Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Thailands konges helbred er blevet værre

Oprettet af thai d. 02-10-2016 01:19
#1

www.thai-dk.dk/uploads/kongqwer.JPG

Kong Bhumibol i Thailand har ligget på hospitalet i over et år. Hoffet melder nu om lungebetændelse.

Den thailandske kong Bhumibol Adulyadejs helbred er forværret.

Den 88-årige monark, der har ligget på hospitalet i over et år, har betændelse i venstre lunge og en infektion i blodet, hedder det i en erklæring fra hoffet.

Videre hedder det i meddelelsen, at han ikke længere har feber, efter at infektionen i blodet og betændelsen i lungen kom under behandling 29. september.

Under det lange ophold på Siraraj-hospitalet i den thailandske hovedstad, Bangkok, er han blevet behandlet for flere sygdomme.

Han er fortsat under behandling for nyreproblemer.

Kong Bhumibol er verdens længst regerende monark, og han er meget respekteret i den thailandske befolkning.

9. juni i år fejrede Thailand, at han har siddet 70 år på tronen.

Kongen regnes for en samlende og stabiliserende kraft i et land, der har store politiske problemer. Thailand er siden militærkuppet i 2014 blevet styret af en militærjunta.

Sidst, kongen optrådte offentligt, var 11. januar, da han blev set under et møde med personale på hospitalet.

læs også: »His Majesty’s lung infection eases

http://nordjyske....0a4/4/1513