Antal indlæg: 3354 Tilmeldt: 03.07.09 Status: Offline
nye tider nye skikke vi andre drikke chang
I et forsøg på at banke nyt liv i Carlsberg-mærket indleder det danske bryggeri en verdensomspændende relancering af sit kendte varemærke.
"Vi vil relancere Carlsberg i et nyt format over hele verden. Det er første gang, at det sker samtidigt i hele verden og den største lancering nogensinde i bryggeriets historie," siger koncernchef Jørgen Buhl Rasmussen, Carlsberg, der holder pressemøde i Valby for mere end 75 internationale og danske medier.
Ifølge Jørgen Buhl Rasmussen har man endnu ikke været i stand til at udnytte det fulde potentiale i mærket. Selvom Carlsberg er vokset en del de senere år, er Tuborg stadigvæk nærmest et lige så stort et "brand" som Carlsberg.
"Relanceringen skal i 2015 føre til, at vi har fordoblet indtjeningen på Carlsberg-mærket i forhold til i dag. Vores initiativ i dag skal også understøtte vores ambitioner om at være verdens hurtigst voksende bryggeri (målt på organisk vækst og uden opkøb, red.)," siger Jørgen Buhl Rasmussen.
Det nye slogan for Carlsberg bliver "That calls for a Carlsberg". Ifølge bryggeriet er budskabet, at få forbrugerne til at "gøre noget godt" og belønne sig selv med en Carlsberg.
Ny ingrediens i flaskerne
Carlsberg vil ikke umiddelbart røbe, hvor meget kampagnen kommer til at koste, men det bliver uden tvivl det største og dyreste markedsføringstiltag nogensinde.
Her vil bryggeriet også kunne trække på sin historiske tilknytning til store internationale fodbold-begivenheder som eksempelvis Europamesterskaberne, som man har været sponsor for de seneste mange år.
Allerede i løbet af sommeren i år vil bryggeriet begynde at aktivere det sponsorskab, man har til EM i 2012 i Polen og Ukraine.
Jørgen Buhl Rasmussen oplyser endvidere, at Carlserg har udviklet en ny hvedesort, der bliver en ny ingrediens i nogle af fremtidens øl.