Min kære Machai.

nu skal jeg fortælle dig en ting, jeg har været til flere personlige møder med SKAT ,end du nogensinde vil komme til.

Jeg er ikke bange for SKAT, jeg vil som dig have min ret, når jeg har den ifølge gældende regler.

Har altid brug revisor, og alligevel blevet kaldt til torskegilde over det mest vanvittige ting, som de mente jeg skulle beskatte af, men jeg klagere videre og fik ALTID ret!

Så det gælder bare om at holde på sin ret og ikke give op, som SKAT håber på vi gør.

Kom du bare igen med den udvidede selvangivelse og andre småting, som du har prøvet ved SKAT.

Har moret mig ved disse møder, møder med de lokale skatteledere o.s.v. samt klageinstansen over dem, ren hygge!!

skal vi ikke lave en ny overskrift: Forstår SKAT os?

At du blander dig i hvad min revisor er: med dine fine revisorer

du har ikke en disse forstand på regnskab, jeg skal efter lovgivningen bruge en revisor, uanset om jeg har lyst eller ej.

Men du er jo også så klog på det. område!!

Du kender tydeligvis ikke de danske regnskabsregler for selvskaber m.m.

Har ingen problemer med SKAT, men de kan ha det med mig, så enkelt er det, men heldigvis et overstået kapitel nu!

Er blevet en dårlig skatteborger!

skal vi ikke lave en ny overskrift: Forstår SKAT os?

Har ingen problemer med SKAT, men de kan ha det med mig, så enkelt er det, men heldigvis et overstået kapitel nu!

Er blevet en dårlig skatteborger!

Min kære Machai.

nu skal jeg fortælle dig en ting, jeg har været til flere personlige møder med SKAT ,end du nogensinde vil komme til.
du har ikke en disse forstand på regnskab, jeg skal efter lovgivningen bruge en revisor, uanset om jeg har lyst eller ej.

Men du er jo også så klog på det. område!!

Du kender tydeligvis ikke de danske regnskabsregler for selvskaber m.m.

Statskassen kan gå glip af mange millioner kroner, fordi Skat gennem seks år ikke reagerede på oplysninger om mange tusinde hemmelige bankkonti, som var sluppet ud fra en bank i Schweiz.

Den danske skattemyndighed kendte til lækagen, men gjorde intet for at undersøge, om det store materiale rummede oplysninger om formuer, som danskere havde gemt af vejen for Skat.

Det fremgår af Skats redegørelse om sagen til skatteminister Benny Engelbrecht (S).

»Det var slet og ret en forsømmelse«, konstaterer Benny Engelbrecht.

Sager forældes
Skats direktør, Jesper Rønnow Simonsen, satte undersøgelsen i gang, efter at spørgsmål fra Politiken afslørede Skats passivitet i sagen. Han kalder konklusionen utilfredsstillende:

»Det er ikke godt nok, og det må ikke gentage sig«.

Skat har nu bedt Frankrig om at få del i oplysningerne, men den sene reaktion betyder sandsynligvis, at nogle sager forældes, før Skat har undersøgt dem.

Enhedslisten har kaldt Benny Engelbrecht i samråd om sagen, og skatteordfører Frank Aaens liste af spørgsmål er blevet længere af redegørelsen fra Skat.

»Det er mærkeligt, at Skat stopper den videre undersøgelse af, hvordan det kunne ske, at Skat negligerede denne liste. Om ikke andet må vi bede om at få en uvildig advokatundersøgelse«, siger Frank Aaen. Heller ikke Dansk Folkeparti er tilfredse med Skats redegørelse.

Skatteminister skuffet over håndtering
Oplysningerne om kunderne og deres formuer på sammenlagt 666 milliarder kroner i verdens næststørste bank, HSBC’s, afdeling i Schweiz blev stjålet af en ansat i banken og i 2009 overdraget til skattemyndighederne i Frankrig.

De blev delt med en række andre lande, der har indledt efterforskning mod mulige skattesnydere og sammenlagt indkasseret et milliardbeløb i skat og bøder.

Redegørelsen konstaterer, at Skat siden 2008 har haft »et kendskab« til lækagen fra HSBC, men at »ingen i Skat har forholdt sig til databasens eventuelle betydning for danske skattemæssige relationer«, som det udtrykkes.

Det var dog ikke det svar, Politiken fik, da vi i januar i år spurgte, om Skat havde bedt sine kolleger i Frankrig udlevere oplysninger fra lækagen til brug for en dansk efterforskning. Skat afviste at svare med henvisning til sin tavshedspligt.

