Oprettet af thai d. 15-08-2012 01:48
#1
Vi har skiftet Mallorca ud med Phuket. Men charterignorancen er intakt. Vi tager ikke til Thailand, men til det, vi tror er Thailand. Så længe vi får fodmassage, billig mad og ditto damer, har vi det herligt. Og kniber det med stemningen, kan Bubber og Suzanne Bjerrehus heldigvis bygge videre på vores lumre fordomme
'Europæiske turister slentrer på den fluepapirpakkede strand i Patong i Thailand. De seneste 10 år er det blevet så billigt at flyve på chartertur oversøisk, at Thailand har overtaget det, som Mallorca var for 40-50 år siden; danskernes favoritferiested. Foto: Yongyot Pruksarak
Thailand har udviklet sig til at være en af danskernes mest populære feriedestinationer. Det er ikke helt forkert, når mange omtaler Thailand som nutidens Mallorca – ferieøen, hvor alle danskere med respekt for sig selv engang tog på ferie – mindst en gang om året.
Især feriebyen Cala Mayor i Palmas vestlige del var eftertragtet. Her gik det lystigt til i mange år – samlingsstedet var Pepes Bar, der snart fik selskab af en lang række danske restaurationer, der serverede bjerge af danske frikadeller med sovs og kartofler, for tapas var stadig noget fremmedartet og mystisk.
Senere forfaldt bydelen, og det blev næsten pinligt at bestille en ferierejse dertil, så flyvemaskinerne fik større vinger, og danskerne foretrak i stigende grad den thailandske ferieø Phuket som rejsemål. Snart var Pepes Bar og Cala Mayor glemt.
I dag er Mallorca-folket rykket til Phuket, hvor gækken rigtigt slås løs bl. a. i feriebyen Patong.
Her drikkes danske Carlsberg – eller til nød thailandske Chang – og spises frikadeller eller stegt flæsk med persillesovs på lokale cafeer. Mange danske turister afviser at spise fisk- og skaldyr her på stedet – af frygt for, at hummere og krabber ikke er friske … og det i en fiskerby, der ligger ud til havet!
Det er fandme billigt, du
Uvidenheden og fordommene trives i bedste velgående, langt de fleste af danske turister er blinde for kulturen og endnu færre forsøger faktisk at tale – ikke snakke – med thaierne.
Alligevel føler de sig fuldt klædt på til at informere om Thailand og thaiere ved hjemkomsten til Danmark: Det generelle indtryk er, at de er søde og smilende, strandene er gode – og så er det billigt. BILLIGT!
Alt fra ludere til falske Rolex-ure fås til halv pris – det samme gør en gang fodmassage. I dette Turistthailand, som naturligvis absolut intet har at gøre med Thailand, har man indtrykket af, at det halve Nordeuropa får fodmassage hver eneste dag. Enkelte af de mere modige indtager et måltid på et af de små gadekøkkener, hvor de med jubel noterer sig, at de har spist sig mætte for 12 kroner. De husker ikke, hvad de har fået at spise … men det var billigt.Man oplever konstant, hvordan en halvfuld dansk turist iført T-shirt med smalle stropper og en stor ølreklame på maven trykker en gadehandler helt ned i pris for en udskåret elefant eller nogle cd-kopier. De praler ofte af deres evne til at få alting så billigt som muligt – uvidende om, at thailandske gadehandlere altid går ud af en handel som suveræne vindere.
De tingende turister er som oftest dem, der ved hjemkomsten til Danmark hovedrystende og med alvorlig mine fortæller, at der ’stadig er stor fattigdom i Thailand’. Det er ikke fra dem, hjælpen kommer, forstår man.
Bubber som sandhedsvidne
Danske medier er med til at forstærke det helt forkerte indtryk, mange danskere har af Thailand. Senest sendte en tv-station showmanden Bubber til Pattaya. Han koncentrerede sig udelukkende om prostitutionen i byen som – indrømmet – er ganske omfattende. Faktisk er den på niveau med prostitutionen i Danmark, selv om vor egen hovedstad skjuler vore handlede kvinder i kælderbutikker i ly af respekterede ejendomme.
