Britta Nielsens afghanske svigersøn er dømt for vold – nu er han også sigtet i svindelsagen
Antallet af involverede i 64-årige Britta Nielsens omfattende sag med svindel med statspuljemidler for 111 millioner kroner bliver stadigt flere.
Nu er også Britta Nielsen berygtede og voldsdømte svigersøn, afghanske Kian Omid Mirzada, blevet involveret med sigtelser for groft hæleri.
Han er 37 år gammel og er gift med Britta Nielsens datter, 34-årige Karina Jamilla Hayat.
Hun er i lighed med sin søster, 31-årige Nadia Samina Hayat og sin 38-årige bror, der er omfattet af navneforbud, involveret i sagen med sigtelser for groft hæleri.
Deres far, der var pakistaner, døde for nogle år siden.
Den afghanske svigersøn blev sigtet den 20. december efter straffelovens paragraf 290 om groft hæleri, idet han sammen med Britta Nielsen og hendes to døtre skulle have været med til at skjule udbyttet fra Bitta Nielsens bedragerier.
Hans beskikkede forsvarer, Andro Vrlic, havde krævet navneforbud, men det afviste Retten på Frederiksberg onsdag formiddag at efterkomme, skriver BT.
Sigtelserne for hæleri mod de tre voksne børn og svigersønnen bygger på, at alle fire ifølge anklagemyndigheden dels har været vidende om Britta Nielsens svindel, og dels har været med til både at bruge pengene og hjulpet Britta Nielsen med at gemme dem.
Han har tilsyneladende også hjulpet med til at bruge Britta Nielsens penge. Flere medier bringer en video fra en familieferie i Mosambique, angiveligt betalt af Britta Nielsen. Se den her
Svigersøn og datter sigtet for kidnapning
Hælerisagerne er ikke de eneste, der hænger over hovedet på Britta Nielsens afghanske svigersøn, Kian Omid Mirzada, og den ene af hendes døtre.
Sammen med sin mand, Kian Omid Mirzada, er Karina Jamilla Hayat også sigtet i en sag om en brutal bortførelse, vold og trusler mod en polsk håndværker, som svigersønnen havde ansat til at renovere Britta Nielsen hus.
Tidligere er den afghanske svigersøn i 2014 blevet idømt fire måneders fængsel for at have været med til at låse to personer inde på en adresse i Hvidovre. Ifølge Ekstra Bladet fandt retten efterfølgende beviser for, at Kian Omid Mirzada havde en pistol i forbindelse med overfaldet, skriver TV 2.
En helt igennem hyggelig familie.
Læs også:
https://www.bt.dk...oen-sigtet