Det er ikke et cover-up ifølge de svar, jeg har fået. Men simpelthen en forkert fortolkning
Jesper Rønnow Simonsen, direktør, Skat
Det var en falsk melodi, fastslår redegørelsen nu: Skat kunne have besvaret spørgsmålene uden at krænke tavshedspligten.

Skatteminister Benny Engelbrecht er »meget skuffet« over den del af sagen.

»En tilsvarende situation må ikke opstå igen. Der er begået fejl, det er ganske klart og tydeligt«, siger ministeren.

Skattedirektør: Beklager
Ifølge Michael Gøtze, juraprofessor ved Københavns Universitet, er det »selvfølgelig alvorligt«, hvis Skat bevidst har misbrugt tavshedspligten for at dække over sagen. Men om det er tilfældet, kan man ikke læse ud af redegørelsen, mener han:

»Den er holdt på et meget overordnet plan, men kommer ikke ind under huden på, hvad der egentlig er foregået. Den slår ikke fast, hvem der er begået hvilken fejl, siger professoren.

Direktør Jesper Rønnow Simonsen kalder det »bekymrende, at vi unødigt gemmer os bag tavshedspligten«.

»Der lægger jeg mig fuldstændig ned og beklager«, siger han.

Han mener ikke, at formålet var at dække over sagen.

»Det er ikke et cover-up ifølge de svar, jeg har fået. Men simpelthen en forkert fortolkning«, siger skattedirektøren, som afviser, at sagen får personalemæssige konsekvenser i Skat.

http://politiken....julte-det/

Skat taber retssag: Kan ikke forklare ejendomsvurdering

Ejendom på Amager blev fejlvurderet af Skat, som nægtede selv at genoptage sagen. Det skal de, siger landsret

En ny dom sætter igen kritisk søgelys på Skats omdiskuterede ejendomsvurderinger.

Skattemyndighederne har simpelthen ikke kunnet forklare, hvordan man kom frem til en forholdsvis høj vurdering af en ejendom på Amager. Trods flere opfordringer har myndighederne ikke kunnet præsentere nogen begrundelse.

Tavsheden indgår med stor vægt i en dom, som Østre Landsret netop har afsagt. Landsretten dømmer Skatteministeriet til ekstraordinært at genoptage ansættelsen af grundværdien for tre år.

500 dyrere end andre i området
Centrum for retssagen er en ejendom på Klaksvigsgade i København. Det var en ubebygget grund, da den blev købt i 2003, og derefter blev der opført ejerlejligheder på grunden.

Skat fastsatte grundværdien til en etagemeterpris på 1900 kroner pr. kvadratmeter, selv om andre ejendomme i området var ansat til 1400 kroner. Derfor har I/S Kommandantens Gaard, som opførte ejendommen, forsøgt at få genoptaget vurderingen for 2003, 2004 og 2005.

Det mislykkedes i Landsskatteretten og derefter i Københavns Byret at få medhold, men i landsretten er resultatet anderledes.

Skatteministeriet var tavst
Dommerne fastslår, at Skat har begået en såkaldt objektiv fejl.

I alt cirka en million kroner mener Kommandantens Gaard at have betalt for meget i ejendomsskat.

Dommerne fastslår, at vurderingen af en grundværdi ikke kan fastsættes ud i det blå. Myndighederne skal overholde 'almindelige forvaltningsretslige principper for saglig forvaltning.' Det indebærer blandt andet, at det sammenlignelige forhold skal behandles på samme måde.

Men på trods af opfordringer har Skatteministeriet været tavs om den for høje vurdering.

Tidligere dømt
Ministeriet har 'ikke oplyst, hvilke forhold, der begrundede, at skattemyndighederne oprindeligt beregnede grundværdien' for ejendommen anderledes end andre ejendomme i området.

Og det endda selv om nogle af disse ejendomme havde en bedre beliggenhed.

Advokat Birgitte Arnfred har vundet sagen, men har ikke umiddelbart kommentarer, skriver hun i en mail til Ritzau.

I en anden sag om fejlagtige ejendomsvurderinger blev Skatteministeriet dømt i 2013. Denne sag - om et sommerhus i Kirke Hyllinge, men i realiteten om tusinder af andre - har ministeriet dog anket til Højesteret.

Overblik: De seneste møgsager hos Skat
Torsdag aften meddelte Skat, at man må afskrive mere end en milliard kroner af det beløb, som borgerne skylder statskassen.

Det skyldes et fejlramt it-system, der ikke har givet myndigheden besked, når en gældspost er på vej til at blive forældet.
Læs også: Milliardgæld til staten forældes på grund af it-kaos
Sagen er den seneste i rækken af møgsager i Skat, der har medført kritik af myndigheden.

