Antal indlæg: 898 Tilmeldt: 14.01.15 Status: Offline
Danes Worldwide lancerer nu i samarbejde med organisationen Copenhagen Goodwill Ambassadors en omfattende undersøgelse af forholdet mellem det offentlige Danmark og danskere i udlandet.
Fungerer Danmarks tilbud og rettigheder til sine statsborgere i udlandet tilfredsstillende? Og omvendt: Kan danskere i udlandet i højere grad end hidtil bidrage til Danmark? Er der uudnyttede muligheder?
Organisationerne Copenhagen Goodwill Ambassadors og Danes Worldwide sætter med denne survey fokus på forholdet mellem Danmark og danskere bosat i udlandet.
Vi håber, så mange danskere/efterkommere af danskere som muligt i udlandet vil bidrage til at afklare ovenstående spørgsmål – spørgsmål som i en global tidsalder løbende bliver mere og mere aktuelle.
Formålet med undersøgelsen er naturligvis at klæde dagsordensætterne i Danmark bedst muligt på, så vi danskere kan få optimal gavn af hinanden. De enkelte besvarelser behandles naturligvis fortroligt.
Giv din mening til kende - Er der noget der kan gøres bedre?
Spørgeskemaet nedenfor tager cirka 7 minutter at udfylde. Vi håber naturligvis, at rigtig mange udlandsdanskere vil deltage (: