Det fremgår ikke præcis hvornår voldtægten skulle have fundet sted, men en 33-årig kuwaitisk mand blev efterlyst for forbrydesen af politiet på Phuket den 16. januar.
Han blev anholdt i Thailands hovedstad Bangkok dagen efter.
Den anholdte er sigtet for voldtægt og frihedsberøvelse.
Det fremgår ikke af de thailandske og kuwaitiske mediers dækning af sagen, hvorvidt den 33-årige erkender eller nægter sig skyldig i anklagerne.
Ved en pressekonference fortæller vicepolitiinspektør Ittipol Ittisarnronnachai, at den anholdte voldtog den danske kvinde i området omkring den populære Patong-strand.
Det var personalet på hotellet Shama Lakeview Hotel Asoke i Bangkok, som oplyste politiet, at den efterlyste havde tjekket ind på hotellet.
Det gjorde han den 14. januar.
Politiet fandt manden på hotellet og bad ham udlevere sit pas.
Da fingeraftrykket i passet stemte overens med den formodede gerningsmands, blev han anholdt.
Udenrigsministeriets Borgerservice bekræfter over for B.T., at det er bekendt med sagen.