TV 2 Nyhederne giver her et overblik over de seneste års skandaler, der har givet skatteminister Benny Engelbrecht (S) grå hår på hovedet.

26. marts 2015: It-fejl koster Skat milliardbeløb
Statskassen er i 2013 og 2014 samlet gået glip af 2,2 mia. kr. pga. et fejlramt it-system.

Skats medarbejdere er nemlig ikke automatisk blevet gjort opmærksomme på, når en borgers gældspost er ved at være forældet. Det har medført, at en række skyldnere fejlagtigt har sluppet for at betale deres restgæld.

Fejlene har betydet, at Skat-medarbejdere manuelt har måtte gennemgå to millioner fordringer. Men det har altså langt fra været tilstrækkeligt.

Skat vurderer imidlertid, at det reelle tab er væsentligt mindre end 2,2 mia. kr. Det skyldes, at mange af skyldnerne uanset hvad ikke havde været i stand til at betale af på gælden.

Benny Engelbrecht har allerede bedt om en tilbundsgående undersøgelse af det såkaldte EFI-system, så der bliver rettet op på fejlen.

- Vi er nødt til at komme helt til bunds i problemerne og finde løsninger, der virker. Samtidig vil jeg godt understrege, at vi har lært af fortidens fejl, så vi fremadrettet vil arbejde grundlæggende anderledes med at udvikle it-systemer i Skatteministeriet, siger skatteministeren.

26. marts 2015: Indhentning af oplysninger underkendes af EU
SKAT har gennem flere år indhentet teleoplysninger på et ukendt antal danskere for at finde ud af, om de skulle betale skat i Danmark.

Men den praksis underkendes nu af EU.
Læs også: Mette slæbt gennem hårdt forløb af Skat: Tilliden er væk
Ikke alene er praksis efter alt at dømme i strid Menneskerettighedskonventionen og EU’s charter om grundlæggende rettigheder – der begge beskytter retten til privatliv. Den er muligvis også i strid med hele to EU-direktiver.

Sådan lyder vurderingen i et hidtil hemmeligholdt dokument, som et kontor under EU-Kommissionen har sendt til Skatteministeriet og Erhvervsstyrelsen.
Læs også: Ekspert: Straf til skattefolk er lige så hård som fyring
Skatteministeriet har mørklagt dokumentet, fordi ministeriet vil fremsætte et lovforslag i oktober i kølvandet på brevet, men TV 2 har i stedet fået aktindsigt direkte hos EU-Kommissionen.

Søren Sandfeld Jakobsen, professor og Ph.d ved Juridisk Institut ved Aalborg Universitet, siger om brevet, der er et såkaldt uformelt svar – og altså ikke juridisk bindende:

- Skal man sige det meget simpelt, så underkender Kommissionen den danske praksis, siger Søren Sandfeld Jakobsen.

8. februar 2015: Skat ignorerer dansk skattely i Schweiz
En historisk skandale oprulles, da et internationalt konsortium af journalister afslører, at den multinationale bank HSBC i 2007 havde skjult 666 mia. kr. for private kunder i deres schweiziske afdeling.

Oplysningerne blev lækket tilbage i 2009, da en tidligere it-medarbejder i banken kopierede data og dokumenter og overdrog dem til myndighederne.

Men selvom Skat var klar over, at listen med potentielle skattesyndere eksisterede, undlod man i seks år at bede om at få den udleveret. Det til trods for at myndigheder i lande som Belgien, Frankrig, Storbritannien og Grækenland i samme periode inddrog restskat for et større milliardbeløb.

Ifølge Politiken havde 314 kunder med tilknytning til Danmark placeret 4,8 mia. kr. i HSBC i årene 2005-2007.

Forældelsesloven for sådanne sager er på ti år, hvorfor Skat risikerer at måtte skrinlægge en lang række evt. søgsmål.

Benny Engelbrecht blev torsdag den 26. marts grillet om sagen i et samråd i Folketinget.

24. september 2014: Hård kritik af Skat i Kasi-sag
Seks medarbejdere i Skat bliver i 2013 genstand for en intern disciplinær undersøgelse i en sag om håndtering af en række private kontrolsager.

Sagen afsluttes i september året efter, og forhørslederen, tidligere højesteretsdommer Poul Sørensen, konkluderer, at der er sket flere tjenstlige forseelser, og at den ene af forseelserne angår en "forvaltningsmæssig ulovlig disposition".

Blandt de krænkede er fotomodellen Camilla Vest, og erhvervsmanden Jesper "Kasi" Nielsen, der blev hovedrig ved at distribuere Pandora-smykker i Tyskland.

