Se emne

Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
REJSEVEJLEDNING THAILAND
bamsen
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 22-09-2009 05:56
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1138
Tilmeldt: 26.03.09
 Status: Offline

læs den her på

http://www.um.dk/...ailand.htm

REJSEVEJLEDNING THAILAND

Gyldig 22-09-2009


Den aktuelle sikkerhedssituation

Den politiske situationen i Thailand er for tiden rolig, men nye uroligheder vil ikke kunne udelukkes.

Siden august 2008 har der været politiske demonstrationer af varierende styrke forskellige steder i Thailand, men særligt i Bangkok.

Lørdag den 19. september 2009 har gruppen ”United Front of Democracy Against Dictatorship” planlagt en demonstration flere steder i området omkring Government House i Bangkok (Dusit-distriktet). I den forbindelse har regeringen besluttet at iværksætte en særlig sikkerhedslovgivning i området i perioden fra fredag den 18. til tirsdag den 22. september 2009, som pålægger politi og militær i forening at opretholde lov og orden i forbindelse med den anmeldte demonstration. Det kan ikke udelukkes, at situationen udvikler sig voldeligt, og rejsende anbefales derfor at holde sig væk fra området.

Rejsende, ikke mindst i Bangkok, bør generelt holde sig væk fra demonstrationer og større menneskemængder samt følge situationen lokalt via medierne samt danske eller lokale rejsearrangører.

Generelt bør rejsende være opmærksomme på risiko for voldelige sammenstød, herunder bombeeksplosioner og skudepisoder koncentreret omkring områder, hvor der opstår demonstrationer.

Terror i Thailand
Der er en betydelig terrorrisiko i Thailand. Rejsende opfordres til at udvise agtpågivenhed i Bangkok og ved populære turiststeder, hvor mange mennesker færdes. Der er skærpede sikkerhedsforanstaltninger i Bangkok, herunder bagagechecks ved undergrundsbanen og skytrain, indkøbscentre og supermarkeder. Affaldsspande er mange steder blevet erstattet med gennemsigtige plastikposer og overvågningskameraer bliver installeret overalt i det centrale Bangkok.

Terrorrisikoen understreges efter de vedvarende terrorangreb i de sydlige provinser Songkhla, Narathiwat, Yala og Pattani. Alle rejser, der ikke er nødvendige, til og igennem disse provinser frarådes.

Situationen i de thailandske provinser
Alle rejser, der ikke er nødvendige, til og igennem de sydlige provinser Songkhla, Narathiwat, Yala og Pattani frarådes.

Der har fundet et betydeligt og stigende antal bombesprængninger og likvideringer sted i Thailands sydlige provinser. Bombeangrebene har især været rettet mod repræsentanter for myndighederne, men der er også i stigende omfang tale om angreb rettet mod den lokale civilbefolkning i form af bombesprængninger i bl.a. Hat Yai internationale lufthavn, i butikker og stormagasiner, på markedspladser, i banker samt ved turisthoteller og barer med dræbte og sårede til følge.

Grænsen til Cambodja
Thailand og Cambodja er parter i en langvarig grænsestrid omkring et mindre landområde på 4,6 km2 nær Preah Vihear-templet.

Situationen omkring templet er ustabil med troppekoncentrationer på begge sider af grænsen. På grund af den anspændte situation frarådes rejser, der ikke er nødvendige, til området omkring Preah Vihear-templet.

Preah Vihear-templet har i perioder med uroligheder været lukket for turister.

Den 15. oktober 2008 førte konflikten til skudvekslinger mellem cambodjanske og thailandske tropper langs grænsen dels i området omkring Preah Vihear-templet (Sri Sa Ket-provinsen), dels nær det mindre kendte tempel Prasat Sadok Kok Thom (Sa Kaeo-provinsen). To soldater blev dræbt og flere sårede.

Grænsen til Burma
Situationen er fortsat ustabil langs visse strækninger af den burmesiske grænse, og rejsende bør udvise forsigtighed i disse områder. Det anbefales, at rejsende, der ønsker at besøge afsidesliggende områder og områder langs grænsen, forinden forhører sig om den aktuelle situation i området hos de lokale myndigheder.

Trafiksikkerhed og leje af køretøjer
Alvorlige trafikuheld forekommer ofte i Thailand, og kørsel betragtes generelt som risikofyldt, herunder særligt brug af motorcykel og ”tuktuk’er”. Kørsel om natten udenfor de større byer frarådes.

