Dødsstraf presset af finanskrisen
Dødsstraf presset af finanskrisen
26. feb. 2009 12.41 P3Nyheder
Hvis en forbryder bliver straffet med fængsel på livstid i stedet for henrettelse, kan man hver gang spare 2,9 millioner kroner. Det viser beregninger fra delstaten Kansas.
Det får nu guvernører i syv delstater til at overveje, om de skal afskaffe dødstraf. Det drejer sig blandt andre om Colorado, New Mexico, Maryland og Kansas.
- Det er konkret et udtryk for, hvor dyster den økonomiske situation er for nogle amerikanske delstater. Men det handler også om, at der i en række delstater er kommet en demokratisk magtovertagelse, som gør, at der er flere modstandere af dødsstraf, siger Thomas Falbe, udlandsredaktør i DR Nyheder og tidligere USA korrespondent.
Sværest at afskaffe i sydstater Retssager, der ender med dødsdomme, er ofte dyrest, fordi der er længere efterforskning, bruges flere advokater, og der er mange appelsager.
I de syv delstater, der overvejer at afskaffe dødsstraf, er intet afgjort endnu. Men det bliver formentlig sværest at sløjfe dødsstraffen i syden.
- I sydstaterne er der ingen politikere, der vil risikere deres karriere på at fjerne dødsstraf. Men i en række andre stater har man ledt efter en mulighed for at begrænse eller helt afskaffe dødsstraf. Her vil befolkningen være åbne overfor nye argumenter som for eksempel den økonomiske situation, fortæller Thomas Falbe til P3Nyheder
kilde.. www.dr.dk/P3/P3Nyheder/2009/02/26/115958.htm
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.
Log ind eller meld dig til.
Ingen vurderinger endnu.
|