Oprettet af IT d. 10-04-2017 03:52
#1
En swimmingpool på taget.
Spa i hver eneste terminal og lækre botaniske haver.
Changi Lufthavn i Singapore er netop blev kåret som verdens bedste lufthavn for femte gang i træk, og der venter besøgende en vild oplevelse.
Bag kåringen står analysevirksomheden Skytrax, der har taget pulsen på alverdens lufthavne i kåringen, hvor 14 millioner passagerer fra 105 lande har stemt. Og her havnede Københavns Lufthavn på en 15. plads.
Changi Lufthavn er ud over at være fyldt med oplevelser en af verdens vigtigste transitlufthavne som hovedbase for Singapore Airlines, og hvert år rejser mere end 58 millioner mennesker til og fra lufthavnen.
Den danske salgschef for Singapore Airlines, Allan Hoffery, har da også bemærket, at mange danskere sørger for at lægge turen forbi Changi ganske enkelt for at få oplevelsen med.
- Det er passagerer, som er på lange rejser i Sydøstasien, Australien og New Zealand. Og de har altså behov for den bedst mulige transittid, siger Allan Hoffery.
Se også: Verdens største krydstogtskib: Prøv den 10-etager høje vandrutsjebane
Her er 10 tips til oplevelser i lufthavnen:
På taget af Terminal 1 er der en stor swimmingpool med boblebad og udendørs bar.
Alle transitpassagerer bliver tilbudt to timers gratis sightseeing i Singapore.
Terminal 3 byder på en Butterfly Garden, hvor mere end 1000 sommerfugle af 47 forskellige arter
flyver rundt.
Der er et utal af smukke haver både inde og ude.
To biografer viser film døgnet rundt.
Du kan tage et selfie i det ni meter høje Social Tree, som er fyldt med stjerner.
Der er spa i alle terminaler. Og i Terminal 1 kan du endda få renset fødderne i en fish spa.
Alle terminaler har legepladser og underholdningsstationer med computerspil.
Både børn og voksne kan give sig i kast med den fire etager høje The Slide i terminal 3.
Lufthavnen har sin egen udgave af Raffles Hotel berømte The Long Bar, som serverer den mindst
lige så berømte Singapore Sling.
Derudover er der et væld af butikker, restauranter, hvilesteder, gratis wifi og sovezoner.
Fra lufthavnens åbning i 1970’erne og til i dag har Changi Lufthavn vundet mere end 500 priser.
http://ekstrablad...et/6606570