Oprettet af harry eker d. 06-02-2021 09:19
#1
Danmark indfører skærpede restriktioner ved indrejse fra udlandet for at begrænse introduktion og spredning af mere smitsomme virusvarianter. Der indføres krav om, at alle, der rejser ind i Danmark, skal testes og efterfølgende isoleres i 10 dage. De nye regler gælder fra søndag 7. februar 2021.
Personer, der rejser til Danmark efter at have opholdt sig i udlandet, omfattes i perioden fra 7. februar og foreløbigt til og med 28. februar 2021 af krav om dels at lade sig teste for COVID-19 i forbindelse med indrejsen, og dels at gå direkte i isolation i 10 dage efter indrejsen. Man skal også gå i isolation selvom testen taget i forbindelse med indrejse er negativ.
Der er mulighed for at afkorte isolationen ved en negativ PCR-test taget tidligst på fjerdedagen efter indrejse.
Udlændinge, der ikke har fast bopæl eller opholdstilladelse i Danmark, skal fortsat have et anerkendelsesværdigt formål for at rejse ind i Danmark.
Der vil gælde en række undtagelser fra kravene om test og isolation, ligesom der er forskel på, om du ankommer til Danmark med fly eller over en lande- eller søgrænse.
kilde: https://www.coron...d-indrejse
»Overblik over de nye krav om test og isolation
»Læs pjece om krav om test og isolation ved indrejse i Danmark