Oprettet af thai d. 07-01-2020 09:48
#1
Kærestepar ydmyget for at have sex på strand
Thailandsk politi tvinger ungt kærestepar til at give offentlig undskyld for uanstændig opførsel på strand i Pattaya
Er man på ferie i Thailand, og får man lyst til sex i det offentlige, så skal man tænke sig godt om - også selvom man umiddelbart tror, at man er alene.
For nogle få sekunders sjov kan ende med at blive en meget ydmygende oplevelse.
Det oplevede et russisk kærestepar, som fejrede nytår i feriebyen Pattaya.
Parret drak øl på stranden og blev pludselig meget kærlige over for hinanden. De var dog ikke alene. Deres intime nytårsaften på stranden blev filmet af en forbipasserende, og denne gav videoen til politiet. Ifølge mediet Thai Examiner var den forbipasserende forfærdet over det, som han så.
Det er muligt at dele af videoen er klippet ud, men på videoen kan man ikke se, at der rent faktisk er tale om samleje. Kvinden sidder overskrævs på manden, men de har begge tøj på.
Skulle sige undskyld på pressekonference
Politiet fandt hurtigt frem til det unge par ved hjælp af overvågningskameraer. Parret blev anholdt for offentlig uanstændighed.
Men ikke nok med at parret begge skulle betale en bøde på 5000 baht (1121 kroner), så ville myndighederne også have, at de skulle stille op til en pressekonference og sige undskyld for deres opførsel.
Politiløjtnant Piyapoort forklarede, hvad der skete på et pressemøde i lørdags:
- Begge turister tilstod, at de var personerne i videoklippet. De rejste begge to for at fejre nytåret. De forlod en bar på Walking Street og fortsatte til stranden for at drikke alkohol. De fortalte, at de følte sig opstemte, og fordi de var fulde, mistede de følingen med, hvor de var og startede derfor med at have sex. Sådan en handling ødelægger det gode image i Pattaya, som er et turistresort, derfor blev flere betjente øjeblikkeligt sendt til stranden for at finde frem til dem.
Parret undskyldte på pressemødet og klappede deres hænder sammen, som er en måde at vise respekt på i Thailand.
- Jeg undskylder for at have fornærmet indbyggerne og skadet byens ry. Vi er kede af det, sagde manden til pressemødet.
kilde https://ekstrabla...nd/7944991