Bruger
Antal indlæg: 1365
Tilmeldt: 21.12.13
Status:
Offline
|
Nå men læg så lige mærke til hvem der er ansvarlig for Udbetaling Danmark kontaktcenter
Kontorchef Ina Corydon er ansvarlig for kontaktcentret og kan kontaktes på mail:
Bemærk, at kontorchefen som udgangspunkt ikke svarer på borgerhenvendelser. Hvis du har evt. spørgsmål om det offentlige og borger.dk, skal de rettes til kontaktcentret. Se under punktet 'Ring til borger.dk på 1881'.r03;
Jeg synes hendes efternavn minder utroligt meget om Finansminister Don Corydone og han er jo også skide ligeglad med borgerne i Danmark.
Ham Don Corudone kan man læse om i Politiken i dag det siger jo lidt om Hvad det er for mennesker vi har med at gøre Hvis de kan mennesker jeg synes personeligt der ikke er meget menneske over dem
Peter Kemp, Professor emeritus i filosofi, DPU, Aarhus Universitet
Peter Kemp
BLÅ BOG
Peter Kemp er født i 1937.
Han er dr. theol. & phil., professor emeritus i filosofi ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU, Århus Universitet, Campus Emdrup. Han har blandt skrevet ’Filosofiens Verden’ (2012) og ’Verdensborgeren’ (2013).
Aftalen om salg af Dong-aktier til det dybt kompromitterede Goldman Sachs blev vendepunktet.
Hidtil kunne den politik, som Bjarne Corydon mere end nogen anden har ført på regeringens vegne imod flertallet af vælgere i de partier, der bragte ham til magten, begrundes med, at den var udtryk for det, som et flertal af danskere ønsker: en politik ’hen over midten’.
Men i Dong-sagen var det så åbenlyst, at flertallet af vælgere, også i den blå blok, var imod at lade Goldman Sachs få indflydelse på dansk økonomi.
Og der er næppe grund til at tro, at flertallet i Folketinget og nok også i regeringen ville tænke anderledes i denne sag, hvis de ikke var bundet af loyalitet imod deres partis ledere.
Annette Vilhelmsen forsøgte, medens hendes parti endnu var i regeringen, at få salget udskudt, så man kunne undersøge alternative muligheder. Det blev afvist af Corydon, selv om han derved bidrog til at lemlæste SF så meget, at det måtte opgive regeringssamarbejdet.
Hvordan skal man karakterisere en mand, der handler sådan? Næppe anderledes end at kalde ham en tyran.
Betegnelsen stammer fra det oldgræske demokrati, hvor det oprindelig betød enehersker, uden at der var noget nedværdigende i det.
Men en række af de græske eneherskere kunne ikke lade være med at blive grusomme undertrykkere, og således blev en tyran efterhånden til betegnelsen for en hensynsløs og skruppelløs leder.
Men det græske demokrati blev imidlertid aldrig et demokrati i moderne forstand, dvs. en styreform, der hviler på en lovgivning og en administration, som et flertal af befolkningen i store sager bifalder, som om det selv havde givet lovene og selv udøvede administrationen.
Det betyder, at en politiker i dag må anklages for at være tyrannisk, hvis han eller hun har flertallet af befolkningen imod sig og alligevel mere eller mindre smart gennemtrumfer sin vilje.
I Gyldendals Store Danske Encyklopædi defineres en tyran da også som en »karismatisk demagog, som efter at være blevet valgt til hersker gør borgerne til sine slaver«. Og ’slaver’ kan forstås i meget bred betydning som ’undergivne’.
Corydon og hans støtter vil naturligvis tabe næste valg, fordi flertallet ikke vil stemme på et parti, der har forrådt det
Peter Kemp
Men allerede den tyske jurist og filosof Johannes Althusius sagde i 1614, at tyrannen er den, som ødelægger det bånd, som danner medborgerskabet (consociation), dvs. sammenhængskraften i samfundet.
I 1649 sagde den engelske digter, der var ytringsfrihedens store forsvarer, John Milton, at når den politiske autoritet bryder båndet med folket, dvs. ødelægger den sociale sammenhæng, bliver den tyrannisk og folkets fjende.
Og i 1690 definerede en af historiens mest indflydelsesrige filosoffer, John Locke, tyranni som »udøvelse af magt hinsides retten, hvad ingen kan have ret til«.
Efterhånden som man indser, at retten kun kan begrundes demokratisk i et samfund, hvor selv et flertal ikke må undertrykke et mindretal og fratage dette grundlæggende ’rettigheder’, kan den kun begrundes i respekt for et sådant humant flertal.
Og således bliver tyranni i vor tid den styreform, der hensynsløst går imod folks opfattelse af ret og anstændighed i samfundet. Man kan, som Christian Kock forleden gjorde (Politiken 9.2.), betegne Corydon som en bølle.
Men bøller er blot uopdragne mennesker, ikke nødvendigvis samfundets undergravere. Derfor er den betegnelse alt for vag.
Bjarne Corydon er en nutidens tyran. Han gennemfører ting, som en borgerlig regering næppe havde turdet, selv hvis den ville, fordi den ville få oppositionens ramaskrig imod sig.
Anders Fogh og Lars Løkke bragte ikke deres regeringer i så åbenlys modsætning til befolkningen, som den nuværende gør.
Corydon og hans støtter vil naturligvis tabe næste valg, fordi flertallet ikke vil stemme på et parti, der har forrådt det.
Tyrannen vil blive fældet, men det vil tage lang tid, før Socialdemokraterne igen kan stå for en troværdig alternativ politik, fordi de, da de havde magten, lod en mand som Corydon regere stik imod flertallet og på tværs af al anstændighed.
Man vil sige, at Corydon ikke handler alene; han har et demokratisk valgt Folketing bag sig. Men tyranner har aldrig været alene i begyndelsen; nogle har hjulpet dem til magten og indsat dem som ledere.
Det sker også i vor tid. Og i dag er tyrannen den politiker, der forstår at etablere sig i magtens centrum, så hans nærmeste ikke tør sige fra, fordi de ved, at de selv vil blive revet med i faldet.
Mvh. Maichai
MIG, EN DUMSMART BYBO FRA DANMARK SOM ENDTE SOM BONDERØV I THAILAND
Et sundt sexualliv værner imod sportslivets fristelser.
|