Se emne

Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Sorgenfri i Hua Hin
Bent
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 27-05-2009 05:12

Bruger

Antal indlæg: 347
Tilmeldt: 25.05.09
 Status: Offline

Feriestedet Hua Hin, som ligger 200 kilometer syd for Bangkok på
kysten ud til Den Thailandske Bugt, har mange turistattraktioner, men
stedet er ikke just kendt for et pulveriserende forlystelsesliv som
det, man har i Pattaya på bugtens modsatte side. Årsagen til den
adstadige livsstil på feriestedet er, at den thailandske konge har et
feriepalads på stedet. Paladset hedder วังไกลกังวล (wang klai kangwon)
eller palads fjernt sorg, altså Sorgenfri på dansk og Sans Soucis på
fransk.

Slottet blev anlagt omkring 1921 af Kong Rama VII (Prajahipok), da Hua
Hin var endestationen for den sydgående jernbane.

Kongen har også et feriepalads i Bang Pa-In nord for Bangkok, men
kongefamilien kommer der stort set aldrig.

Hua Hin har ca. 85.000 indbyggere og ca. 3.000 fremmede pensionister,
hvoraf mange har langtidslejet boliger. (Ikke-thailændere kan ikke
købe jord i Thailand .)

Hua Hin er en dal af provinsen Prachuap Khirikhan, som thaidk.dk sjovt nok har glemt at medtage blandt de sydthailandske provinser, man kan skrive om her.

Mvh
Bent Jensen
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
#2 Udskriv indlæg
Skrevet d. 27-05-2009 07:52



Antal indlæg:
Tilmeldt: 01.01.70
 Status: Offline

1.000 tak Bent, jeg har fornyelig hørt om netop dette slot, og er blevet anbefalet at tage toget ned for at se det faktisk...

Netop på baggrund af min nok noget konservative tilgang til natteliv, er jeg da også blevet anbefalet at tage ned og se Hua Hin i det hele taget :LOL

Og jeg vidste godt slottet hed "fjernt fra sorg" - men havde ikke lige set krøllen Sorgenfri - det er åbenbart et royalt behov :D




.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
yindee
#3 Udskriv indlæg
Skrevet d. 28-05-2009 19:30
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 3629
Tilmeldt: 20.02.09
 Status: Offline

hej fandt lige et par fotos fra det smukke sted som Bent skrev om her de fra Paladset วังไกลกังวล (wang klai kangwon)

smukt ser det ud

www.yindee.dk/foto%202/p1.jpg


www.yindee.dk/foto%202/p2.jpg


www.yindee.dk/foto%202/p3.jpg





...
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Bent
#4 Udskriv indlæg
Skrevet d. 28-05-2009 23:23

Bruger

Antal indlæg: 347
Tilmeldt: 25.05.09
 Status: Offline

Jos_38 skrev:
1.000 tak Bent, jeg har fornyelig hørt om netop dette slot, og er blevet anbefalet at tage toget ned for at se det faktisk...

Netop på baggrund af min nok noget konservative tilgang til natteliv, er jeg da også blevet anbefalet at tage ned og se Hua Hin i det hele taget :LOL

Og jeg vidste godt slottet hed "fjernt fra sorg" - men havde ikke lige set krøllen Sorgenfri - det er åbenbart et royalt behov :D
.


Jeg var første gang i Hua Hun, da jeg skulle medvirke som extra actor i optagelserne til filmen ’The Killing Fields’. Jeg skulle spille en fransk journalist.

Optagelserne foregik på Railway Hotel, som i filmen skulle forestille at være et hotel i Phnom Penh. Sammen med nogle andre ’journalister’ skulle jeg sidde i en salon i alvorlig, sagte diskussion på fransk. Blandt de medvirkende extra actors var australieren Jim Davidson, som havde radiostationen FM 98,5 MHz i Bangkok. Han var en stor spøgefugl og fortalte en sjofel historie, så vi havde det største besvær med at undgå at grine.

Mellem optagelserne gik vi om aftenen lidt rundt i byen, som virkede meget stille. Jim, som var op i årene, fortalte, at han snart ville gå på pension, men at Hua Hin var for kedelig til, at han ville slå sig ned i byen. Han ville bo i Pattaya. Jeg hørte ham senere i radioen fortælle en for ham typisk historie om ‘the man who was charged corkage when he took his wife to a brothel’.

Vi boede også på Railway Hotel. Det kostede dengang 300 baht/nat. Statsjernbanerne udlejede siden hotellet til en fransk hotelkoncern, som renoverede hotellet og tidoblede værelsespriserne. Man kan her se, hvordan det ser ud nu:
SOFITEL CENTARA GRAD RESORT AND VILLAS
http://www.sofite...ndex.shtml

Tidligere havde jeg medvirket i nogle optagelser til filmen i Nakhon Pathom, hvor man brugte en skolebygning som den amerikanske ambassade i Phnom Penh. Jeg bevogtede ambassaden som amerikansk marineinfanterist med M16-riffel.

Filmen, som instrueredes af Roland Joffé, kom frem i 1984 og blev belønnet med tre Academy Awards, men det var nok ikke på grund af hverken min eller Jim’s medvirken.

Mvh
Bent
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.24 sekunder | 116,201,397 Unikke besøg | jQ Blog