Se emne

Thai-Dk Din debat side :: Bo og leve i Thailand :: Diverse
Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Bangkoks bedste spisesteder
bamsen
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 07-01-2010 07:10
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1138
Tilmeldt: 26.03.09
 Status: Offline

http://tgt.dk/ins...nt&=i3


tgt.dk/archive/00023/for_rsruller_SKashki_23022g.jpg

Fra de bedste gadekøkkener til de fineste restauranter.
Her er 10 steder, hvor du kan spise fantastisk thai-mad
.

En bred vifte af sure, søde, stærke, salte og bitre smagsoplevelser introducerer thailandsk mad,
og opnås med entusiastisk brug af urter, krydderier og friske ingredienser.
Fra pulserende Bangkok til sydens bountystrande
og Nord og Nordøst Thailands bjerge og deltaer er thailandsk mad lige så
mangeartet som den thailandske kultur.
Hvor du spiser er lige så spændende, som hvad du spiser!
Bangkok, eller som thailænderne kalder byen ”Englenes By” (Krung Thep),
er hjertet, hvor kulturerne samles, og om du spiser i et gadekøkken,
i en kantine eller på en fancy restaurant, så er der noget for ethvert smagsløg.
Mad-tid er kvalitets-tid, og thailandske måltider bliver indtaget sammen med venner eller familie,
hvor man typisk bestiller flere retter på en gang og deler dem imellem sig.
Maden spises med enten en ske og en gaffel, eller en ske og spisepinde.
I Nord- og Nordøst Thailand er jasminris ofte erstattet med klisterris (Khao Niau),
som presses sammen til små runde eller fladeriskugler og dyppes i
de stærke saucer eller spises med kød- og grøntsagsretter.
Thailændere er nogle værre madører, og det illustreres perfekt i et digt af
Kong Rama VI, hvor han skriver at: ”en kvinde, der kan servere en god Masaman (karry. red.),
altid vil have mange bejlere”.

Så englene synger


Mange turister er beklemte ved at spise i gadekøkkenerne. Er det rent? Er det frisk?
Sådan tænker mange. Har man set hvordan gadekøkkenernes tallerkener
i Lumpini park bliver vasket op i små baljer, med rindende vand ved siden af floden,
kan man have sine tvivl. Derfor holder mange sig til turistfælderne.
Men det er en skam, for typisk er maden både mildere og spækket
med sukker for at tilpasse den til vesterlændinge. Man kan med en smule
nysgerrighed finde steder i Bangkok med autentisk thailandsk mad –
og som regel til ingen penge.
Men hvordan finder du rundt i Bangkoks jungle og hen til de gode madsteder?
Vi løfter sløret for ti fantastiske mad steder i Bangkok, der alle serverer mad,
som får englene til at synge.

Hvor: 375 Thonglor Soi 19, Sukhumvit Soi 55, Bangkok 10110

tgt.dk/archive/00022/Patara2_web_22999g.jpg

Patara holder til i det trendy up-and-coming Thonglor, hvor Thailands jetset bor,
spiser og fester. Stemningen er upbeat, indretningen er fusions-asiatisk,
maden er fantastisk, og selv om den bliver præsenteret på en funky og utraditionel
vis, er den stadig autentisk og god. Servicen er opmærksom og venlig.
Prisniveau: Ligger på 180-520 Thailandske baht (THB), svarende til 28-81 kr. for en hovedret.

Breeze (Dome bar) – På toppen af Lebua State Tower

Hvor: Silom Road, Bangrak, Bangkok


Angiveligt et af den Thailandske kronprins' yndlingssteder i Bangkok.
Man forstår godt hvorfor. Servicen er i top, maden er fantastisk,
og der er så smukt, at det næsten gør ondt i øjnene.
Man må ikke tage billeder, formentlig på grund af det fashionable klientel.
Det er lidt trist, når der nu er så flot. Men maden er god,
og udsigten er nok den bedste i Bangkok.
Prisniveau: Et glas danskvand koster 350 THB, eller 54 kr.,
og så stiger priserne ellers derfra.