Samlet set bliver der derfor tildelt fire disciplinære sanktioner; en advarsel, en irettesættelse og to sanktioner skærpes, idet to personer bliver overført til andet arbejde.

- Resultatet af de tjenstlige forhør viser, at der er sket alvorlige fejl i forbindelse med sagsbehandlingen. Borgernes retssikkerhed er afgørende for tilliden til skattemyndighederne. Man skal kunne regne med, at man kan få en ordentlig og fair behandling, når man er i kontakt med os, udtaler Skats direktør Jesper Rønnow Simonsen i pressemeddelelsen.

I 2013 sendte Skat en personlig undskyldning til Jesper Nielsen, hvor man bl.a. kaldte behandlingen af ham for stærkt kritisabel, ulovlig og helt utilstedelig.

2012-2013: Fejl i ejendomsvurderinger
Ekstra Bladet afslører, at Skat i en årrække har lavet graverende fejl i en stribe ejendomsvurderinger.

I 2013 eskalerer skandalen, da Ekstra Bladet kan fortælle, at Kammeradvokaten allerede tilbage i 2012 fastslog, at Skat i årevis har handlet i modstrid med loven ved at forhindre boligejere i at få genoptaget sager om ejendomsvurderinger.

Konkret drejer det sig om fradrag i grundværdien i forbindelse med forbedringer af boligen. Dermed skal op til 30.000 ejendomsvurderinger gøres om.

Konsekvensen af Kammeradvokatens vurdering er, at Skat nu skal gennemgå samtlige sager fra de seneste ti år om fradrag for forbedringer. Ifølge Skat vil det tage 40 medarbejdere op til to år at gennemgå papirbunken på op til 30.000 sager.

Torben Bagge, ekstern lektor i skatteret på Aarhus Universitet, betegner det som en af de største forvaltningsskandaler nogensinde.

- Det er endnu et eksempel på, hvordan det her med ejendomsvurderingerne har været misrøgtet i Skat, og hvordan det hele har sejlet, siger Torben Bagge til Ekstra Bladet.

2010-2014: Helle Thorning-Schmidts skattesag
BT skriver i juni 2010, at den nuværende statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) mand, Stephen Kinnock, ikke betaler skat i Danmark, men i Schweiz hvor han arbejder.

I september samme år konkluderer Skat efter at have undersøgt sagen, at Stephen Kinnock ikke er skattepligtig i Danmark.

Syv dage før Folketingsvalget i 2011 offentliggør BT afgørelsen i Thorning-Kinnock-parrets skattesag. Det får daværende skatteminister Thor Möger Pedersen (tidligere SF) til at bede om en redegørelse fra hhv. sin departementchef i Skat, Peter Loft, og direktør for Skat i København, Erling Andersen.

De to redegørelser tegner et modstridende billede af forløbet, og der opstår mistanke om, at Peter Loft og daværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V) forsøgte at påvirke skattesagen.

Efterfølgende hævder Ekstra Bladet, at man var blevet tilbudt den ni sidder lange afgørelse i skattesagen. Avisens chefredaktør, Poul Madsen, forklarer, at det var Troels Lund Poulsens spindoktor, Peter Arnfeldt, der henvendte sig til Ekstra Bladet med tilbuddet om redegørelsen.

21. december 2011 nedsætter den tidligere justitsminister Morten Bødskov (S) en Skattesagskommission, der skal undersøge, om der var ulovlig politisk indblanding i Stephen Kinnocks sag.

I november 2014 falder afgørelsen. Sakttesagskommissionen har ikke kunnet opklare, hvem der lækkede skattesagen til BT. Til gengæld kritiserer kommissionen en række embedsmænd i sagen.

Selvom Troels Lund Poulsen frikendes af kommissionen, får den tidligere skatteminister alligevel en næse for sin rolle i sagen af et rødt flertal i Folketinget. Det sker i februar 2015.

Skat afviser at rette fejl i boligskat
- Vi mener, at betingelserne for at få genoptaget vurderingen ikke er opfyldt.

Sådan skrev Skat for godt en uge siden til en gruppe grundejere i Hørsholm, der havde bedt om at få deres vurderinger genoptaget, efter at en ankeinstans havde slået fast, at Skat havde sat grundværdierne i området 43 procent for højt. Det skriver Politiken Søndag.

Nogle af beboerne havde direkte henvist til en afgørelse om en konkret ejendom, som Vurderingsankenævn Nordsjælland havde truffet i november 2013. Her slog nævnet fast, at »prisen pr. m2 for det område, hvor klagers ejendom er beliggende, er ansat for højt«. Og når en ankeinstans slår fast, at Skat har sat prisniveauet i et område for højt, er Skat forpligtet at nedsætte vurderingerne for alle ejendommene i området.