Rejsende, der benytter taxa, bør kun anvende registrerede taxaer med gule nummerplader eller limousineservice, da der har været flere overfald på udlændinge, der har benyttet uregistrerede taxaer.

Der har været flere alvorlige ulykker med motorcykler og vandscootere/jet ski i Thailand, hvor udlændinge er blevet tilbageholdt eller fængslet, indtil straffe- og evt. erstatningssager er afsluttet. Det er meget vigtigt at sikre sig, at forsikringsforholdene er i orden. Se afsnit om forsikring nedenfor.

For lovligt at leje bil og motorcykel kræves internationalt kørekort. Styrthjelm er påbudt i Thailand både for fører og passagerer (også på motorcykeltaxa). Mange udlændinge, herunder danskere, kommer hvert år alvorligt til skade i trafikken i Thailand, særligt pga. manglende brug af styrthjelm.

Kriminalitet
Et stigende antal voldelige overfald - nogle med dødelig udgang - mod udenlandske turister har kunnet konstateres de senere år. Danske turister har også i beskedent men dog stigende omfang været udsat for sådanne forbrydelser. Særligt udsatte områder for sådan kriminalitet synes at være Pattaya og Koh Samui. På Koh Samui har der i løbet af det seneste år kunnet konstateres adskillige tilfælde af særdeles grove voldssager mod udenlandske turister. Danske turister på Koh Samui opfordres derfor til at udvise agtpågivenhed.

Voldelige overfald kan dog forekomme overalt, ikke mindst steder med stor koncentration af turister. Der er som regel tale om forbrydelser i forbindelse med røveri/forsøg på røveri, prostitution, afpresning, hævnakter og slagsmål med udgangspunkt i påvirkning af alkohol/stoffer.

Rejsende bør være opmærksomme på, at der i Thailand er hårde straffe for alle typer narkotikaforbrydelser. Selv besiddelse af meget små mængder narkotika kan give fængselsstraffe af flere års varighed - domme på 50 års ubetinget fængsel er ikke usædvanligt - og i værste fald dødsstraf.

Det er i Thailand strafbart at udtale sig kritisk om kongefamilien og udøve andre former for majestætsfornærmelse. Brud på loven kan give fængselsstraffe af flere års varighed.

I åbne forretningsområder (f.eks. markeder og lufthavne) bør rejsende være opmærksomme på, hvornår de forlader én butik og går ind i den næste. Der har været tilfælde, hvor rejsende er blevet arresteret og anklaget for butikstyveri i Suvarnabhumi lufthavn i Bangkok, fordi de havde forladt én butiks område uden at have betalt for deres varer. Tyveri og forsøg herpå straffes hårdt i Thailand. Sådanne sager kan være langvarige og kan medføre, at den rejsende ikke kan hjemrejse som planlagt, ligesom de kan ende med idømmelse af bøde og/eller fængselsstraf. Rejsende bør tage kontakt til ambassaden i Bangkok eller en advokat, hvis man bliver anklaget for butikstyveri af politiet.

Rejsende bør ikke aflevere deres pas til tredjepart som sikkerhed for betaling til hoteller, udlejningsfirmaer etc. Endvidere bør rejsende opbevare deres pas på forsvarlig vis, da tyveri af pas er ganske udbredt.

Turister bør være varsomme med at anvende pengeskabe i de thailandske hotelværelser, idet ambassaden i Bangkok med mellemrum får orientering om, at pengeskabe er blevet brudt op i forbindelse med indbrud på hotelværelser. Almindeligvis yder hotellerne ikke erstatning for gæsters tab. Anvendelse af pengeskabe på hotelværelser sker på eget ansvar.

Sundhedsforhold
Dengue feber er udbredt i store dele af Thailand. Rejsende til Thailand henvises til Statens Serum Instituts hjemmeside (www.ssi.dk) for yderligere oplysninger om dengue feber og andre sygdomme i Thailand.

Visum
Thailand indførte nye turistvisumregler pr. den 1. oktober 2006, som har konsekvenser for turister, der ønsker at opholde sig i Thailand i mere end 90 dage. Læs mere om reglerne her.

Forbliven i landet udover det givne visums gyldighed kan i værste fald resultere i indsættelse i immigrationsfængsel.

Forsikring
Mere end 150.000 danskere besøger hvert år Thailand. De seneste år har der været en kraftig stigning i antallet af borgerservicesager så som tab og tyveri af pas og penge, hospitalsindlæggelser som følge af ulykker og sygdom, hjemsendelser og fængslinger.

