---

Moths mor bor i Danmark. Sin far har han ikke set i 13 år. Alligevel fik han afslag på at flytte med sin mor til Danmark, fordi det ikke var sandsynliggjort, at han ikke kunne bo hos sin far i Thailand.

»Hvad faen gør man så?« spørger Jesper Olsen, Moths danske papfar, der for et år siden modtog Udlændinge nævnets afgørelse. Man hyrer en advokat og trækker Udlændinge nævnet i retten.

Og så går man ellers i krig med at indsamle beviser i et land uden opdaterede CPR-registre. Et land, hvor man kun laver en døds erklæring, hvis man står med et lig. Et land, hvor en onkel, der forsvandt for 39 år siden, stadig er registreret på familiens adresse.

B.T. har siden Mint i oktober sidste år blev udvist fra Danmark, beskrevet en række sager, hvor børn har fået afslag på familiesammenføring, fordi det - ligesom i Moths tilfælde - ikke er sandsynliggjort, at barnet ikke kan bo hos sin far eller andre familiemedlemmer i Thailand.

Sagerne har givet anledning til, at ministeren nu har sendt en ny lov i høring, som betyder enklere regler på området.

Men ligesom den gældende lov vil ministerens forslag til en ny lov også kun komme i spil i de tilfælde, hvor barnet opholder sig i hjemlandet eller et andet land sammen med den ene af forældrene eller en anden fast om-sorgs person.

Og så er vi tilbage ved spørgsmålene: Hvordan beviser man, at en forælder ikke findes? Og hvem skal løfte bevisbyrden?

Hvornår mor?
Sidste gang Moth så sin far var i 2006, da han var to år gammel. Hans forældre boede dengang sammen, men blev skilt, da faderen fandt en ny kvinde.

Han ødelagde mit liv. Så derfra passede jeg min søn alene, og jeg fik også den fulde forældremyndighed,« siger Chantana Manomais, der sammen med sin søn flyttede 1.000 kilometer væk fra eksmanden - hjem til sine forældre i en landsby i det nord østlige Thailand.

I 2012 blev hun gift med Jesper Olsen, der er stevedor formand på Esbjerg havn. Og i maj 2016 flyttede hun med ham til Esbjerg.

Desværre var Jesper Olsens ejerlejlighed lige præcis én kvadratmeter for lille til, at de kunne søge om familiesammenføring med Chantanas søn.

Så mens lejligheden blev solgt, og de fandt et nyt hjem, boede Moth midlertidig hos sine bedsteforældre.

Chantanas talte dagligt i telefon med sin søn. Og gennem videosamtaler kunne Moth også være med, når Chantana lavede morgenmad i køkkenet i Esbjerg.

»Han spørger altid: Hvornår? Hvornår kan jo bo med dig igen, mor?,« siger Chantana.

I sommeren 2017, fire uger efter de var flyttet ind i det nye hus, søgte Chantana familiesammenføring med sin søn. Desværre var hun endnu ikke helt stærk i det danske, da hun udfyldte skemaet med cirka 200 spørgsmål.

Og ét af hendes svar - dét, der omhandler sønnens familierelationer i Thailand - skulle siden vise sig at blive afgørende.

»Jeg tænkte kun biologisk. Jeg havde på det tidspunkt ikke tænkt det som ‘aktivt netværk’. Så jeg svarede, at han havde en onkel, en bedstemor, en bedstefar og en far i Thailand,« siger hun og uddyber:

»Jeg antog, at hans far var et sted i Thailand. Han kan også være død eller bo i et andet land. Det ved jeg ikke, for jeg har ikke set ham i 13 år,« siger hun.

Da Udlændingestyrelsen sidenhen ringede til hende, svarede hun igen, at faderen formentlig befandt sig i Thailand, men at hun ikke længere havde kontakt til ham og i øvrigt havde haft den fulde forældremyndighed siden skilsmissen.

Og så var det, at de først fik afslag fra Udlændingestyrelsen og sidenhen Udlændinge nævnet med henvisning til, at det ikke var tilstrækkeligt sandsynliggjort eller bevist, at Moth ikke kunne bo hos sin far i Thailand.

