Vestager overdrev økonomisk fremgang før exit

DR's Detektor har kigget nærmere på, om der blev skabt 5.000 nye job i sidste kvartal, som tidligere økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager påstår.


- Danmark er på vej ud af krisen.

Sådan lød konklusionen fra tidligere økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager i TV Avisen få dage inden, hun takkede ja til en kommissærpost i Bruxelles. Videre sagde Vestager at:

- Sidste kvartal var der 5.000 flere, der fik et job - rigtig mange i private virksomheder, som går godt. Der er en helt anden stabilitet i Danmark!

Men DR's Detektor har kigget nærmere på, om der blev skabt 5.000 nye jobs, og om det er et bevis for, at der er en helt anden stabilitet i dansk økonomi.

Færre job end Vestager påstår

Kigger man i statistikbanken hos Danmarks Statistik, så er det sandt, at ca. 5.000 flere fik et job i den private sektor i andet kvartal i år.

Men Margrethe Vestager undlader at fortælle, at der i den samme periode forsvandt cirka 1.000 job i den offentlige sektor. Så på bundlinjen var der kun 4.000 flere beskæftigede i perioden.

Ikke et tegn på stabilitet

Mere interessant er det, at de 5.000 nye private job, som Margrethe Vestager bruger som argument for, at "der er en helt anden stabilitet i Danmark" og at "Danmark er på vej ud af krisen", rent faktisk kan være et negativt tegn for dansk økonomi. Sådan lyder det fra Bo Sandemann, professor i økonomi på Aarhus Universitet. For i samme periode - nemlig andet kvartal - er væksten faldt med 0,3 procent:

- Problemet med, at der er kommet 5000 ekstra i arbejde er, at produktionen samtidig er faldet, og det betyder, at kigger man lidt fremad, så er det svært at tro på, at sådan en beskæftigelsesfremgang kan fastholdes, fordi den er nødt til at producere noget for at det er profitabelt for virksomhederne at have de her folk ansat, siger Bo Sandemann.

Med andre ord er beskæftigelsen altså steget uden, at vi producerer mere - faktisk skaber vi med flere beskæftigede mindre værdi.

At stigningen i antal beskæftigede kan være et negativt tegn bakkes op af Handelsbankens cheføkonom Jes Asmussen

- Hvis beskæftigelsen begynder at stige i en situation, hvor vi ikke engang har ret meget vækst, er det udtryk for at vækstpotentialet i dansk økonomi er meget lavt. Hvis vi allerede ved disse vækstrater begynder at opleve stigende beskæftigelse, betyder det at vores produktivitet er ekstremt ringe. Når vi har svag produktivitet, bliver det svært at skaffe vækst, når vi kigger længere ud i fremtiden.

Vestager fastholder konklusion

Detektor har forsøgt at få et interview med Margrethe Vestager om hendes udtalelser, men hun er i Bruxelles og har ikke kunnet finde tid.

I en mail gør De Radikales pressechef Andreas Hemmeth opmærksom på, at den negative vækst i høj grad skyldes, at der har været en nedgang udvindingen af olie i Nordsøen - og at både eksporten og det private forbrug er stigende - og at de derfor fastholder at den stigende beskæftigelse er et godt tegn for Danmark.

En løgn mere fra kællingen som tror hun snart styrer hele EU
Gudfader bevares

Ifølge Ekstra Bladet skulle Margrethe Vestagers løn som kommissær være helt oppe i nærheden af 3 millioner om året.
Årslønnen ligger godt nok "kun" på små 2 millioner danske kroner,
men dertil kommer diverse skattefri tillæg, eftervederlag og pensionsordning.

Diverse skattefrie tillæg dækker ifølge Ekstra Bladet blandt andet over 281.000 kroner årligt i boligtilskud, 54.000 kroner årligt til fri repræsentation, 312.000 kroner i en slags indflyttergave samt 156.000 i en slags udflyttergave, når hun når dertil.
Dertil kommer udbetaling af eftervederlag, der udbetales i tre år efter, at hun er stoppet. Eftervederlaget ligger på mellem 40-65 procent af lønnen.

Ekstra Bladet

Konflikten med Putin om Ukraine præger selvsagt Nato-topmødet, der finder sted i Wales i disse dage.

