Se emne

Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Flodvand i Thailand bliver til rent drikkevand
bz
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 18-02-2016 06:02
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 244
Tilmeldt: 04.08.09
 Status: Offline

Et nyt bæredygtigt vandbehandlingsanlæg fra Grundfos Lifelink skal forvandle flodvand og overfladevand til drikkevand for beboerne i 15 thailandske landsbyer. Projektet bliver støttet af The Department of Alternative Energy Development and Efficiency i Thailand, der satser på effektive og bæredygtige løsninger i fjerntliggende områder.

Utilstrækkelig adgang til rent vand i landområderne er et stort problem i Thailand. Derfor vil landets regering i den kommende tiårs periode finde bæredygtige løsninger, der kan forsyne beboerne med rent drikkevand ved blandt andet at udnytte pålidelig teknologi og vedvarende energi. Som et led i de bestræbelser tester universitetet King Mongkut’s Institute of Technology Ladkrabang, KMITL, Grundfos Lifelinks nyudviklede, fuldautomatiske AQpure-enhed til vandbehandling for landets Department of Alternative Energy Development and Efficiency.

Kravene til anlægget er blandt andet, at det skal kunne fremstille 20.000 liter drikkevand om dagen, og at det højst må bruge halvt så meget energi som andre vandbehandlingsanlæg med samme kapacitet. Anlægget skal være automatisk og være i stand til selv at tilpasse sig skiftende vandkvalitet.

Bæredygtig i bred forstand
AQpure lever op til alle krav, og løsningen bidrager til at gøre vandforsyningen i Thailand bæredygtig i mere end en forstand.

- Vores vandbehandlingsenhed er socialt bæredygtig, fordi den forbedrer menneskers livskvalitet ved at forsyne dem med rent drikkevand. For det andet er den miljømæssigt bæredygtig, fordi energiforbruget er lavt, og fordi den er delvist baseret på solenergi. For det tredje er den økonomisk bæredygtig, da prisen for 1.000 liter vand kun er en US-dollar, og fordi tilbagebetalingstiden for anlægget er under to år, forklarer Pumipat Boonchuay, Business Development Manager hos Grundfos Lifelink og fortsætter:

- Sidst, men ikke mindst, gør fjernovervågningen via Grundfos Remote Management og samarbejdet med vores professionelle serviceleverandør vandforsyningen pålidelig.

Testen bliver gennemført i 15 landsbyer i provinserne Yala, Pattani og Narathiwat i det sydlige Thailand, tæt på grænsen til Malaysia. Her skal AQpure-anlæggene fremstille rent drikkevand af flodvand eller vand fra vandindvindingsboringer, så de dækker behovet hos omkring 50.000 beboere.

Vide perspektiver
Ifølge Managing Director hos Grundfos Lifelink, Peter Todbjerg Hansen, åbner leverancen til universitetet i Thailand vide perspektiver.

- KMITL er førende i landet på sit felt og nyder stor anerkendelse i omverdenen. Derfor vil universitets ord utvivlsomt have stor vægt, når de efter testen i de 15 landsbyer skal rådgive Ministeriet om, hvordan projektet kan udvides, så mange flere thailændere fremover kan få adgang til rent vand, frembragt ved hjælp af Grundfos Lifelink-løsninger, siger Peter Todbjerg Hansen.

Soldrevet og intelligent
Lifelink-vandløsningen tiltrak sig for nylig opmærksomhed, da den under klimatopmødet COP21 i Paris indbragte Grundfos den pretigefyldte United Nations’ Momentum for Change Ligthouse Activity Award i kategorien ”Information and Communication Technologies”.

AQpure fra Grundfos Lifelink er bygget op af moduler, der kan sættes sammen, så vandbehandlingsenheden modsvarer de lokale behov for at rense vandet for ildelugtende partikler, bakterier og virus. Enkel installation, udnyttelse af solenergi, lang levetid og minimalt behov for vedligeholdelse gør den særlig velegnet til at sikre rent drikkevand i fjerntliggende områder, men den kan også anvendes i eksempelvis vandværker, produktionsvirksomheder, erhvervsbyggerier og boligkomplekser.

AQpure kan drives helt eller delvist af solenergi, og den kan kombineres med Grundfos Lifelinks bæredygtige og intelligente vandautomat, AQtap, der via brugernes betaling for vandet sikrer, at der er penge til at vedligeholde anlægget.

http://dk.grundfo...evand.html
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
bz
#2 Udskriv indlæg
Skrevet d. 18-02-2018 03:20
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 244
Tilmeldt: 04.08.09
 Status: Offline

Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Dirv. Nyheder på dansk fra Thailand Nyheder på dansk 50 22-11-2024 11:42
Smag på Thailand Hele Thailand 162 21-11-2024 16:52
Discover Thailand | The Most Amazing Places in Thailand | Thailand Travel Documentary Hele Thailand 8 16-11-2024 15:49
Sociale bedragere bliver jagtet i udlandet Nyheder på dansk 2 06-11-2024 10:33
Brøndby Strand: Livet som dansk præst i Thailand (7. november 2024) Alt mellem himmel og jord 2 01-11-2024 12:06

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.18 sekunder | 116,307,958 Unikke besøg | jQ Blog