Sidste sommer kom advokat Andreas Leidesdorff derfor ind i billedet.

»I det her tilfælde var det meget velbeskrevet, hvordan opvæksten havde været, og at faderen ikke havde været en del af den,« siger Andreas Leidesdorff, som derfor førte sag mod Udlændinge nævnets påstand om, at familien ikke havde sandsynliggjort, at Moth ikke kunne bo hos sin far.

»Kogt helt ned blev det til et spørgsmål om, hvem der skal løfte bevisbyrden. Det er for nemt, at Udlændinge nævnet bare kan læne sig tilbage og sige, at familien ikke har godtgjort, at barnet ikke kunne tage ophold hos faderen. Som sagen lå, var det jo ikke meget mere, ansøgeren kunne gøre for at bevise sin påstand,« siger advokaten.

Han mener derfor, at reglerne bør ændres således, at det af loven fremgår, at såfremt Udlændinge nævnet vil fastholde sin påstand, bør bevisbyrden være delt, ligesom man kender det fra lige behandlings loven.

»Hvis ansøger kan påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til en formodning om, at barnet ikke kan tage ophold hos den anden forælder, bør bevisbyrden vende, således at Udlændinge nævnet skal bevise, at barnet kan tage ophold hos den anden forælder. Alt andet lige må det være nemmere for en myndighed at få de oplysninger, frem for at en privatperson selv må rejse derned,« siger han.

[/b]Gik til politiet
Som en del af bevisførelsen i retssagen gik den i dag 15-årige Moth ned på lokale politistation og efterlyste sin far.

Politiet kom i deres eftersøgning frem til, at faderens ID-nummer var registreret på Moths farmors adresse, men hun havde - ved politiets henvendelse - ikke set sin søn i 10 år. Derudover kunne politiet udelukke, at faderen var registreret i kriminal registret.

Chantana fik også borgmesteren og naboerne i landsbyen til at skrive under på, at de aldrig havde set faderen besøge hende og Moth.

Dokumentet indgik i sagen, hvor Chantana også selv ved vidneskranken fortalte, at hendes onkels ID-nummer f.eks. stadig var koblet til familien adresse, selvom han forsvandt for 39 år siden.

Efter tre en halv time i Byretten i Esbjerg tog Chantana og Jesper Olsen hjem. Dommeren havde tilkendegivet, at hun ville afgøre sagen inden for en måned.

Men allerede mandagen efter - den 26. august i år - blev Jesper Olsen ringet op af advokaten, som havde modtaget dommen:

‘Retten finder, at Chantana Manomai har sandsynliggjort, at hendes søns far ikke er bosiddende i Thailand. Der skal herefter ikke foretages en integrations potentiale vurdering.’

Den 26. august fik Chantana og Jesper at vide, at de havde vundet sagen. Den 26. august fik Chantana og Jesper at vide, at de havde...Vis mere
Sagen blev dermed sendt tilbage til Udlændinge nævnet, som nu skal træffe en anden afgørelse.

»Så kan jeg kun se én anden afgørelse,« siger Jesper Olsen, der sammen med sin kone allerede er ved at forberede Moth på, at han til april, når skoleåret slutter, kan flytte til Danmark.

»Han har allerede rykket mig for, hvornår jeg sender min gamle danskbøger ned til ham, så han kan øve sig på sproget,« siger Chantana.

[b]Betydning for andre børn
Men kan sagens udfald også få betydning for lignende sager og dermed andre børn end Moth?

»Ja, absolut,« siger advokat Andreas Leidesdorff og fortsætter:

»Men det kræver selvfølgelig, at man som advokat kender til afgørelsen. Det er absolut en afgørelse, som jeg vil tage frem, når jeg får en lignende sag. Når det er sagt, så vejer en højesteretsdom selvfølgelig tungere end en byretsdom,« siger han.

Sagens udfald er dog også værd at have i tankerne, når en ny lov skal behandles i Folketinget i oktober.

»Jeg mener absolut, at man med fordel i bemærkningerne til loven kan anføre, hvornår bevisbyrden vender i de her sager,« siger Andreas Leidesdorff.
kilde https://www.bt.dk...t-i-retten