Udenrigsministeriet anbefaler derfor på det kraftigste rejsende til Thailand at tegne en rejse- og sygeforsikring. Forsikringen skal tegnes før afrejsen, og man bør sikre sig, at der er dækning for de aktiviteter (eksempelvis risikable sportsgrene, dykning, rafting, vandsport, herunder vandscootere/jet ski, speedbåde, vandski m.v.), som man planlægger at gennemføre i Thailand.

Rejsende bør være yderst forsigtige med at leje biler, motorcykler, vandscootere/jet ski, speedbåde og andre motordrevne transportmidler, da de lokale udlejningsfirmaer sjældent har skades- eller ansvarsforsikring. I tilfælde af skader eller ulykker vil lejeren blive gjort ansvarlig for reparation/erstatning af køretøjet samt risikere at skulle betale erstatning til eventuelle skadelidte, hvilket kan løbe op i meget store beløb. Man bør derfor som lejer sikre sig, at der er tegnet tilstrækkelig forsikring (skade og ansvar) i forbindelse med leje af sådanne transportmidler.

bamsen
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
yindee
#2 Udskriv indlæg
Skrevet d. 22-09-2009 07:50
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 3629
Tilmeldt: 20.02.09
 Status: Offline

hej
hvor mange læser REJSEVEJLEDNING THAILAND før de rejser til landet
ikke ret mange tror jeg,men hvis folk læste den og rettede sig lidt ind efter det vil man nok undgå en masse problemer

.....
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
aaby
#3 Udskriv indlæg
Skrevet d. 22-09-2009 11:18
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 426
Tilmeldt: 16.04.09
 Status: Offline

yindee skrev:
hej
hvor mange læser REJSEVEJLEDNING THAILAND før de rejser til landet
ikke ret mange tror jeg,men hvis folk læste den og rettede sig lidt ind efter det vil man nok undgå en masse problemer

.....


Generelt bruger ambassadefolkene både livrem og seler, når de beskriver situationen i rejsevejledninger. de er også meget ofte clearet med andre lande. DVS at meget af det som man kan læse i de vejledninger, er "gas" som kun kan bruges til at skræmme folk med.
Tropiske hilsner
Aaby
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Ingolf
#4 Udskriv indlæg
Skrevet d. 22-09-2009 23:03
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 76
Tilmeldt: 01.03.09
 Status: Offline

Lidt uden for tråden--Hvad hedder skades og ansvsrsforsikring på korekt engelsk, eller en engelsk som thai'er forstår--de snakker altid om deres 1. klasse forsikring--men hvad däkker den egentlig?

Til Åby må jeg sige, at jeg kan ikke holde med at det er gas--man kan jo läse dagligt, at der er nogen som er kommet galt afsted på den ene eller anden måde--og den der med, at der normalt ikke sker noget, kan ikke bruges.

Det er heller ikke normalt at man körer sig ihjäl i trafikken i DK, men ikke destro mindre dör der nogen nästen hver dagSad

Ingolf
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
IT
#5 Udskriv indlæg
Skrevet d. 23-09-2009 07:12
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1773
Tilmeldt: 11.09.09
 Status: Offline

aaby skrev:
yindee skrev:
hej
hvor mange læser REJSEVEJLEDNING THAILAND før de rejser til landet
ikke ret mange tror jeg,men hvis folk læste den og rettede sig lidt ind efter det vil man nok undgå en masse problemer

.....


Generelt bruger ambassadefolkene både livrem og seler, når de beskriver situationen i rejsevejledninger. de er også meget ofte clearet med andre lande. DVS at meget af det som man kan læse i de vejledninger, er "gas" som kun kan bruges til at skræmme folk med.


med alle de sager og klager der er, må de ambassadefolk have lidt ret i hvad de skriver


.
Isan is the poorest region of Thailand: in 2002 average wages were the ... Isan (Isan/Thai: อีสาน; also written as Isaan, Isarn, Issan, ...
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Dirv. Nyheder på dansk fra Thailand Nyheder på dansk 51 23-11-2024 11:59
Smag på Thailand Hele Thailand 162 21-11-2024 16:52
Discover Thailand | The Most Amazing Places in Thailand | Thailand Travel Documentary Hele Thailand 8 16-11-2024 15:49
Brøndby Strand: Livet som dansk præst i Thailand (7. november 2024) Alt mellem himmel og jord 2 01-11-2024 12:06
VISA changes in Thailand Visa til Thailand 8 26-10-2024 17:33

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.19 sekunder | 116,357,567 Unikke besøg | jQ Blog