Op til mødet har borgerlige danske politikere ikke holdt sig tilbage med at rasle med sablen. Godt hjulpet af regeringen, som har besluttet inden længe at sende op mod 300 soldater til Baltikum for at vise solidaritet med de tre Nato-lande, der føler sig truet af Ruslands ageren i Ukraine.

Venstres forsvarsordfører Troels Lund Poulsen hører til de mest krigeriske: – Det er naivt at tro, at man bare kan sætte sig ned og snakke med russerne, siger han – underforstået, at de kun har respekt for krudt og kugler.

Nato-generalsekretær Anders Fogh er ligeledes en stærk fortaler for at opruste mod øst. Har han magt, som han har agt, risikerer de 28 Nato-lande at sætte gang i et våbenkapløb og udløse en ny kold krig.

Putin er skurken – ingen tvivl om det. Hans annektering af Krim-halvøen og direkte militære støtte til prorussiske oprørere i det sydøstlige Ukraine kan selvfølgelig ikke accepteres af verdenssamfundet.

Vestlige ledere har måttet erkende, at de i realiteten er magtesløse over for Putins aggression. USA og EU har pålagt Rusland økonomiske sanktioner og strammet dem i flere omgange, men uden synligt resultat. Derfor kan det være fristende for Nato at spille med musklerne og optrappe militært i håb om at bringe Putin til fornuft.

Men det er et spil med mange ubekendte – med risiko for en væbnet konflikt. Og både politikere og generaler må efterhånden have lært, at krig løser ingen problemer. Der er ingen vej uden om forhandlingsbordet.

Mens de russiske separatister fortsætter kampene, forsøger Ukraines præsident tilsyneladende at skrue en våbenhvile sammen. Samtidig med, at den russiske udenrigsminister tilbyder at samarbejde om at nedtrappe konflikten.

Alle muligheder må afprøves, inden krigsliderlige Nato-politikere får overtaget.

Kaldte Mette Frederiksen 'skodsæk': Fik bøde på 1500 kr.

- SKOD SÆK!!! Må din røv klø og dine arme være for korte!!!!!!
Sådan skrev 28-årige Nicki Wickelgren i december måned sidste år på beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) officielle side på Facebook. Det har nu kostet ham en bøde på 1500 kroner, da han ifølge Midt- og Vestsjællands Politi har forbrudt sig mod straffelovens paragraf 121, som omhandler 'fornærmelig tiltale'.
- Den, som med hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale overfalder nogen af de i paragraf 119 nævnte personer under udførelsen af hans tjeneste eller hverv eller i anledning af samme, straffes med bøde eller med fængsel indtil 6 måneder, lyder paragrafen.

Men Nicki Wickelgren fortryder ikke de ord, han valgte at skrive til ministeren i frustration over ændringen i reglerne om kontanthjælp, som har kostet ham 6000 kroner i måneden i indtægt.

- Det er skrevet i vrede og frustation. Men det er så lang tid siden, jeg skrev det, og sagen er først blevet lavet for en måned siden, så det er ren tidsfordriv, at de giver mig bøden, siger Nicki Wickelgren til tv2.dk.

Han har derfor ingen planer om at betale bøden.
- Det har jeg ikke tænkt mig at gøre. Jeg er ligeglad med bøden. For mig er den bare optænding til brændeovnen. For først tager Mette Frederiksen mine penge, og nu vil hun have flere. Og dem giver jeg hende ikke, siger Nicki Wickelgren og fortsætter:

- Så tager jeg hellere et ophold i fængsel, hvis det er. Men det kommer man jo ikke, man kommer ikke i fængsel for en bøde. Den ryger jo bare ind til Skat.

Han var godt klar over, at han kunne risikere at få en bøde for sine ord. Men han havde ikke regnet med, at han kunne få en bøde for at skrive det på en Facebook-side, der ikke var Mette Frederiksens personlige side.

Siden Nicki Wickelgren modtog bøden, har han valgt at udskifte sit profilbillede på Facebook med et, han har fået tilsendt. Det viser et billede af Mette Frederiksen med Nicki Wickelgrens ord trykt hen over.

Men han frygter ikke, at han får endnu en bøde for det.

- Hvis de synes, jeg også skal til at have en bøde for mit profilbillede, så må deres røv klø og deres arme være for korte. Det er ren tidsfordriv. Det er min personlige ting, og det kan de ikke gøre noget ved.

