Stuepiger fra Thailand strømmer til Grønland
Skrevet af ADM d. 01/11/2012 08:34:37

Udvidet nyhedstekst
På et firestjernet hotel i Nuuk er 60 procent af stuepigerne fra Asien


Læs også: Kineserne gør indtog i Grønland

Det er i stigende grad personale fra Thailand og Filippinerne, der svinger støvsugeren og rører i gryderne på hoteller og restauranter i Grønland.

Et af de steder, der får blodet i kog hos den grønlandske fagbevægelse, er Hotel Hans Egede i Nuuk.

Det firestjernede hotel udgør toppen af luksus i Grønland, og her stammer 60 procent af personalet i house-keeping oprindeligt fra Sydøstasien.

- Det skærer lidt i øjnene, når vi samtidig har høj ledighed blandt hjemmehørende ufaglærte, siger Jess G. Berthelsen, der er formand for den grønlandske hovedorganisation SIK.

Se også: Kongelig kærlighed og tosserier i Grønland

Arbejder på arbejdsgiverens nåde
På grund af rejseaktivitet har det ikke været muligt at få en kommentar fra ledelsen af Hotel Hans Egede.

Ifølge SIK's oplysninger får de udenlandske ansatte både på Hotel Hans Egede og andre steder en overenskomstsvarende løn, selv om de ikke arbejder på overenskomst.

Så det er ikke her, skoen trykker.

- Men de arbejder seks eller syv dage om ugen og på skæve tider uden at brokke sig. Set udefra virker det unfair, at de ikke har samme mulighed for at sige fra, fordi de opholde sig her på arbejdsgiverens nåde, siger Jess G. Berthelsen.

Læs også: Thai-kvinder gør danske mænd ulykkelige

'Arbejdsløse er sociale klienter'
Den lokale restauratør Jørgen Pedersen, som også beskæftiger en del asiater, bekræfter, at arbejdsvilkårene i hotel- og restaurationsbranchen ikke appellerer til lokale.

- Det er en speciel branche, hvor du arbejder 24-7, om aftenene og i højtider. Det er ikke anderledes i München, Manchester og Maribo. Hvor mange danske stuepiger kan du finde på et hotel i København, lyder det retoriske spørgsmål.

Jørgen Pedersen understreger desuden, at Grønlands vidstrakte geografi betyder, at både arbejdsudbud og arbejdsstyrkens sammensætning varierer meget fra by til by.

- Det grønlandske arbejdsløsheds-system er slet ikke sammenligneligt med det danske. Mange arbejdsløse i Grønland er sociale klienter. Hvis du sorterer dem fra, som ikke er arbejdsmarkedsparate, har vi groft sagt fuld beskæftigelse her i Nuuk, siger han.

Konkurrent uddanner lokal arbejdskraft
I Illulissat på den grønlandske vestkyst - også kendt som Jakobshavn, udgør det firestjernede hotel Arctic både en konkurrent og en personalemæssig kontrast til Hotel Hans Egede i Nuuk.

Læs også: DF kalder grønlændere for hjernevaskede

Hotellet er fra starten blevet drevet ud fra en bevidst strategi om så vidt muligt kun at ansætte lokalt personale. Og hvis kompetencerne mangler, uddanner hotellet selv personalet.

- Vi har besluttet at investere i den arbejdskraft, vi har til rådighed lokalt, siger direktør Erik Bjerregaard.

Han vil ikke blande sig i, hvordan andre hoteller og restauranter driver deres virksomhed, men understreger, at der er masser af god arbejdskraft at finde lokalt.

- Jeg vil nøjes med at konstatere, at det har en selvforstærkende effekt, hvis man begynder at hente arbejdskraft udefra, siger hoteldirektøren.

Læs også: Ledige i Grønland: Thai'er snupper vores job

Kilde