Z tower food court – Billigt men godt

tgt.dk/archive/00023/z-tower_web_23002g.jpg

Hvor: 5. Sal i Z tower
Det nemmeste er at tage skytrain (BTS) til Chidlom station
og praje en taxa eller tuk tuk til Panthip Plaza, som ligger lige overfor Z tower.
Du skal helt op i toppen af dette shoppingcenter, som ellers ikke er særligt spændende.
Til gengæld kan Z towers food court slå dig og dine smagsløg helt ud.
Du skal først veksle dine thai bath til papirkuponer,
som du efterfølgende bruger til at betale med. De ansatte taler gebrokkent engelsk,
og du henter selv maden, som til gengæld er vildt lækker,
hvis man altså husker at bestille sin nuddelsuppe uden indvolde.
Prisniveau: En skål nudelsuppe koster 35 THB eller fem kr.





Paragon Foodhall – Se kokkene i aktion

tgt.dk/archive/00023/Paragon1_web_23004g.jpg


Hvor: Paragon Shoppingcenter Siam BTS

Absolut en af de bedre foodhalls i Bangkok. Man finder de sædvanlige retter,
og specielt deres kylling og ris er lækkert. Den serveres som traditionelt med kyllingebouillon.
Service kan man til gengæld glemme alt om. Man indsætter penge på et kort
ved indgangen til foodhallen og bruger det til at købe maden for.
Til gengæld kan man snuse rundt og se, hvad man har lyst til og kigge med,
mens kokken laver maden. Bagefter kan man med fordel tage et smut i Ocean world,
som ligger samme sted, eller i Gourmet Market, som egentligt bare er et supermarked,
men er så stort og omfattende, at det er en attraktion i sig selv.

Prisniveau: En foodhall i den dyre ende med en hovedret for cirka 100 THB eller 16 kr.





Blue Elephant – Kræser for detaljerne

tgt.dk/archive/00023/Blueelephant1_web_23006g.jpg

Hvor
233 South Sathorn Road, Kwaeng Yannawa, Khet Sathorn, Bangkok 10120,
10120, eller tag skytrain til Surasak BTS station

Da vi ankommer, bliver vi (lidt for) åbenlyst tjekket ud, for at se om vores påklædning
er fin nok til restauranten. Kan man komme sig over det,
lever Blue Elephant op til de forventninger, man ville have,
hvis man har besøgt dens søsterrestauranter i London, København,
Dubai eller en af de mange andre byer, som kæden har indtaget.
Selve bygningen er en fire-etagers mansion, der oser af elegance fra en anden tid,
og der er virkeligt kræset for alle detaljer, lige fra den gratis forret til den
orkidé pigerne fik som afskedsgave. Servicen er god, og det samme er maden,
men det er mest andre turister, man møder på restauranten.


Prisniveau: 380-780 THB eller 59-121 kr. for en hovedret





Cafe de Laos – Mad fra nord
tgt.dk/archive/00023/Cafedelaos_web_23007g.jpg

Hvor: Nr. 16, Soi Silom 19, Silom Road, Bangrak, Bangkok 10500

Hvis man, som undertegnede, har en kæmpe svaghed for Isan mad
(Isan er en region i det nordøstlige Thailand. red), så er man kommet til det rette sted
på Cafe de Laos. Restauranten specialiserer sig i mad fra Nordøst Thailand og Laos,
og er den hidtil eneste restaurant i Bangkok, undertegnede har spist på,
hvor der er blevet serveret brune ris. Maden er virkelig lækker,
og atmosfæren er hyggelig – man føler snarere, at man er på besøg hos
nogle gode venner, end at man er på restaurant.


Prisniveau: 200-400 THB, svarende til mellem 31 og 62 kr. for en hovedret





Joe Louis Puppet Theater Restaurant

tgt.dk/archive/00023/Joelouis_web_23010g.jpg


Hvor: Suan Lum Night Bazaar

Hvis man allerede befinder sig i Suan Lum Night Bazaar,
skal man unde sig selv et besøg på Joe Louis’ Dukketeater restaurant.
Selv om bygningen indeholder et teater, et museum og en restaurant,
bliver man ikke forvirret – de forskellige funktioner komplementerer hinanden.
Udover at maden er himmelsk, er beliggenheden virkelig praktisk;
hvem sagde eftermiddags-shopping eller massage?