Det var dog ikke ordet 'skodsæk', der fik Beskæftigelsesministeriet til at anmelde Nicki Wickelgrens kommentar på Mette Frederiksens Facebook-side. Selvom det blandt andet var det ord, der har ført til, at han nu har fået en bøde for 'fornærmende tiltale af en embedsmand', er årsagen til anmeldelsen en helt anden.

Kommentaren var nemlig noget længere end den del, som Nicki Wickelgren har fået en bøde for.

- Du splitter min familie!! JEG SPLITTER DIN!! Mindre penge mere krimi!! Danske fængsler vil bliver fuldt!! SKOD SÆK!!! Må din røv klø og dine arme være for korte!!!!!!, oplyser Beskæftigelsesministeriet, at den fulde ordlyd af kommentaren var.

Og det var den første del af kommentaren, der fik dem til at reagere.

- Det var truslen mod Mette Frederiksen og hendes familie, der fik os til at anmelde kommentaren. Det var ikke ordet 'skodsæk', der førte til det, oplyser Beskæftigelsesministeriet til tv2.dk.

ordret "skodsæk" findes ikke i den danske ordbog, så få en bøde for at kalde en person et ord som ikke findes officiel er langt ude

Hej i 2 .
Nu var det ikke ordet skodsæk , han blev dømt for at skrive , men noget med at true med at komme efter hende og hendes familie. Forsat god aften/nat .

- Du splitter min familie!! JEG SPLITTER DIN!! Mindre penge mere krimi!! Danske fængsler vil bliver fuldt!! SKOD SÆK!!! Må din røv klø og dine arme være for korte!!!!!!, oplyser Beskæftigelsesministeriet, at den fulde ordlyd af kommentaren var.

Jeg er hamrende god til mit job - alligevel er jeg arbejdsløs

Når konjunkturerne vender, hvad er det så for en arbejdsstyrke, vi står tilbage med?

Hanne Skovby, journalist og arbejdsløs

Det lysner. Det begynder lige så langsomt at gå fremad igen for den danske økonomi og for beskæftigelsen. Det hører vi et par gange om ugen i TV Avisen. Men for omkring 40.000 danskere, som har fået det røde kort af dagpengereformen, kan det være svært at få øje på.

Jeg er en af de 40.000. Måske heldigere stillet end de fleste, da jeg har en god uddannelse og et godt cv, og mine tidligere arbejdsgivere synes, at jeg er hamrende god til mit job. Alligevel er jeg arbejdsløs. Ligesom smeden, hvis job røg sammen med Lindø-værftet. Eller slagteriarbejderen, som blev slagtet af Danish Crown, da de fik statsstøtte til at udflage arbejdspladser til Østeuropa.


Jeg kan kun tale på egne vegne, men mon ikke der er et par stykker af os 40.000, der har været igennem følgende tur: Arbejdet ryger, enten på grund af fyring, eller fordi man har måttet give op med stress. Det er det første nederlag. Det næste kommer, når man må gå på kommunen og bede om penge, fordi man pludselig ikke længere kan klare sig selv.




Så vi renser negle, men jobsamtalen bliver vi stadig ikke indkaldt til

Hanne Skovby

Det er anden gang, vi nedvurderer os selv. Selv om det er urimeligt, for vi har jo selv betalt for den forsikring, som hedder dagpenge, via vores mangeårige medlemskab af en a-kasse.

Vi kaldes til møder, bliver sendt på aktiveringskurser, hvor vi får at vide, hvor vigtigt det er at have rene negle til jobsamtalen (det havde vores mødre faktisk allerede lært os ...). Så vi renser negle, men jobsamtalen bliver vi stadig ikke indkaldt til.


Og efter to års kamp, hvor vi endda har arbejdet fuld tid i perioder i virksomhedspraktik eller løntilskud, får vi at vide, at vi ikke engang er gode nok til dagpenge længere. Nu hedder det kontanthjælp. Eller uddannelsesydelse. Lidt har den S-ledede regering trods alt fået igennem.

Men uanset hvad det hedder, er følelsen af nederlag den samme. Især når vi tænder for nyhederne og får at vide, at vi er kræsne, dovne og lider af krævementalitet. Det var så nederlag nummer ... hvilket tal var det, vi var nået til?




efter to års kamp, hvor vi endda har arbejdet fuld tid i perioder i virksomhedspraktik eller løntilskud, får vi at vide, at vi ikke engang er gode nok til dagpenge længere

Hanne Skovby

Når opsvinget kommer, og det gør det jo på et tidspunkt, så er det os, I andre (jer, som en gang imellem er arrogante nok til at kalde jer selv skaffedyr) står tilbage med. Det er os, som skal være klar til at træde til og afhjælpe flaskehalsene.

