Så blev det igen nytårsaften.

Når klokken ved midnat slår tolv, rinder det gamle år ud. Netop i det øjeblik skåler vi og ønsker hinanden godt nytår.

Nytårsmorgen tager vi fat på friske dage. De ligger foran os, de venter på os, men bag os ligger den tid, der er gået.

Og dog – alt, hvad vi oplever, sætter spor og giver erfaringer, gode som mindre gode. Dem må vi bære med os videre i livet.

I disse år er der fremgang i Danmark. Virksomhederne kan mærke det, danskerne mærker det og er i fuldt sving. Økonomisk er landet godt kørende, men vi skal også give os tid til at overveje, hvad den medgang gør for os og gør ved os. Bliver fremgang også omsat til fremskridt?

Vores land bliver rigere. Men bliver vores liv rigere?

Mange oplever, at tempoet øges i dagligdagen, også mere end alle kan klare. Der er så meget, man skal nå, både på arbejdspladsen og i fritiden, måske vi skaber nogle af kravene selv. Vi vil jo så gerne have det hele med – helst på én gang.

I farten kan vi blive for ivrige med at føre os frem. Det er, som om flere siger ”se på mig” og færre har øje for andre.

Jeg kan godt frygte, at eftertanken og omtanken bliver klemt og glemt.

Den nye teknologi har skabt helt nye muligheder for kontakt med andre. Man kan ”facetime” med sine børn og børnebørn, selvom de sidder på den anden side af Jorden; det er til stor glæde for alle parter. Men den nye teknologi kan også medføre, at kontakten bliver mere upersonlig – man er ”online” hele tiden – og man glemmer, at der faktisk er et menneske i den anden ende. Det er så nemt at skrive en kommentar eller at dele et billede på de sociale medier, som kan være krænkende og efterlade dybe spor. Sådan noget ryger ud i ”cyber-space” og spreder sig som fluesværme.

Jeg synes, at der er en tendens til, at vores måde at være sammen på bliver mere overfladisk, mindre nærværende. Vi tager os ikke tid til at forstå hinanden og vi glemmer at respektere hinanden og passe på hinanden.

Det præger også vore børn.

Der er sikkert nogle børn, som ser med i aften?

Til jer vil jeg gerne sige et par ord:

Det vigtige er ikke, hvordan du ser ud eller hvad du har opnået. Men hvem du er, og hvordan du er overfor andre – dine venner og kammerater. Hvis man har så travlt med at opnå det bedste for sig selv hele tiden, kan man slet ikke se, hvordan andre har det.

Man skal give sig tid til at mærke, om en ven er ked af det. Der skal være tid til at forstå, om man har sagt noget, der sårer en anden, eller har drillet for meget. Så må man se at få det gjort godt igen.

Det gælder ikke bare for børn; det skal vi voksne også lægge mærke til.

Det øger tilliden, når vi mødes menneske til menneske og taler med hinanden.

Vel kan vi være uenige. Det skal man have lov til. Det hører med til at tænke over tingene og at danne sig en mening. Men vi skal altid lytte til hinanden og prøve at forstå hinanden.

Det gælder overalt i vores samfund.

Vores fælles styrke næres ved, at vi har respekt for vore medmennesker og viser tillid til hinanden, for vi har alle et ansvar for fællesskabet. Det er selve vort samfunds rødder.

Hvis rødderne er syge, kan træet ikke stå, og det vil tage mange år for et nyt træ at vokse sig stærkt.

Derfor er det alvorligt, hvis nogle, som er en vigtig del af vort samfund, tager for let på deres ansvar og svigter deres forpligtelser. Er det noget vi genkender fra den senere tid?

Med betroede positioner følger et særligt ansvar og en særlig pligt til at gøre sit bedste, dér hvor man er sat.

Det gør mig trist, hvis moralen skrider. Hvad bliver der så af almindelig anstændighed? Man skal kende forskel på dit og mit, på rigtigt og forkert. Det burde ikke være så svært.

Det optager stadig flere, at vores levevis påvirker miljøet og klimaet.

Virksomheder har grønne strategier. Vind, sol og biomasse giver os renere energi. Hjemme i køkkenerne sorterer man affaldet. Mange køber økologisk.

Det er nok de unge, der går forrest. Det er dem, der forstår, at fremtidens problemer bliver deres. De vil ikke - som os ældre - blive hængende i gamle vaner. Derfor skal vi lytte opmærksomt til de unge, når vi drøfter, hvordan vi kan undgå at udfordre balancen i naturen.