At Pattaya også er en meget stor by med eksklusive restaurationer, fremragende golfbaner, luksushoteller og masser af succeshistorier i erhvervslivet – en kongresby i den helt store stil og med masser af fornuftige planer for fremtiden – det skal vi naturligvis ikke høre noget om.
Vi skal altid præsenteres for en eller anden bondekarl fra Bøvlinge, der via nettet har fået forbindelse med en fattig bondepige fra Nordthailand. Aldrig med en af de mange succesfyldte danskere, der har fundet en thailandsk partner uden for turistbyerne – og i øvrigt lever i et velfungerende ægteskab.
Senere tog det lidt tragikomiske makkerpar Suzanne Bjerrehuus og Karen Thisted til samme by for at jokke rundt i den samme suppedas.
Ja, der er prostitution i Pattaya. Ja, der er mange unge kvinder, som prostituerer sig på grund af fattigdom. Ja, vi ved det godt. Og ja, det skal bekæmpes – men hvor meget er der at forarges over i vort lille land, hvor prostitution er fuldt lovligt?
Og hvad ved vi om prostitution i Indien, Pakistan, Cambodja, Brasilien – Aalborg? Ikke en skid, for der er hr. og fru Jensen ikke på ferie, og i øvrigt er det halvfarligt at lave reportager om prostitution i de lande. Så er det nemmere og ganske ufarligt at lave en ’afslørende’ reportage fra det gæstfrie Thailand.
Tv-stationerne – og de fleste trykte medier – giver næring til de mange fordomme om Thailand. Ludere og lommetyve.
Men hvad ved danskerne egentligt om Thailand? Det land de valfarter til, så snart klokken ringer ferie. Hvad hedder premierministeren? De politiske partier? Forfattere? Største sport? Største eksport? Buddhisme? Nul, nothing, nada! Selv turister, der ligefrem praler af at have holdt ferie 117 gange i Thailand, kender ikke svaret på disse spørgsmål, men prøv at spørg om prisen på en bajer eller et falsk Rolex-ur – de svar falder prompte.
Thailektion på hovedpuden
Og så er der de ældre danske mænd, der opsøger barerne med prostituerede. De får bekendtskaber i barmiljøet, som fortrinsvis beskæftiger kvinder uden nogen form for uddannelse og med prostitution som hovederhverv. Det er fra disse kvinder, denne gruppe mænd får deres basisviden om det thailandske samfund.
Problemet er, at de hjemme i Danmark sidder og fortæller vidt og bredt om forholdene i Thailand. På arbejdspladser, ved familiefester, på gader og stræder.
Og de forbliver uimodsagte, for danske medier interesserer sig ikke for Thailand – kun hvis en tåbelig dansk turist bliver snuppet med narkotika i lufthavnen, eller en ældre mand bliver snydt af en 40 år yngre kvinde. Hvor i verden ville en 60-årig mand i øvrigt ikke blive det af en 20-årig kæreste?
Problemet er, at de fleste danske turister ikke vil til Thailand. Det vil til det, som de tror er Thailand. Der er jo ingen, der gider tage på trekking til nationalparken Khao Yai, der er ingen, der vil besøge en almindelig by som Sa Kaeo, der er ingen, der vil bo i en almindelig by med almindelige mennesker. Dem er der jo ellers mere end 60 millioner af.
Men nej; de danske turister vil ned til frikadellerne, kopi-urene, de falske smil, fodmassagen og – for en særlig gruppes vedkommende – luderne. Men også ned til armoden, fornedrelsen, drukkenskaben, forstillelsen – og falskheden. Det tager de nu i stiv arm, hvis stranden er god, tjenerne høflige og hotellet billigt.
Vi er med andre ord ikke blevet meget klogere end dengang, hvor danskerne gladelig holdt ferie i Francos Spanien og juntaens Grækenland.
Thailand er heldigvis hverken et diktatur eller et juntastyre. Ja, der er korruption. Ja, der er kongedyrkelse. Ja, der er fattigdom. Men der er også demokrati, økonomisk vækst, livsglæde – og kultur.
kilde http://www.inform....dk/308004