Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Så det i dag den nye windows blev frigivet
Oprettet af bamsen d. 22-10-2009 16:11
#2
davser
jeg syntes det er godt og virker fint,ikke nogen problemer her
med den nye 7
bamsen
Oprettet af freja d. 22-10-2009 17:57
#3
Jeg har nu afprøvet det nye Windows 7 i en lille måneds tid, ingen problemer, det har nogle små finesser så som bla. gadgets som jeg har opsat på skrivebordet med bla. temperatur, verdensur, dagens valutakurser, ja kun fantasien sætter grænser. De forskellige vinduer man har åbent, er opstillet på en anderledes måde, kan især godt lide at man kan få dem frem som et faneblad man kan bladre i.
Oprettet af Anonym d. 23-10-2009 07:12
#4
Da et af problemerne med Windows Vista er, at det fylder utroligt meget på harddisken, kunne jeg godt tænke mig at vide, hvordan opdateringen til Windows 7 fungerer.
Bliver den gamle Vista version liggende og stadig optager plads? Eller sletter opdateringen evt. Vista versionen?
Hvem ved det?
Oprettet af bamsen d. 23-10-2009 09:54
#5
Davser
ja se det ved jeg ikke en disse om,
men et godt spørgsmål.
Det kunne jeg også li at vide.
ikke fordi jeg mangler plads.
bamsen
Oprettet af Anonym d. 23-10-2009 13:23
#7
Det blev jeg ikke meget klogere af!
Jeg "ryger ind" på windows live log in.
Oprettet af Anonym d. 24-10-2009 10:17
#8
DK skrev:
Da et af problemerne med Windows Vista er, at det fylder utroligt meget på harddisken, kunne jeg godt tænke mig at vide, hvordan opdateringen til Windows 7 fungerer.
Bliver den gamle Vista version liggende og stadig optager plads? Eller sletter opdateringen evt. Vista versionen?
Hvem ved det?
Er der virkelig ikke nogen af Jer som har installeret Windows 7, der kan fortælle om den gamle Vista version bliver liggende?
Det må da være nemt, at gå ind i programmer og se om den stadig ligger og fylder op....
For os med lette bærbare og lille harddisk, er det nemlig ikke ligegyldigt.
Det ville også være fint at få information om der er forskel på opdaterings versionen og den fulde version af 7'eren i denne
sammenhæng.
Jeg har læst mig til, at en af finesserne ved 7'eren er, at man kan installere som dansk version, selv om man køber i et andet
Europæisk land. Gælder det så også ved køb i Asien?
Oprettet af pensionisten d. 25-10-2009 01:07
#9
Jeg har kørt med Windows 7 siden nytår nu, og selv om jeg er modstander af Windows generelt på grund af opbygningen
og sammensmeltningen af diverse Microsoft produkter, må jeg krybe til korset!!
I mine mange år med PC og med forskellige styresystemer fra Microsoft, er Windows 7 det mest kompakte og enkle at
installere. For første gang nogen sinde, er den selvstændige installation af drivere unødvendig. Spørgsmålet under
installationen om man ønsker at lede efter opdateringer, er i virkeligheden en sofistikeret driver søgemaskine og virker perfekt.
Nå, ikke flere reklamer :-O
Som man kunne læse i går på Ekstra Bladet
http://ekstrablad...243099.ece
skal PC'er med XP formatteres før installation. Jeg forsøgte den indbyggede overførsel af filer, men lavede samtidig en
manuel backup. Det var meget heldigt da den funktion mellem XP og Windows 7 ikke virkede efter hensigten!!
For Vista brugere er det dog mere enkelt, her virker fil overførsel som lovet og uden problemer. Men man skal være opmærksom
på at overførslen skal ske mellem to PC'er med samme sprog, jeg oplevede flere problemer med en anden maskine jeg også
installerede 7'ern på hvor den ene var engelsk sproget. Og et godt råd til dem som køber en kopi herude, inden i betaler, skal
i sikre jer at man kan installere ekstra sprog. Mange kopier i omløb har ikke mulighed for det da man har fjernet MUI funktionen.