Vi skal have omtanke for fremtiden. Vi skal tænke os om i tide.

I Grønland smelter isen. Her er forandringerne også tydelige.

Dér, højt mod nord, lever man tæt på naturen. Vejr og vind, is og sne er noget alle er afhængige af året rundt. I disse år er naturen gavmild. Fiskeriet går godt. Det giver fremgang.Det er mit håb, at den gode udvikling for Grønland fortsætter, og at det vidtstrakte land må bindes bedre sammen og knyttes tættere til Danmark og verden.

Jeg sender mine varmeste nytårsønsker til alle i Grønland.

Denne sommer besøgte Kronprinsparret sammen med deres fire børn Færøerne. De mødte et moderne samfund med høj vækst og udvikling, men også et folk, der er bevidst om, hvem de selv er. Færingerne har en umiddelbarhed, gæstfrihed og varme, som jeg husker fra de gange Prins Henrik og jeg har besøgt landet. I aften vil jeg sige en stor tak til alle, der gjorde besøget på Færøerne til en enestående oplevelse for Kronprinsparret og deres børn. Jeg ønsker alle på Færøerne et godt nytår.

En særlig nytårshilsen sender jeg til det danske mindretal i Sydslesvig. Her lever dansk kultur og sprog i fredelig sameksistens med det tyske flertal. I en verden, hvor så mange grænseegne er præget af modsætningsforhold og skarpe standpunkter, er netop denne egn et smukt forbillede, som både de danske og tyske institutioner og foreninger kan være stolte af.

I aften går mine tanker også til de udsendte danske soldater, politifolk og specialister. Det drejer sig ikke om så mange i år, men de tæller hver og én, dér hvor de er, i lande som Irak, Afghanistan, Kosovo og de baltiske lande. De er savnede herhjemme. Vi tænker på dem og ønsker dem godt nytår.

Jeg ønsker også et godt nyt år for alle danske, som opholder sig udenfor landet. Uanset om de er ude for en kort tid eller har slået sig ned, måske for bestandigt, er de med til at tegne Danmark.

Det er langt fra alle, der kan holde fri i aften.

Herhjemme i Danmark er beredskab, politifolk, soldater og brandmænd på vagt. De sørger for, at vi andre kan fejre nytår trygt og sikkert.

I busser og taxaer, i tog og fly og ombord på skibe kan man heller ikke holde fri sådan en nytårsaften, ligesom også mange har vagt på sygehuse, på plejehjem og i andre institutioner, hvor de sørger for at gøre nytårsaften tryg og festlig. En hel del frivillige vælger også i år at fejre nytårsaften ved at rykke ind på herberger og andre opholdssteder for at gøre aftenen festlig for dem, der er mest alene og har det svært. Jeg ønsker et godt nytår til de mange, der arbejder for os alle i aften.

Jeg kan ikke se tilbage på året, der er gået, uden at nævne Prins Henriks død. 50 år fik vi sammen, to sønner har vi fået, otte børnebørn er kommet til, - alt dét og mere er blevet os givet. Den varme sympati, der er vist os, og den forståelse for Prins Henriks indsats, som kom så smukt til udtryk fra alle i Danmark ved hans død, har varmet os alle, også hans familie i Frankrig. Jeg må endnu engang udtrykke min dybtfølte tak.

Kronprins Frederik fejrede i år sin 50-års fødselsdag, den valgte han at fejre på sin helt egen måde. En stor tak til de mange tusinder, både store og små, der deltog i Royal Run, enten ved at løbe med på ruten, eller – som jeg selv – ved at heppe på løberne. Det blev en dejlig dag, som gjorde ham både glad og taknemmelig og som gjorde mig så stolt.

Kronprinsen, Kronprinsessen, Prins Joachim og Prinsesse Marie og mine otte dejlige børnebørn har sammen med mig så meget at sige tak for. Vi mærker alle den varme opbakning, der møder os rundt omkring, ved særlige begivenheder såvel som i det daglige.

Livet bringer os både sorger og glæder.

Lad os møde det nye år med eftertanke og med omtanke. Lad os bære erfaringerne - gode som mindre gode - med os ind i det nye år og tage fat på året med håb - og fortrøstning.

Jeg ønsker alle et godt nyt år!

GUD BEVARE DANMARK