Men Skats medarbejder undlod bevidst at læse afgørelsen, fremgår det af svaret. I stedet fandt han på en urigtig forklaring om, at det kunne være ejendommens placering ved en jernbane, der havde udløst ankenævnets nedslag i grundværdien, skriver Politiken.
Læs også: Boligejere raser over fejlvurderinger: Systemet er grotesk
- Det er, som om Skat handler på eget forgodtbefindende, helt isoleret fra lands lov og ret, siger Steffen Meyer til Politiken.

Han er en af 10-15 beboere i området, som har bedt Skat ændre vurderingen - og fået afslag.

Steffen Meyer føler sig »taget ved næsen« af Skat. Og han er ikke alene. Tusindvis af boligejere i Danmark har fået ejendomsvurderinger fra Skat, som har sat deres grundværdier og dermed kommende skatteopkrævninger for højt. Men selv om det er afgjort af Landsskatteretten eller et ankenævn, at Skat har sat prisen i et område for højt, har Skat undladt at nedsætte vurderingerne.

Skat forklarer, at det er, fordi det beklageligvis tager lang tid for Skat at gennemgå afgørelserne. Men det var ikke det, som borgerne i kvarteret med 916 parcelhuse i Hørsholm fik at vide, da de bad Skat genoptage vurderingerne. De fik et blankt afslag og en besked om, at deres næste mulighed for at klage kommer i 2018, skriver Politiken.

Skatteminister Benny Engelbrecht (S) skriver i en mail, at han "sagtens kan forstå, hvis de pågældende boligejere har oplevet det som en smule kafkask. Jeg forventer, at Skat tager ansvar for at give de pågældende boligejere klar besked".

Skat erkender ny fejl: Øgede grundværdi med 500 procentEjerne af en halv snes ganske små strandhuse i Helsingør fik lidt af et chok, da de i januar fik regningen for ejendomsskatten i 2015.

Skat havde forhøjet værdien af de små grunde på cirka 60 kvadratmeter med 500 procent og femdoblet regningen for grundskyld. Det skriver Politiken tirsdag.

For den 75-årige tidligere maskinarbejder og maskiningeniør Mogens Erlev Nielsen betød det, at den årlige regning steg fra 3690 kroner til 18.166 kroner.

- Jeg syntes, det var fuldstændig urimeligt, siger Mogens Nielsen.
Klage hjalp ikke
Han mente, at der måtte være tale om en fejl. Folketinget havde jo afskaffet den ordinære vurdering i 2013 og vedtaget, at grundskylden højest må stige med syv procent om året.

Men Mogens Nielsen og hans naboer fik ikke noget ud af beklage sig til Skat og kommunen.

Det var først, da Politiken bad Skat om en forklaring, at Skat erkendte.

- Det er en fejl, at de pågældende ejendomme er blevet vurderet i 2013, hvilket har bevirket stærkt stigende grundskyld for 2015 i forhold til 2014, skriver Skat i et skriftligt svar.

Systemsammenbrud hos Skat
Vurderingerne vil, lover Skat, blive "ændret inden for et par måneder", og Skat vil orientere ejerne om, at "grundskylden for deres ejendomme forventes at stige med maksimalt den fastsatte regulering fra 2014 til 2015 på 6,4 procent".

Tidligere har Skat erkendt en række andre fejl i vurderinger af grundskyld.

Liselotte Madsen, der er lektor i skatteret på Aarhus Universitet, mener, at der er tegn på et "systemsammenbrud" hos Skat.

Skatteminister Benny Engelbrecht (S) skriver i en mail til Politiken, at han er "tilfreds med, at Skat har erkendt fejlen, og at der nu bliver rettet op".

Redegørelse: Skat har bevidst syltet boligsager

Skat har nedprioriteret sager om ejendomsskat, da der var andre mere hastende opgaver, oplyser ministerium.
Helt bevidst har direktionen i Skat nedprioriteret klagesager fra boligejere, der har betalt for meget eller har udsigt til at betale for meget i ejendomsskat. Det skriver Politiken lørdag.

Oplysningerne stammer fra en redegørelse fra Skatteministeriet til Folketingets Ombudsmand, som avisen har fået aktindsigt i.

Ministeriet forklarer Ombudsmanden, at behandlingen af disse afgørelser har været nedprioriteret i perioder, idet det var nødvendigt at bruge ressourcerne på andre opgaver, der blev anset for mere hastende.

Desuden har der ifølge ministeriet været tilført for få ressourcer til opgaven, hvilket har medført en ophobning af sager, skriver Politiken.