Prisniveau: 160-400 THB eller 25-62 kr. for en hovedret





Pandanus – Intim bistro-stemning

tgt.dk/archive/00023/Pandanus_web_23012g.jpg


Hvor: 50 Soi Nunta, Sathorn Soi 1, Bangkok 10120


Med den danske ambassade som nabo, er man kommet i fint selskab på Pandanus.
Tricket er at gå forbi den store, hvide restaurant i stueetagen
og bevæge sig op i bar/bistroen ovenpå. Bistroen, som også er en bar
med live musik senere på aftenen, huser både thailandsk og internationalt mad,
og atmosfæren er intim og hyggelig. Pandanus er kendt i Bangkok
for både stemningen og den gode mad, og hvis du er til den type interiør,
så gør Pandanus det virkeligt for dig.

Prisniveau: 200-300 THB for en hovedret, svarende til mellem 31 og 47 kr.





Supatra River House Restaurant – Spisested med historie

tgt.dk/archive/00023/Supatra_web_23013g.jpg

Hvor: 266 Soi Wat Rakhang, Bangkok

Supatra River House Restaurant er det tidligere hjem for Khunying Supatra Singholaga,
som var en successfuld forretningskvinde og en af forkæmperne
for kvinderettigheder i det thailandske samfund. Restauranten
blev åbnet i 1998 af Khunying Supatras ældste datter. Man kan vælge,
om man vil spise på terrassen, hvor den kølige aftenvind lufter,
i det thailandske træhus med air-condition, eller i Baan Khunying
, hvor der er mere privat. Der er virkeligt smukt på restauranten,
og med hundrede af stearinlys, klassisk thailandsk musik og udsigt
over The Grand Palace føler man sig henført til et eventyr


Prisniveau: 230-750 THB eller 36-117 kr. for en hovedret




11 Gallery – En gemt perle

tgt.dk/archive/00023/11Gallery_webjpg_23016g.jpg


Hvor: Sukhumvit soi 11. Man finder restauranten modsat døren til The Ambassador Hotel


Det kan være svært at finde denne restaurant, da den er gemt allerlængst
inde i en krog på Sukhumvit soi 11, en trendy gade i et ex-pat miljø.
Men 11 Gallery er værd at lede efter! Om du sidder indenfor eller udenfor,
kan du ikke undgå at blive betaget af det fantastiske miljø.
Det hele er holdt i traditionelt thailandsk stil med huset bygget i træ, lanterner
og trekantede puder. Maden er, som den skal være, helt ideel til at dele,
og tjenerstaben er nærmest ekstremt venlig og imødekommende.


Prisniveau: 110-400 THB svarende til mellem 17 og 62 kr. for en hovedret



Hvad mener du?


Vi vil gerne have dine tips og gode råd. Har du tips til fantastiske spisesteder i Bangkok?



bamsen
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
yindee
#2 Udskriv indlæg
Skrevet d. 07-01-2010 08:00
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 3629
Tilmeldt: 20.02.09
 Status: Offline

jeps mad og Q er to dejlige ting som Thailand har masser af derfor bliver jeg også herude
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Bangkoks spøgelses højhus Central Thailand 5 28-08-2023 15:53
Koh Kradan Strand har vundet titlen som bedste strand på jorden Syd Thailand 2 23-04-2023 09:25
Det er knageme svært at have ondt af bangkoks befolkning i regntiden Central Thailand 1 01-10-2022 16:13
Livet ku blive det bedste vi har. Alt det andet 2 22-09-2021 18:47
Qatar Airways kåret til verdens bedste flyselskab Flyselskaber 1 25-07-2021 12:06

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.17 sekunder | 116,209,127 Unikke besøg | jQ Blog