Oprettet af bamsen d. 03-04-2009 14:31
#1
Af METTE VOLANDER
Offentliggjort 03.04.09 kl. 13:04
Amerikansk steward vækker vild begejstring blandt de flyrejsende
med sin helt egen udgave af sikkerhedsdemonstationen. Se video.
Du genkender nok situationen. Du sidder fastspændt i flysædet og venter kun på,
hvornår flyet letter. Stewardessen træder ind i kabinegangen med redningsvest og iltmaske.
Åh, nej, tænker du sikkert. Kun førstegangsflyvende
og mødre med små børn følger opmærksomt med de næste fem minutter...
Hvis du var kunde hos det amerikanske flyselskab
Southwest Airlines, ville du måske tænke anderlkedes.
Et af selskabets stewarder ville nemlig kunne
diske op med en ganske alternativ udgave af den monotone sang
om nødudgange og rækkefølgen for, hvem, der skal have iltmasken på først, og hvorfor.
Flyselskabet har nemlig ansat en steward ved navn David Holmes,
der efter bare et halvt års ansættelse bag sig, er blevet Southwests
mest populære ansatte. Det rapporterer tv-kanalen The33TV,
som også bringer en smagsprøve på Holmes' kunnen.
Klapper og tramper med
David Holmes rapper sig nemlig gennem flyets sikkerhedsdemonstration,
og får hver gang hundrede af passagerer til at trampe og klappe med under sceancen.
"Den første gang, jeg gjorde det, var egentlig bare for sjov.
Jeg var i godt humør og anede ikke, hvordan passagererne ville reagere.
Men da folk forlod flyet, fortalte de, at det var første gang,
de havde fulgt med i en sikkerhedsdemonstration," siger David Holmes ifølge VGNett.
Holmes har lavet tre versioner af sin sikkerhedsrap,
som alle har fået de amerikanske flymyndigheders blå stempel.
Derfor er hans sikkerhedsdemo nu et fast og populært indslag på alle hans flyvninger.
At passagerer ved flyets nødudgange kan blive involveret i
evakueringen af medpassagererne, formidler han f.eks. på denne måde:
" If you have a seat on a row with an exit/ we're gonna talk to you so you might as well accept it.
You gotta help us out in case we need you/ if you don't wanna then we're gonna re-seat you".
bamsen