Det er lidt nørdet, men går helt enkelt ud på at man har barberet styresystemet ned til et minimum og i flere tilfælde også har
fjernet opdaterings muligheden da det ikke er en licenseret udgave. Og Bill Gates giver ikke ved dørene i det her tilfælde,
sikkerheden i validerings værktøjet er strammet gevaldigt op. Forsøger du 1 gang at opdatere med en kopi som bliver afvist, kan
du lige så godt starte forfra. PC'en går i sort uden muligheder for at forsøge med en anden nøgle, gevaldigt irriterende og meget
tidskrævende.
Og bruger man den indbyggede opdaterings funktion, ligger den 'gamle' Vista på samme partition og fylder godt op. Og her
kom jeg da lige tanke om et minus mere. Bliver du frustreret over manglen på harddisk plads og ønsker at slette det 'gamle'
styresystem skal du væbne dig med tålmodighed, det tager en evighed fordi papirkurven først beregner hvor mange GB der skal
slettes, og først derefter spørger om du nu er sikker på om du vil slette det. Det kan godt tage en times tid afhængig af størrelsen
og maskinens hastighed.
Det eneste negative efter så lang tid med 7'ern jeg kan få øje på er størrelsen, hele 16 GB fylder den udpakket og tager meget
plads på en laptop. Som man kan læse i artiklen findes der også en udgave der fylder 20 GB, lidt for meget efter min smag!!
Og i skal være opmærksomme på at de Antivirus programmer i kører med nu, ikke fungere i 7'ern. Selv om jeg har Panda som
løber til 2012, er jeg ifølge Panda nødt til at købe en Windows 7 kompatibel udgave. Funktionen i 7 der giver mulighed for at køre
et program fra fx XP på en Windows 7 afviser alle forsøg da sikkerheden er ændret og styrket!!
Men giv Windows Essentiel gratis antivirus en chance, jeg skulle selvfølgelig prøve den og er så tilfreds at jeg har smidt alt andet ud.
Den er ikke så tung som andre antivirus programmer, og tilbyder hurtige opdateringer. Finder den snavs på maskinen som den
ikke kan fjerne, husker den dit 'problem' og leder efter opdateringer og installere dem så snart de findes.
Heller ikke mit gode gamle brænder program fra Nero virker på 7'ern, så det kan koste nogle penge at opgradere med mindre man
downloader nogle af de mange programmer fra nettet.
Men alt i alt er jeg er meget tilfreds, efter min opfattelse er det den mest brugervenlige version Microsoft har præsteret til dato. Efter alle mine mange år med Windows, jeg startede med Windows 95, installere jeg med glæde en ny version. Som jeg startede med at fortælle er det super nemt og problemfrit, jeg har en maskine der kører uden problemer af nogen art.
Og for første gang behøver jeg kun 1 medieafspiller, K-lite codec pakken er nu så komplet at Medieplayer afspiller alle de skumle
formater jeg henter på nettet uden problemer. Så jeg er ved at nærme mig det jeg ikke ville, jeg er indehaver af en maskine næsten udelukkende med Microsoft programmer.
Den har de sgu lavet godt:TUP
Pensionisten
Oprettet af Anonym d. 25-10-2009 03:52
#10
Hej med dig!
Og tak for en meget informativ artikel.
Specielt var det rart at høre, at man ikke skal igennem hele driver cirkusset igen, hvor jeg tidl. har set at ens hardware, pludselig giver op, ved en ny Windows installation.
Nu har jeg så tænkt mig at købe en original version af 7'eren, men mangler stadig svar på nogle spørgsmål.
Kan det virkelig være rigtigt, at den nye 7'er lægger yderligere 16 GB oven i det Vista fylder??? Så får jeg sq. problemer!!!
Og hvad med muligheden for at installere en dansk sproget udgave, når man køber i Asien. Som tidl. nævnt har jeg læst, at funktionen ligger i programmet. I hvertfald i Europa.
Men det kan forhandleren sikkert svare på.
Oprettet af bamsen d. 25-10-2009 03:57
#11
http://www.comon....45006.html
Her er de fedeste ting ved Windows 7
Ryst vinduer væk, stream musik, optag dine problemer, kalibrer din fladskærm og meget mere.
bamsen
Oprettet af elmer d. 25-10-2009 04:19
#12
kan man ikke slette Vista helt så den er total ude af harddisken ??????
