Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Snart kan homoseksuelle blive gift i Thailand

Oprettet af thai d. 29-03-2024 11:01
#1

Thailand kan meget vel blive det tredje land i Asien, hvor ægteskab mellem samme køn er lovligt.




Snart kan homoseksuelle blive gift i Thailand

Thailands underhus, Repræsentanternes Hus, har stemt for at legalisere ægteskab mellem samme køn.

Det var med stor enighed, da der skulle stemmes om loven. 400 repræsentanter ud af 415 stemte nemlig for, mens kun ti var imod. Det var den tredje og sidste lovbehandling i underhuset.

Derfor ser det ud til, at det snart vil være muligt for to mennesker af samme køn at blive gift i landet.

Med loven får homoseksuelle præcis de samme rettigheder, som folk i et heteroseksuelt ægteskab. Det omfatter for eksempel regeringsstøttet medicinsk behandling og andre fordele, såsom skattefradrag og adoption af børn.

Læs nærmere her:

Snart kan homoseksuelle blive gift i Thailand - et af få steder i Asien (DR Nyheder)

Thailand’s lower house passes bill to legalize same-sex marriage (CNN)

House passes landmark marriage equality bill (Bangkok Post)

Redigeret af thai d. 29-03-2024 11:07

Oprettet af ana d. 27-09-2024 10:04
#2

Nu kan homoseksuelle blive gift i Thailand

Der var stor feststemning og regnbueflag ved premierministerpaladset i Bangkok i midten af juni, da premierminister Srettha Thavisin havde inviteret både aktivister og lovgivere til fejring. Et kæmpe flertal i Thailands senat havde nemlig sikret, at homoseksuelle par nu kan blive gift i landet.

130 senatorer stemte for, og blot fire stemte imod lovforslaget, der ikke bare ligestiller homoseksuelle, når det gælder ægteskab, men også i forhold til adoption, arv og adgang til sundhedssystemet.

Lovændringen kommer næsten 25 år efter, at den første prideparade blev holdt i landet. Thailand har oplevet stigende social accept af LGBT+-personer. Det sker blandt andet på grund af aktivisters arbejde gennem de seneste årtier. Nu mangler der bare en formalitet – en godkendelse af den thailandske konge.

»Læs nærmere her: pov.international

Oprettet af ana d. 27-09-2024 10:09
#3




Thailands konge godkender lov om ægteskab af samme køn

Den thailandske konge godkendte tirsdag en lov om, at personer af samme køn kan blive gift i landet. Loven blev vedtaget af det thailandske senat i midten af juni og manglede blot en godkendelse fra den thailandske kong Maha Vajiralongkorn.

Tirsdag underskrev kongen loven, der så vil træde i kraft efter 120 dage.

Loven ændres, så beskrivelserne "mænd", "kvinder", "hustruer" og "ægtemænd" udskiftes med kønsneutrale betegnelser. Det er ikke klart, hvad de kønsneutrale betegnelser bliver.

Loven giver også par af samme køn de samme rettigheder som heteroseksuelle par, når det gælder adoption og arv.

Thailand har længe haft ry for åbenhed over for LGBTQ+-grupper.

Læs nærmere her:

»Thailands konge godkender lov om ægteskab af samme køn (Ni.dk)

»Thailands konge godkender lov om ægteskab af samme køn (Avisen.dk)