Oprettet af Thaihans d. 01-08-2021 12:43
#1
He he i dag er det ikke Thaimad men prøv det ((6)) det smager bare skide godt ((11((
Lad mig præsentere bacon og kartoffel-sushi, et must at byde gæsterne på.
Som du sikkert ved, er sushi en populær japansk ret, som ofte består af ingredienser som laks, krabbe eller avocado.
I denne opskrift er ingredienserne derimod byttet ud med nogle danske favoritter: bacon, kartofler og ost.
Og tilsammen giver det et magisk slutresultat.
Du skal bruge:
• 4 mellemstore kartofler, kogte
• 2 spsk hakket dild
• 1/2 tsk peber
• 10 skiver bacon
• 75 g ost
Gør sådan her:
1. Læg 4 kartofler i en skål. Mos med en gaffel.
2. Hæld krydderierne på og bland sammen.
3. Læg plastfolie ud på bordet. Læg 10 skiver bacon på række derpå, så de overlapper hinanden.
4. Læg kartoffelblandingen på.
5. Tryk mosen ud over omkring en tredjedel af baconen. Læg så ost ovenpå
6. Rul sammen ved hjælp af plastfolien, som du så tager af.
7. Læg bagepapir på en plade. Læg bacon- og kartoffelrullen på og bag i ovnen, 220 grader i 20 minutter.
8. Færdig! Bare at spise og nyde!
Redigeret af Thaihans d. 01-08-2021 12:48