Antal indlæg: 208 Tilmeldt: 10.01.12 Status: Offline
Vi hjælper Happy Elephant Care Valley i Chiang Mai med at give dyrene et bedre liv og blive en elefantvenlig turistattraktion.
For fremtiden vil turister ikke længere komme i fysisk kontakt med elefanterne i Happy Elephant Care Valley. I stedet vil de kunne se elefanterne leve et naturligt liv.
Stigende efterspørgsel på elefantvenlige oplevelser
Indtil for nylig kunne man ride på elefanterne i Happy Elephant Care Valley. Men med hjælp fra en lang række af de store spillere i rejsebranchen er det lykkedes os at overbevise lejren om, at der er en voksende efterspørgsel på etisk forsvarlige elefantoplevelser.
Blandt andet TUI Group, Thomas Cook Group (Spies’ moderselskab), The Travel Corporation, Intrepid Group, G Adventures og EXO Travel har været med til at dokumentere udviklingen blandt rejsende, der i stigende grad ønsker at opleve elefanter være elefanter.
Happy Elephant Care Valley vil også stoppe aktiviteter, hvor turister kan bade og fodre elefanterne.
Slut med skarpe kroge til at kontrollere elefanterne
Elefanter er vilde dyr, uanset om de er født i fangenskab eller taget fra naturen. De er aldrig blevet domesticerede og er derfor nødt til at være under konstant kontrol, når de er i nærkontakt med fremmede mennesker.
Traditionelt er elefanterne blevet trænet med barske metoder. Men ved elefantvenlige attraktioner er turisterne på sikker afstand af elefanterne, og der er derfor ikke behov for de hårde metoder.
I Happy Elephant Care Valley vil elefanterne fremover kunne opføre sig, ligesom de gør i naturen. De vil være fri til at vandre omkring i dalen, svømme og mudderbade. Og turisterne kan se dem nyde livet på sikker afstand.
Sandsynligvis åbner Happy Elephant Care Valley som elefantvenlig turistattraktion i starten af 2019.