Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: så kom historien til dansk news verden ..

Oprettet af Nanoq4u2 d. 19-01-2013 12:18
#1

Politiet i turistområdet Karon i det sydlige Thailand efterlyser en mand, som de formoder er dansker.

Danskeren skulle i følge det lokale politis oplysninger have bedøvet en receptionist på hotellet Karon Place.

Han tilbød hende en kop kaffe, hvorefter hun blev døsig og faldt i søvn, forlyder det på et pressemøde, som politiet i Karon holdt i går.

Efter at receptionisten var faldet i søvn, brød danskeren ind i 21 opbevaringsbokse på hotellet og stjal værdier for op mod 3 millioner bath (cirka ½ million danske kroner). Han tog også hotellets overvågningskamera, skriver Pattaya Daily News.

Politiet har fået fremstillet et fantombillede på computer baseret på et overvågningsbillede af den formodede dansker.

På pressemødet i går oplyste politiet, at manden har benyttet et dansk pas, og at han har brugt navne såsom Tony, Robert, Michael og Philip blandt andet , da han ville indskrive sig på et hotel tidligere på ugen, og da han ville leje en motorcykel.

Den lokale politichef Col Arun sagde på pressemødet, at man også leder efter en anden dansk mand, formentlig med udenlandsk baggrund. Han beskrives som 197 cm høj med navnet Mustafa.

Politichefen siger, at detaljer om de to og fantombilledet er givet videre til alle politistationer og checkpoints på Phuket.

Udenrigsministeriets Borgerservice i København har ikke fået information om efterlysningen af den formodede dansker, oplyser vagthavende Folmer Jensen til ekstrabladet.dk

- Men det gør vi nødvendigvis heller ikke i den slags sager, siger han

http://ekstrablad...902111.ece forside historie på eb internet ver....her et par dage efter ret flot ..((1((