Men hvis vi på det tidspunkt er godt og grundigt ødelagt af mangel på faglig selvtillid på grund af utallige afslag på jobansøgninger, økonomiske problemer, stress og depression, hvad er det så for en arbejdskraft, I får?

I stedet for at sige »Sådan er det jo« og snakke om 2020-planer, så indse dog, at vi er en del af jeres 2020-plan. Og giv os en hånd nu, så vi er den bedst mulige arbejdskraft, når vi når til det åbenbart mirakuløse årstal.

R: Dagpengerapport er misvisende og mærkværdig
Det er misvisende, når en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) konkluderer, at dagpengereformen ikke virker efter hensigten.

Sådan lyder det fra gruppeformanden for De Radikale, Camilla Hersom:
- Man kan ikke konkludere på reformens effekt, når reformen ikke er fuldt indfaset endnu. Derfor virker det meget mærkværdigt, at man har lavet en evaluering af effekten, siger Camilla Hersom til tv2.dk.

Hun fremhæver, at dagpengereformen først blev udskudt, og regeringen derefter indførte de midlertidige arbejdsmarkeds – og uddannelsesydelser for at afbløde effekten af dagpengereformen.
Læs også: Bombe under dagpengereform: Har ikke fået ledige i arbejde
Derfor har ingen danskere endnu prøvet kun at have to års forsørgelse, fordi de har haft adgang til arbejdsmarkeds- eller uddannelsesydelsen, påpeger Camilla Hersom:

- De midlertidige ydelser bliver nedtrappet mod 2016. Det betyder, at vi skal ind i 2016, før vi får et reelt billede af reformens effekt. Derfor ændrer denne rapport ikke ved vores opbakning til reformen, som, vi mener, er god.
Hun fortsætter:
- En evaluering af dagpengereformen i 2016 vil vise et andet og mere retvisende billede.

Mette Frederiksen: Arbejdsløse midt i krise kommer ikke i arbejde
Dermed er De Radikale også uenige med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), som på baggrund af rapporten – ifølge nyhedsbureauet Ritzau – nu konkluderer, at idéen om at tvinge de ledige i beskæftigelse ved at tage deres offentlige støtte fra dem ikke virker, når økonomien har det skidt.

- Generelt viser udviklingen på dagpengeområdet, at arbejdsløse midt i en økonomisk krise ikke kommer i arbejde, bare fordi deres ydelse stopper, siger hun i en skriftlig kommentar.

Forskere: Man har overvurderet beskæftigelseseffekten
Forskerne bag rapporten har set på dagpenge-forløbene hos over 50.000 ledige i 2011. Og konklusionen er, at kun én procent af dem kom tidligere i arbejde, end de ville have gjort, hvis de havde fået dagpenge i fire år i stedet for de nuværende to.

Ifølge SFI-forsker Anders Bruun Jonassen, der har skrevet rapporten, er effekten på én procent meget lille.

- Man har nok overvurderet beskæftigelseseffekten forbundet med dagpengeperiodens udløb. Der er selvfølgelig en besparelse forbundet med at halvere dagpengeperioden, men det ser ikke ud til, at det i væsentlig grad hjælper folk hurtigere i beskæftigelse, siger han i en pressemeddelelse.

René må ikke få sygedagpenge, fordi han er for syg


Af Sofie Sparre -
11. september 2014, 21:05



Den 46-årige René Dele fra Haderslev kæmper en kamp, som lige nu virker håbløs.

René Deles ansøgning om sygedagpenge er nemlig blevet afvist, fordi han er så syg, at han ifølge Haderslev Kommune er for syg til at få sygedagpenge.
Læs også: Syge mister 814 kroner på Kristi himmelfartsdag
René Dele har en følenervebetændelse, skader i begge skuldre og følger efter et brandsår, som han fik som barn. Han lider også af søvnapnø, så han skal sove med en maske, der hjælper ham med at trække vejret. Også migræne, for højt blodtryk og kolesterol plager René i hverdagen. René Dele er også overvægtig, men ifølge lægerne har overvægten ingen indflydelse på hans arbejdsevne. Det har til gengæld resten af hans sygdomme.

