IKEA hyrer thailandske oversættere
Skrevet af ADM d. 10/06/2012 06:26:02

Udvidet nyhedstekst


Lokale thailændere er hyret til at sørge for, at IKEAs skadinaviske produktnavne ikke får en hel anden betydning, når de udtales på thailandsk.


Produkter lyder for frækt: IKEA hyrer thailandske oversættere

Hvad er Redalen?
En by I Norge?
Produktnavnet på en seng solgt i IKEA?
Eller noget, thailændere gør i sengen, når lyset er slukket?

Svaret er faktisk alle tre!

Svenske IKEA er kendt for sine billige og praktiske produkter og ikke mindst for at give dem skandinaviske betegnelser som f.eks. Vanvik-senge, Pax-hylder og Lagan-bordplader.

LÆS: IKEA udvider i Kina

Men i takt med, at IKEA erobrer nye markeder, så bliver de, for alle andre end skandinaverne, svært udtalelige produktnavne et større og større problem.

For på andre sprog kan navnene på varerne nemlig have helt andre betydninger - og også nogle mindre 'børnevenlige' af slagsen, det skriver The Wallstreet Journal.

Og især i Thailand har de skandinaviske ord nogle uheldige sammenfald med de thailandske.

LÆS: I IKEA bliver skoblokkere til dildoer

IKEA åbnede i november sidste år deres femtestørste butik i det enorme shoppingmekka Mega Bangha i Bangkok.

Men thailændere får mere end tilbud på Karlstadstole og kødboller, når de åbner det trykte tykke IKEA katalog.

For, udover Redalensengen, skaber navnet på urtepotteskjuleren Jättebra også problemer.

Jättebra noget hele andet på thai
Når Jättebra bliver udtalt på thailandsk, ja så lyder det som det thailandske ord for 'ikke blid sex', rapporterer The Wallstreet Journas journalist i Thailand.

Derfor siger IKEA nu hejsan til et større hold af thailandske oversættere og adjö til de pinlige oversættelser.

- De svenske ord er vigtige, fordi de giver karakter til IKEA brandet, fortæller Natthita Opaspipat, der er en del af IKEAs thailandske oversætterteam.

Brugte fire år på at forberede
Hun brugte næsten fire år på at forberede åbningen af den store IKEA i Bangkok ved at gennegå alle produktnavnene, fortæller hun til The Wallstreet Journal.

Hun skulle finde ud af, hvordan de lød på thailandsk, før de blev oversat til thai-skrift.

- Man skal virkelig være forsigtig. En del af de svenske produktnavne kan på thalandsk lyde ret grove, fortæller Natthita Opaspipat.

Grundlægger Kamprad var ordblind
IKEA har næsten 40.000 butikker i hele verden, og har mere end 9.000 skandinaviske termer i deres katalog.

De bliver konstant opdateret og ændret i forhold til de enkelte lande.

LÆS: IKEA-grundlægger skovler penge ind

Det var oprindeligt IKEAs grundlægger Ingvar Kamprad, der indførte navnesystemet, fordi han var ordblind.

Ved at kalde produkterne for skandinaviske bynavne, børnenavne og hverdagsord kunne han nemmere holde styr på varerne.

 

kilde DR