---

Var vågen under 23 års koma
Det ultimative mareridt: Var levende død i 23 år

se http://www.bt.dk/...d-i-23-aar

hej bamse har lige rettet linket

---

ja bamse det er uhyggeligt


..

---

---

Meget uhyggelig læsning, men desværre ikke uden fortilfælde.
Selv har min mand og jeg indgået en indbyrdes pagt, såfremt en af os, ( gud forbyde det), skulle komme i den ulykkelige situation at den ene ligger ubevægelig hen, uden hjerneaktivitet eller med påviste omfattende cerebrale skader, så vil vi udvise hinanden den sidste gestus, at gøre en ende på det meningsløse liv. Ingen af os ønsker at være levende død.
Jeg håber så bare, vi vil være i stand til at opfylde hinandens sidste ønske, om at gøre en ende på livet for den anden, hvis/når man står i situationen.
Men ingen skal putte mig i en et værelses, før der er tydelige tegn på livor/rigor mortis, jeg skal ikke risikere de giver mig en så stærk medicinering af morfin eller sovetbl. At man tager fejl.

---

Straffen for læge sjusk/fejl kan måske nok i nogles øjne synes for mild. Men det er ikke altid lige nemt at være læge eller i det hele taget sundhedspersonale, man står ofte i et dilemma i balancen mellem retfærdighed, medlidenhed og en samfunds økonomisk interesse.
Man behandler af alle kræfter en pt. Med skrumpelever, behandler eventuelle varicerne i halsen så de måske ikke springer, en følge af utilstrækkelig lever kredsløb, sørger for opfølgende undersøgelser rtg. osv.osv. og hvad gør patienten, i samme øjeblik han er udskrevet, starter han op igen med sit alkoholmisbrug. lungepatienten bliver drænet for væske og stabiliseret, ord.fys. medicin og Ilt til hjemmet, ved tilsyn af hj.hj spl. bliver det tilbage rapporteret at pt. Sidder storrygende i lænestolen med sin iltslange tilsluttet.

Dagligdagen præges af mange etiske dilemmaer, man kan vælge at forlænge den menneskelige lidelse, men skal man forlænge lidelsen eller afkorte den?? Og hvem skal vælge??

Mange både behandlere og pårørende oplever tit et forløb hvor de føler behandlingen er gået for langt.
Der går ikke dage imellem, at jeg tænker om det nu også var den rigtige beslutning eller om diagnosen nu var korrekt. I perioder slider det meget på både psyken og dermed også på privatlivet.

---

hej
jeg skriver ikke dette for at hjælpe Freja eller lægerne de kan godt forsvare sig selv

men men og et stort MEN læger er også en slags mennesker som laver fejl det gør vi andre også, jeg er glad for at der er nogle der vil påtage sig det store ansvar som det jo vitterlig er

det skulle jo nødigt ende lige som i USA hvor lægerne bliver sagsøgt igen og igen og de fejl de har begået er minimale

at man som læge lave en fejl det kan jeg godt tilgive med en løftet pegefinger

hvis lægen udøver lægesjusk bør det straffes (jeg vil meget nødig være dommer i de sager for hvornår er det sjusk og hvornår er det en fejl)


....

---

Tak yindee. ja vi kan godt forsvare os selv. Jeg kunne dog aldrig være med til at dække over en kendt fejl, uanset om det er en nær kollega eller ej, dette er vigtigt for mig at slå fast. Den nepotisme der har været skrevet så meget om, er jeg bestemt ikke tilhænger af, jeg mener ikke vi kan være bekendt at lave en favorisering af venner og kollegaer, og i mine øjne er det uacceptabelt at skubbe venner og familie frem i køen. Men men vi bliver også nødt til at se på de før omtalte ressourcer i samfundet, læs:mit tidl. eksempel med en alkoholiker. Er det rimeligt at bruge så mange ressourcer på et enkelt individ, der alligevel ikke værdsætter behandlingen? Ja vil nogle måske hævde, og det skal de have lov til at mene,men det betyder så, at en anden måske må hastes igennem systemet, eller endnu værre, har nogle symptomer der bliver overset. Men det er altså den enkelte læge der vurdere og diagnostisere, og ja vi tager fejl ind i mellem, vi er dog kun mennesker. Men laver vi en fejl, ja så må man stå til regenskab, det er jo også derfor der findes et patientklagenævn.


Ps. jeg griner lidt af din sætning, "læger er også en slags mennesker " Ja jeg mener at tilhøre denne race.:D

---

Ja for mange år siden blev jeg fastansat fordi en kollega blev kørt ned. Han lå i 10 år før han døde ? eller ? han kunde blinke med øjnene, men de sidste 4 år tilsyneladende ikke genkende nogen ? det var uværdigt. og håber aldrig noget sådan skal overgå mig. Med hensyn til Læge fejl ? læser man jo ofte om det ? men jeg har da haft en del Hospitalsophold, og jeg må sige at jeg har fået en udsøgt service, men har da også hørt en del om elendig kost og der kommer ikke lige en Læge farene når jeg får ondt ? der er virkelig også en del kværulanter :@