Antal indlæg: 857 Tilmeldt: 19.12.11 Status: Offline
Den 57-årige danske mand, der sidste fredag flygtede fra politiet i Pratumnak Hill i Pattaya, Thailand, er løsladt igen efter en kortvarig anholdelse og sigtelse for at have flygtet fra en ulykke samt at undlade at følge politiets anvisninger.
Det oplyser vagtchefen ved Udenrigsministeriets Borgerservice til ekstrabladet.dk.
- Vi hverken kan eller vil sige yderligere om sagen, lyder det kortfattede svar fra vagtchefen på, hvorvidt danskeren fortsat er sigtet, og hvorfor politiet så hurtigt har løsladt ham.
Politi skød mod bil
Udenrigsministeriet vil således heller ikke sætte antal dage eller timer på den 'kortvarige tilbageholdelse', som ellers skete på baggrund af dramatiske omstændigheder.
Ifølge thailandske pressekilder skulle den 57-årige, berusede dansker have forsøgt at køre igennem en politiafspærring. I den forbindelse var han samtidig tæt på at ramme flere betjente med sin pickup-truck. Betjentene åbnede ild mod danskerens bil, som punkterede, og en betjent blev ved samme lejlighed ramt i knæet.