Konsekvensen har været, at omkring 200 grundejere i Brønshøj har betalt 10.000 kroner for meget i grundskyld om året.

Har undladt at sætte værdien ned

I Hørsholm har Skat undladt at sætte grundværdierne ned, selvom Vurderingsankenævn Nordsjælland i 24 afgørelser har afgjort, at Skat har sat grundværdierne for højt.

Efter ombudsmandens indgriben forventer Skat, at 1150 grundejere i Hørsholm inden denne måneds udgang vil få nedsat deres grundværdier.

- Vi har nu opprioriteret arbejdet og beklaget, at der går for lang tid, fra sagerne kommer ind i den ene ende, til de bliver ekspederet i den anden, siger Skats direktør, Jesper Rønnow Simonsen, til Politiken.

Direktionens beslutning

Morten Østergaard (R) var skatteminister i marts sidste år, hvor han efter Politikens første omtale af sagen lovede at sikre, at Skat selv tog sagerne op.

I et svar til Folketingets Skatteudvalg i maj sidste år forsikrede han, at Skat ville sætte grundværdierne ned i et område, når de var blevet underkendt.

Siden er han blevet afløst af Benny Engelbrecht (S). Kort derefter besluttede Skat igen ifølge redegørelsen at nedprioritere arbejdet med at rette og nedsætte underkendte vurderinger.

Jesper Rønnow Simonsen forklarer over for Politiken, at beslutningen om at nedprioritere sagerne blev truffet i Skats direktion.

Politiken har spurgt skatteminister Benny Engelbrecht, om han har været bekendt med, at Skat bevidst valgte at nedprioritere sagerne. Ham bekendt hørte han først om det, da han læste redegørelsen til Ombudsmanden

Skatte-skandale: Bøder for milliarder droppet
It-systemet, der skulle indkræve ubetalt skat, p-bøder og alle andre regninger til fællesskabet, bliver kasseret. Danskerne har sluppet for bøder for milliarder
Skandalen om det såkaldte EFI-system har betydet, at en lang række danskere har sluppet for at betale deres gæld til staten.

Ekstra Bladet kan i dag afsløre, at det nu er blevet besluttet at droppe store dele af inddrivelsessystemet, efter at Skats medarbejdere i ti år forgæves har forsøgt at få det til at virke.

Systemet blev lanceret i 2005 i forbindelse med den såkaldte strukturreform, som Venstres nuværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen, var en af hovedarkitekterne bag.
I den efterfølgende periode har staten måttet erkende, at man er gået glip af enorme beløb, fordi EFI-systemet har fungeret så dårligt, at danskernes gæld ikke er blevet inddrevet, inden den er faldet for forældelsesfristen.

Alene sidste år var fejl ved EFI skyld i, at 1,3 milliarder kroner gik statens næse forbi. I 2013 lød beløbet på 900 millioner kroner. Det har fremgået af en pressemeddelelse fra Skatteministeriet.






Det var ellers meningen, at systemet skulle gøre det lettere for det offentlige at sikre, at danskerne rent faktisk kommer til lommerne og betaler deres ubetalte skat, p-bøder og alle andre regninger til fællesskabet.

Kritik fra Rigsrevisionen
Rigsrevisionen har i flere omgange sat særdeles kritisk lys på det håbløse EFI-system. Det samme har statsrevisorerne, der tidligere i år udtrykte, at de så med alvor og bekymring på sagen.

Formanden for statsrevisorerne, Peder Larsen, er da heller ikke i tvivl om, at det var en fejl, da Lars Løkke og Anders Fogh i 2005 besluttede at centralisere og digitalisere inddrivelsen af gæld til det offentlige.

– Når man har med mennesker at gøre, kommer der en grænse, hvor computerne ikke længere kan klare opgaven, siger han.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Lars Løkke gennem Statsministeriet, men det har ikke været muligt.

Hvornår er det bedst at ringe til Skat?

På de sociale medier har flere gennem den seneste uge bidt mærke i, at oversigten måske ikke er så brugbar. Altså, der er jo »størst risiko for ventetid« hele tiden.

Vi ringer til Skat.

Maskinen tager den i første omgang.

»Velkommen til Skat. Du har nu fire valgmuligheder: Ønsker du at tale med en medarbejder om skatterelaterede spørgsmål? Tast 1. For at tale med en medarbejder om en bil eller et køretøj; tast 2....«

»Tast 9 for at tale med en medarbejder i omstillingen.«

Og så et tryk på tast nummer 9. Vi bliver stillet om presseafdelingen.

