Antal indlæg: 3360 Tilmeldt: 03.07.09 Status: Offline
Thai Festival 2023 på Rådhuspladsen i København
Lørdag den 10. juni 2023 vil den længe savnet Thai Festival vende tilbage til København efter at have været aflyst i nogle år på grund af blandt andet corona.
Festivalen vil denne gang blive afviklet på Rådhuspladsen i København.
Der vil til festivalen være boder med forskellige thailandske streetfoods og drinks, thailandske frugter og thailandske produkter, thailandske kulturelle forestillinger og musik, thaiboksning-demonstration og thaimassage, samt præmier tildelt vinderne af tombola og andet kulturelle tiltag på scenen.
Der er gratis adgang, så mød endelig op og hyg dig sammen med en masse andre mennesker som elsker Thailand.
Festivalen starter klokken 10:00 og fortsætter frem til klokken 20:00.
Antal indlæg: 3859 Tilmeldt: 08.05.09 Status: Offline
Jo det er da også godt, men hvem er det der ser til at rådhusklokkerne slår til tiden.
Ja det er ikke let at vide nu til dags, men jeg kan huske da jeg som ung smedelærling blev udlånt af mit firma til klokkemageren på Københavns Rådhus for at reparere rådhusuret.
Det var en rar gammel mand der kørte rundt i en trehjulet bil som vi knapt kunne være i, hele vejen ind til rådhuset sad han og nynnede et eller andet af datidens slagere.
Vel fremme fik vi kæmpet os helt op i tårnet hvor klokkespillet var, og han stod og kiggede lidt på pendulet der svingede frem og tilbage, så fortalte han at forrige år havde de haft samme problem, og da havde han lagt en 5 øre op i pendulet, så passede tiden igen.
Se nu troede jeg at man var alene oppe i det tårn, men det var vi ikke, da jeg vendte mig om så jeg en masse turister bag en gasrude der stirrede på os
Nå men ned kom vi da igen, men hvorfor jeg skulle med aner jeg stadig ikke, men det hørte måske til almen dansk viden for smedelærlinge