Oprettet af sank d. 25-10-2009 09:58
#13
:SAR Ja jeg aner intet om det her ? men har da lige læst at de gør et stort nummer ud af at den nye Windows lige er frigivet ?? *PC*
Oprettet af freja d. 25-10-2009 10:50
#14
Hej jsh71
Min explore kører med uændret hastighed, og mine uønskede mail fjernes øjeblikkelig.
Oprettet af sank d. 25-10-2009 16:39
#15
*PC* Det er Pensionisten der siger han har kørt W 7 siden Nytår ???
Oprettet af bamsen d. 25-10-2009 16:54
#16
Davs
Ja min google chrome
virker fint med windows 7
jeg syntes den er lidt hurtigere end explorer
bamsen
Oprettet af pensionisten d. 25-10-2009 21:41
#17
Hej igen.
Hvis man efter en opgradering ønsker at slette den 'gamle' installation, kan man gøre det forholdsvist nemt.
Tryk på start og vælg Computer der viser dig indholdet af PC'en, vælg igen C drevet hvor det nye operativsystem
også ligger. Her er der en mappe der bliver kaldt 'old', du bliver iøvrigt fortalt hvor det 'gamle' OPS ligger under
installationen. Den mappe der bliver kaldt 'old' sletter du bare hvis du ønsker mere plads, men husk at ALT
forsvinder når du accepterer, så kig lige mapperne igennem inden du sletter.
Mht. sproget er du nødt til at læse dig til hvad du har ret til når du køber, nogle af deres produkter understøtter
ikke installering af andre sprog ind det leverede. Dette er en sikkerhedsforanstaltning og en kæmpe
forhindring for pirater*PC*.
Og for at spare plads, anbefaler jeg ikke at sige ja til alle sprog opdateringerne. Men hvis du ikke kan leve uden arabisk
eller urdu skal du selvfølgelig hente dem, men der er 86 forskellige sprog der fylder godt!!
Da jeg kører med en beta tester version, har jeg oplevet problemer med sproget ved installation af andre programmer
end Microsoft produkter. Det er ganske små fejl i programmerne der giver nogle kryptiske tegn, men til at leve med.
Den nye Explorer har fået mange negative ord med på vejen og er en drøm for hackere, jeg oplevede også at den kørte
utroligt langsomt, men fik ved en justering lidt mere speed. Jeg foretrækker Firefox der ikke har de samme problemer, og
som er nem at finjustere. Et godt råd er at rode lidt med Java som er det program der viser dig indholdet af en webside, alt
det skrammel der lyser og blinker, og alle de reklamer du ser, koster simpelthen så meget energi at indlæse.
Som en anden bruger fortæller kan man gøre utroligt meget sjovt med Windows 7, men det koster!!
Alle de features som Vista også havde, og som gav problemerne med samme, er meget krævende for din CPU og dine ram.
Men du kan næsten justere alt i 7'ern så du får en lidt hurtigere maskine, noget som anbefales da maskinen under installationen undersøger din hardware status og optimerer ydelserne derefter. Når du har vænnet dig til det nye i 7'ern, vil jeg anbefale at du
nedjusterer ydelsen lidt så maskinen ikke kører i højeste gear!!
Efter installationen bruger du Windows update i kontrolpanelet for eventuelle resterende opdateringer. Og en god fidus er at
bruge det flag som er ved siden af uret i proceslinjen, det er en funktion der holder øje med PC'en og giver dig mulighed for
at rette eventuelle fejl. En fantastisk funktion for almindelige brugere der støder ind i problemer.
Så udover at jeg sidder på Samui med en elendig internetforbindelse gennem 2 måneder nu, uden udsigt til forbedring, er jeg stadig glad for min 7'ever :TUP
Pensionisten.
Oprettet af Anonym d. 26-10-2009 03:24
#18
Hej med dig!
Tak for dine informationer!
Da der hen ad vejen med garanti vil opstå en mængde spørgsmål til Windows 7 programmet, for dem som har installeret det og der her på siden er flere tråde med forskellige vinkler (før og efter installation), opretter jeg derfor en ny tråd under navnet:
Tips & Trick til Windows 7
Jeg vil der stille dig et par spørgsmål ifb. med dit sidste indlæg.
Endnu en gang tak for din indsats.