Hej, det er Thomas fra Berlingske. Ringer jeg på et dårligt tidspunkt?

»Nej, jeg står lige i kantinen og er ved at læsse mad op. Men spørg endelig.«

Det er fordi, jeg kan se på jeres hjemmeside, at der lige nu er »størst risiko for ventetid«, og så ville jeg ikke forstyrre.

»Ventetid på hvad?«

På jeres hovednummer.

»Hvad vil du gerne høre om det?«

Hvornår det er det bedste tidspunkt at ringe til jer?

»Det afhænger lidt af, hvad du vil snakke om. Vi står med to store momsfrister sidst på ugen og en selskabsangivelsesfrist. Er det i forhold til det?«

Det er nok bedst at snakke med en anden. Der ved lidt mere. Hvornår? Han vil ringe, så snart han har tid.

Kort efter ringer telefonen. Skat er i en såkaldt »peak periode« for tiden, forklarr han, men generelt er »godt at ringe til Skat, når man har spørgsmål til Skat«, lyder det.

Javel.

Hvis jeg vil have noget mere specifikt, vil han gerne hjælpe med at finde en medarbejder, som til citat kan svare på, hvornår det passer bedst at ringe.

Og så ringer telefonen igen. Nu har vi Jonatan Schloss, direktør for kundeservice i Skat, i røret.

Hej Jonatan. Er det et dårligt tidspunkt, jeg ringer på?

»Nej, det er helt fint.«

Nååå, men det er bare fordi, at jeg kan se på jeres hjemmeside, at der lige nu er »størst risiko for ventetid«. Og så ville jeg jo helst ikke forstyrre.

»Det gør ikke noget. Men ja, der foregår rigtig meget i Skat lige nu.«

Hjemmesiden siger godt nok også, at der er størst risiko for ventetid, hvis jeg ringede om en time. Eller i morgen. Eller på mandag. Faktisk hele tiden. Hvordan kan det være?

»Det er fordi, der er rigtig mange mennesker, der ringer til os lige for tiden. Det er den mest væsentlige grund.«

Men hvad skal jeg så tænke, når jeg går ind på hjemmesiden for at se, hvornår det er smartest at ringe, og så får jeg at vide, at det er det sådan set aldrig?

»Det er spørgsmål om at have en ærlig varedeklaration. Det er ikke fordi, at hjemmesiden ser sådan ud altid hele året rundt. Normalt vil den vise, at der er grønt på nogle dage og gult på andre. Men lige nu er der lang ventetid på langt de fleste af vores sluser, og vi skal ikke fortælle folk andet end sandheden.«

Er der et tidspunkt, hvor det ville være bedre, at jeg ringede?

»Ja, i september, når vi er færdig med alle de her frister. Der ville det sådan set være bedre.«

Man kan jo også bare skrive til jer. Men I skriver selv på hjemmesiden, at »Vi anbefaler, at du som udgangspunkt ringer til os i stedet for at skrive til os, da du ofte kan få hurtigere svar på dine spørgsmål i telefonen«. Nu er jeg lidt forvirret. Hvad vil I gerne have, at jeg gør?

»Vi vil helst have, at du ringer. Det er klart, at hvis du ikke har tålmodighed til at vente i 15 minutter, som gennemsnittet er lige for tiden, så kan du sætte dig ned og sende en mail. Der er vores serviceniveau, at vi svarer inden for fem dage.«

Der skal jeg ikke vente til september?

»Nej, det er rigtigt.«

Nu har jeg ikke flere spørgsmål, og du har sikkert mange andre opkald, som du skal tage i dag.

»Ja, det har jeg.«

Hov, lige til sidst. Har I egentlig stadig en fax?

»Det kan godt være, der står en fax et sted på et fjernt depot. Men den vil jeg ikke anbefale. Vi svarer på papirpost, på e-mail, på telefoner, på Twitter og på Facebook. Det er de kanaler, vi svarer mest på, og så kan man også bestille et personligt møde.«

Og hvornår regner du så med, at hjemmesiden bliver opdateret, så jeg holder op med at være forvirret?

»Vi opdaterer den løbende. Der er kontakt mellem vores hjemmesidefolk og vores call-center rigtig tit. Den skulle gerne opdateres dagligt.«

Har det givet ekstra ventetid, at jeg har ringet til dig med de her dumme spørgsmål?

»Det er et andet telefonnummer, du er stillet igennem til, så du skal være velkommen.«

Mange tak.

»Det var skam så lidt«.

Skat beskyldes for at opkræve penge ulovligt
Statens egen advokat, Kammeradvokaten, retter hård kritik af Skat i ny undersøgelse.
Skattemyndighedernes måde at indkræve gæld fra borgerne på er dybt kritisabel.

