Personer med lav IQ vælger oftere at bruge Internet Explorer til at surfe med, viser test.
Firmaet bag påstanden om, at personer med en lav IQ er mere tilbøjelige til at bruge Internet Explorer (IE), har modtaget adskillige vrede mails fra trofaste brugere af browseren.
Der er tilmed tale om en retssag, skriver BBC.
Så lige for at slå en ting fast, så er det altså firmaet AptiQuant, der mener, at Internet Explorer-brugere har en lavere IQ sammenlignet med personer, der bruger browsere som Firefox, Chrome og Safari.
Surfere fik IQ test
Firmaet tilbød IQ test til personer på nettet og gemte så deres resultater sammen med oplysningen om, hvilken browser den pågældende person benyttede.
Resultaterne viste, at personer, der brugte IE til at surfe på nettet med, havde en lavere intelligenskvotient sammenlignet med personer, der brugte Chrome, Firefox og Safari. Brugere af Camino og Opera klarede sig bedst.
Over 100.000 personer deltog i den gratis IQ test.
IE-brugere scorede omkring de 80
Resultaterne viser, at personer, der brugte IE til at surfe med, havde en gennemsnitlig IQ på omkring 80. Chrome-, Firefox- og Safari-brugere scorede over 100, mens Opera- og Camino-brugere i gennemsnit scorede over 120.
Det betyder ikke, at hvis du bruger IE, så har du en lav IQ, understreger AptiQuant.
"Det, det betyder, er, at hvis du har en lav IQ, så er der stor sandsynlighed for, at du bruger Internet Explorer," siger chef for AptiQuant, Leonard Howard.
Hav en god dag.