I lægens helbredsattest, som er sendt til kommunen står blandt andet:
Læs også: Færre er på offentlig forsørgelse
’Sygdommene er varige, stationære og der er ikke yderligere behandlingsmuligheder. Erhvervsevnen er varigt nedsat, og der er betydelige skånehensyn’

Man er kun syg, hvis man kan blive rask igen
Men på trods af, at lægerne har konstateret, at René kan forvente at være syg resten af sit liv, og derfor er kronisk syg, så nægter kommunen at udbetale sygedagpenge. Og det selv om ankestyrelsen tidligere havde givet René Dele ret i, at han er så syg, at han skal have sygedagpenge, mens hans sag bliver behandlet.

I afslaget skriver kommunen:

’En person kan kun anses for at være syg i dagpengelovens forstand, hvis personen kan blive rask igen.’

’…. Dine helbredsmæssige gener i det væsentligste må anses for stationære. Ved stationær forstås, at dine helbredsmæssige gener er varige, og at de ikke bliver bedre. Det vil sige, at du ikke kan blive rask igen i forhold til disse helbredsmæssige gener. ’

- Det er en lidt svær kamp at kæmpe, når man får ret det ene sted, mens det andet sted så underkender den beslutning – på trods af at beslutningen om, at jeg skal have sygedagpenge kommer fra en højere instans, siger René Dele til tv2.dk, og tilføjer:

- Hvis det her er rigtigt, så rammer det jo alle kronisk syge i Danmark. Så kan ingen jo få sygedagpenge.

På grund af kommunens beslutning har René Dele stået uden nogen form for indkomst siden 1. juli i år.

- Min kone har et job, men som det er nu skal hun forsørge hele familien, og det kan ikke blive ved med at gå i det lange løb, siger René Dele, som har to hjemmeboende børn.

Kommune: Sygedagpenge er for de syge
Hos Haderslev Kommune ønsker man ikke at kommentere på René Deles konkrete sag, men her forklarer man, at lovgivningen er skruet sådan sammen, for at kronisk syge ikke skal kunne få sygedagpenge resten af livet.

- Sygedagpenge er noget man kan få, mens man er syg, og venter på at blive rask. Hvis man mister et ben, så ville man jo heller ikke kunne få sygedagpenge resten af livet. Så skal der jo findes en anden ordning, siger Linda Rasmussen, som er faglig koordinator hos Ydelsescenteret i Haderslev Kommune.

Hun forklarer, at man i tilfælde som René Deles, hvor man står uden forsørgelse, må ansøge om kontanthjælp. Og hvis man så ikke kan klare sig for det, eller bliver ramt af den gensidige forsørgerpligt, så må man indrette sit liv efter det, som man kan få.

- Hvis man er kronisk syg, så har man jo i de fleste tilfælde haft tid til at overveje, hvordan ens liv skal indrettes, inden man mister sit forsørgelsesgrundlag. For de kronisk syge, kommer sygdommen som oftest ikke som et lige så stort chok, som det gør for den person, der bliver akut syg, siger Linda Rasmussen til tv2.dk.

EL: En fuldstændig vanvittig lovgivning
René Deles situation er ikke enestående, fortæller Finn Sørensen fra Enhedslisten. Han mener, at lovgivningen om sygedagpenge er en af de helt store skampletter på både den siddende og den tidligere regering.

- Det er en fuldstændig vanvittig lovgivning, som er et led i den spareøvelse, som den nuværende regering har ført videre fra den gamle. Før valget var socialdemokraterne, SF, de Radikale og Enhedslisten alle enige om, at det skulle være sådan, at man selvfølgelig kan få penge, hvis man er syg og venter på at ens sag skal afgøres, siger han til tv2.dk.

René Dele har nu valgt at anke kommunens beslutning endnu engang.

Et eksempel er Københavns kommune Stigning på de næste fire år: 10517 kroner

Suk99 skrev:
Jeg fatter ikke at visse af jer gider ar at taenke paa DK, jeg er da totalt kold overfor dk, regeringen er jo dybt sindssyg, laen jer nu tilbage her i th. og slap lidt at, og saa lad nosseroevene i dk nosser rundt

Suk99 skrev:
Jeg fatter ikke at visse af jer gider ar at taenke paa DK, jeg er da totalt kold overfor dk, regeringen er jo dybt sindssyg, laen jer nu tilbage her i th. og slap lidt at, og saa lad nosseroevene i dk nosser rundt