Det fremgår ifølge Berlingske af en rapport, som statens advokat, Kammeradvokaten, er ved at færdiggøre på opfordring fra Skatteministeriet.

Undersøgelsen skal afklare, om Skats måde at opkræve penge på er lovlig og korrekt. Svaret er et klart nej.

Skat opkræver blandt andet penge fra personer, som ikke længere skylder penge. Selv om deres gæld er forældet, fortsætter Skat med at tage en del af deres løn eller tvinger borgerne til at indgå afdragsordninger.

Samtidig ser Skat ofte stort på de regler, der skal beskytte skyldnere, lyder en del af kritikken fra Kammeradvokaten.

- Det er rystende. Én ting er, at man ikke opkræver det, man skal. Men at man opkræver penge, som man ikke har ret til, rækker langt videre. Skat går i baglommen på folk og tager deres penge, siger Torben Bagge, partner og skatteekspert hos Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen, til Berlingske.

Michael Gøtze, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, mener ifølge avisen, at kritikken fra Kammeradvokaten er så alvorlig, at det ikke kan udelukkes, at den kan komme til at koste ledende medarbejdere i Skat jobbet.

Hos tænketanken Cepos mener chefjurist Henriette Kinnunen, at den nye sag er "en skandale, der klart overgår sagen om rod med ejendomsvurderingerne, og får svindlen med udbytteskat til at blegne".

- Potentielt kan det vise sig, at Skat har opkrævet milliarder i strid med Loven. De penge skal jo retur til borgerne, siger hun til Berlingske.

I et skriftligt svar udtaler skatteminister Karsten Lauritzen (V), at han ser med meget stor alvor på sagen.

Skat har systematisk krænket danskernes privatliv
Skat har i al hemmelighed systematisk krænket danskernes privatliv via det såkaldte EFI-system, som er blevet brugt til at inddrive danskernes gæld til det offentlige.

Det er sket ved, at mange danskeres oplysninger er blevet lagret, selvom de ikke længere skylder penge til det offentlige - eller aldrig har gjort det. Det skriver Berlingske.

Det fremgår ifølge avisen af et udkast til en analyse fra Kammeradvokaten, der er statens advokat.

Kammeradvokaten betegner Skats løbende beregninger som "ulovlig indsamling og behandling af oplysningerne", og at indsamlingen "ikke er i overensstemmelse med persondataretten," skriver avisen.

Dropper automatiserede inddrivelse af gæld
Skat besluttede tirsdag på baggrund af den færdige delrapport fra Kammeradvokaten at stoppe den automatiserede inddrivelse af gæld via it-systemet EFI.

Systemet har løbende indhentet oplysninger fra en række myndigheder og offentlige registre om skyldneres private forhold for at beregne, om de er i stand til at betale af på deres gæld.

Og hvis man først er havnet i systemet, er det meget svært at komme ud af det igen, "heller ikke når al gæld er indfriet".

Det er ifølge Kammeradvokaten ulovligt.

Cepos: Dybt kritisabelt
Kammeradvokaten hæfter sig i rapporten blandt andet ved, at Skat også har kontrolleret, om tidligere skyldnere har modtaget børnepenge og i den forbindelse har indhentet data om "kundens barn og barnets anden forældres folkeregisteradressen", skriver advokaten.

Fremgangsmåden er dybt kritisabel, mener den borgerlig-liberale tænketank Cepos.

- Her er vi altså inde og røre ved nogle af de mest grundlæggende rettigheder i vores samfund - rettigheder, som Skat tilsyneladende systematisk undertrykker. Det må ikke høre hjemme i en retsstat, at man som borger skal frygte for at blive uretmæssigt overvåget, siger chefjurist Henriette Kinnunen til Berlingske.

Topfolk i SKAT belønnet for skandaleramt IT-system
Topfolk i Skat blev belønnet med bonusser for at sætte det skandaleramte it-system EFI i drift i 2013.
Modtog bonusser på op til 100.000 kr.
Bl.a. sikrede Skats direktør, Jesper Rønnow Simonsen, sig en bonus på 100.000 kroner i 2013.

Fem chefer er blevet om at forlade deres skrivebord i Skat

Skattedirektør om rædselsåret 2015: Jeg frygtede for jobbet

Skats nu forhenværende direktør Jesper Rønnow får en klækkelig sum med hjem oven på fyringen i dag.

Milliarderne susede ud af statskassen til svindlere udlandet, men den fyrede direktør i Skat Jesper Rønnow kan sætte sig hjem i sofaen og modtage 2,2 millioner kroner uden at røre en finger.