Oprettet af manse d. 22-03-2009 11:44
#1
Jeg sad faktisk her i dag, efter at jeg havde fået min galde ud om alle disse reklame tiltag på denne site, og tænkte at hvad pokker er det egentlig der får os til at elske dette så dejlige land. Jeg tog i dag min Honda Pantom og kørte en tur rundt i omegnen af Nakhon Sawan. Rundt for at se de meget hårdt arbejdende små Thaier i rismarkerne, for pokker hvor de knokler, ja hvis jeg gjorde det samme et par dage, ja så tror jeg et hospitals ophold vil komme på tale. Det der fascinere mig enormt her er, at folk kan være så glade og positive efter en så hård arbejdsdag. Jeg tillod mig i dag at vade rundt et sådant sted, og straks blev man omringet at glade mennesker, ja hvor de egentlig kom fra, var jeg ikke rigtig klar over, men søde hilsener fra de enkelte og store øjne fra børnene. Jeg var så heldig i dag ..og det fordi mit thai ikke er så godt.. at et af børnene faktisk talte udmærket engelsk, så jeg fik svar på mange af mine spørgsmål. Jeg spurgte bl.a. om den store prisstigning på ris havde nogen effekt på hans indtjening. Han sagde at det kun var lidt men nok til, at de nu havde et bedre liv, samtidig med at det nu var rentabelt at så og høste 3 gange om året, men det meste af det overskud som priserne giver, går jo ikke i mine lommer, men til alle dem der har pengene i forvejen, men som han så nøgternt sagde, vi får alle noget ud af, at risen er god. Jeg måtte så sige til min nye ven, at jeg desværre var nødt til at forlade ham, fordi jeg ville videre, men uha uha han blev lidt fornærmet, fordi en af børnene var rendt hjem til konen for at sige, at der ville blive en ekstra til middag, så mit fravær ville blive savnet, så jeg så ingen anden mulighed end at føje ham, og tage den med…. Sikke en oplevelse jeg fik, og sikke en varme, og sikke en dejlig mad masser af grøntsager som de havde i haven og lidt kød, men velsmagende som bare pokker og med alle de glade mennesker omkring mig, var det hele bare uvirkeligt. Det skal lige siges her, at naboer og andet godtfolk selvfølgelig også kom på besøg for at se ham den farang som pludselig var dukket op fra no where. Ja det hele endte med at stor fest med deres hjemmelavede whisky, men her måtte jeg stå af efter en lille smagsprøve.. det var sørme noget der rykkede og det kunne jeg ikke rigtig drikke mere af haha. Jeg blev så spurgt hvad jeg egentlig kunne drikke af alkohol, og måtte til min skam sige at en shingha var godt for en nordbo som jeg… vupti en op på sin lille knallert og de 5 km til den nærmeste shop for at købe en enkelt af slagsen. Jeg forlangte at betale for denne nydelse, men blev venligt og bestemt afvist, for jeg var gæst i deres hjem. Efter nogle timer i dette så behagelige lag, tog jeg mættet både af mad og indtryk hjem med den lovning, at jeg vil komme forbi næste gang jeg var på disse kanter.
Jeg har lige talt med min dejlige kone her til aften om den dejlige oplevelse, og spurgt om hvad jeg egentlig kan gøre. For at denne familie ikke skal blive fornærmet over, hvis jeg kom med en lille gave som tak. Ja som kun en thailænder vil sige, my dear… du og jeg går i Macro og laver en pakke med olier, lidt friske rejer og svinekød og lidt andet godt, så tager du og jeg på besøg og siger tak for den venlighed de har vist dig. Sådan en dag du har haft med denne positive oplevelse, ja så er jeg stolt over at være thailænder.
Undskyld denne tråd, men jeg synes lige jeg ville dele en af mine glæde ved Thailand med jer.
Kan i alle have en god dag.
manse
Denne skrev jeg for længe siden, og havde egentligt glemt min positive oplevelse, men her i weekenden fandt jeg den frem igen, og familien besluttede, at nu skulle det være. Så vi tog alle i makro supermarked med den store frysetaske, for nu skulle jeg stå ved mit ord , som min så dejlige kone sagde. Det gjorde vi så og købte ind af alskens fødevare, og tog den korte tur ud til denne så fattige risbonde. Sikke en glæde, ja jeg har da aldrig set noget lignende. Fest blev der ikke kun for familien og os men for alle naboerne, som også er meget fattigge risbønder. Det samme skete igen som sker mange gange, når vi besøger farmere, og ikke som sidst hvor jeg ikke medbtagte noget, mine medbragte øl blev sat til side og den lokale drik blev sat på bordet. For søren da også, hvor blev jeg fuld, så godt konen ikke drikker, så Manse kunne blive transporteret hjem. Ja det var jo i weekenden, så måske de nyder min kasse singha nu, og det er dem vel ondt haha.:VI
Kan i alle have endnu en god dag
Manse
Oprettet af rinpoche d. 22-03-2009 18:41
#3
Jeg har heldigvis også langt flere positive oplevelser end det modsatte. Jeg forsøger også at læse skriften på væggen, og hvis jeg får en fornemmelse af, at en situation kan udvikle sig i uheldig retning, går jeg blot væk.
Dette indbefatter at sidde at drikke med de lokale, det gør jeg aldrig, belært af erfaringen.
De kan drikke en flaske slavesprut på samme tid som det tager os andre at bunde en pilsner.
Nu er det her en positiv tråd, så jeg vil ikke komme med eksempler herpå, men derimod et eksempel på hjælpsomhed og imødekommenhed.
Jeg tøffede rundt på min Honda i Trang i sydthailand. Jeg havde læst om et vandfald der: Roi Chan Phan Wang.
100 niveauer, 1000 paladser. Ja, det lød jo fancy.
Der var ingen skiltning og jeg måtte spørge om vej et par gange.
Efterhånden var jeg kommet en 25 km væk from den asfalterede hovedvej ud af små listige jordveje og fandt endelig vandfaldet takket være de lokales anvisninger.
Fedt vandfald, krystalklart vand og ingen mennesker overhovedet.
Jeg tilbragte et par timer der, og da jeg skulle tilbage kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at det ville være et skidt sted at punktere.
Det viste sig at være en selvopfyldende profeti, for der var ikke gået mere end 5 minutter førend forhjulet sagde pssss.
PIS Jeg så mig selv i ånden trække motorcyklen samfulde 25 kilometer ud til hovedvejen.
Nå, der var jo ikke så meget at gøre, så jeg begyndte svedende at skubbe motorcyklen derudad.
Det var kun gået kort tid, førend en thailandsk gut kom forbi på motorcykel, han stoppede med det samme og henvendte sig til mig.
"Hop op på min bike, så henter vi min makker. Han fikser den for dig". Pheww. Det var jeg ikke ret ked af at høre.
Vi kørte et par km og indfandt os så hos en gummitapper.
"Kan du ikke lige fikse Farangens punktering?"
"Jo, øjeblik" Han samlede et par ting sammen og så kørte vi tilbage. Han fik den lappet i løbet af 10 minutter.
Så spørger han: "Er du tørstig?" Øhh, ja, men det skal du ikke tænke på. Jojo, op på motorcyklen igen, og han kommer tilbage med 3 kolde dåseøl, hvor de så end kom fra.
De forsvandt som dug for solen.
Jeg takkede mange gange og spurgte gutterne hvor meget jeg skyldte. 20 baht for reparationen af slangen.
Jeg forsøgte at trykke yderligere et par 100 baht i hånden på den hjælpsomme gummitapper. Ikke tale om. Choke dee. Held og lykke.