Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Malaysia undersøger nøgenløb i Robinson

Oprettet af yindee d. 09-05-2009 20:09
#1

Den danske udgave af Robinson Ekspeditionen bliver nu en sag for Malaysias regering. Det sker efter, at deltagere i årets udgave af reality-programmet indledte årets ekspedition med at blive tvunget til et nøgenløb på den malaysiske ø Johor, hvor optagelserne foregår.

TV3's pressechef Søren Hedman bekræfter over for Ritzau, at tv-stationen har fået en henvendelse fra myndighederne.

Ingen kommentarer
- Vi er i dialog med de malaysiske myndigheder omkring den her sag, men derudover har vi ikke nogen kommentarer, siger Søren Hedman.

Nyhedsbureauet ANI skriver, at Malaysias informations- og kulturminister Dr. Rais Yatim kræver en undersøgelse af, hvad der er sket, og hvem der har givet tilladelse til tv-optagelser, der indeholder nøgne mennesker.

- Vi skal også se på, at produktionen ikke støder kulturel følsomhed fra de forskellige etniske grupper i landet. Men moral er et kompliceret emne. Det er derfor, at vi er nødt til at se på sagen fra forskellige vinkler, siger kulturministeren fra det muslimske land.

Dr. Rais Yatim har bedt de involverede parter om at udrede forløbet. Det står dog klart, at deltagerne har gennemført et nøgenløb på stranden, for det har Ekstra Bladet bragt billeder fra.

En deltager nægtede
Ministeren siger også, at efterforskningen skal finde ud af, hvem der har ansvaret for de nøgne danskere.

- Vi kan endnu ikke sige det, fordi der er så mange involverede parter, siger Dr. Rais Yatim ifølge ANI.

ANI refererer en unavngiven lokal embedsmand for at sige, at tilladelsen til at filme Robinson i Malaysia blev givet under forudsætning af, at der ikke skulle ske aktiviteter uden tøj.

En kvindelig deltager, der nægtede at smide tøjet, blev smidt ud af programmet.


kilde http://www.dr.dk/...170856.htm



hvad gør man ikke for at komme i tv ok en Q sagde nej og så var det farvel