev målt langt dybere nemlig i 230 kilometers dybde.
Der er tale om et tyndt befolket og bakket område, der går under navnet Den Gyldne Trekant, der er kendt for ulovlig opiumproduktion.
Skælvene kommer knap 14 dage efter, at et massivt jordskælv på ni på richterskalaen rystede Japan og udløste en altødelæggende tsunami.
kilde nyhederne.tv2
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.
Log ind eller meld dig til.
Ingen vurderinger endnu.
|