Dirv. Nyheder på dansk fra Thailand
|
thai |
Skrevet d. 11-07-2025 17:49
|

Bruger
Antal indlæg: 3533
Tilmeldt: 03.07.09
Status:
Offline
|
Turist død i Thailand
Tidligt mandag morgen blev 43-årige Christopher Saines fundet død i en massagesalon på den thailandske ferieø Koh Samui.
Ifølge personalet på Siam Touch Massage ankom den australske turist alene og barfodet ind i salonen, hvor han bad om en massage.
»Da vi var færdige, sagde han, at han ville lægge sig ned og hvile. Jeg forlod ham et stykke tid, og da jeg kom tilbage, snorkede han stadig. Det var først meget senere, at jeg opdagede, at han ikke trak vejret,« fortæller en massør til politiet.
»Læs nærmere her: BT |
|
|
|
thai |
Skrevet d. 16-07-2025 17:23
|

Bruger
Antal indlæg: 3533
Tilmeldt: 03.07.09
Status:
Offline
|
En kvinde i Thailand er blevet anholdt, for at afpresse munke for penge efter sex.
Thailandsk politi har anholdt en kvinde, mistænkt for at have haft samleje med munke og derefter afpresset dem med videoer af akten.
Det skriver det britiske medie BBC.
Kvinden har haft samleje med mindst ni munke, har thailandsk politi oplyst på et pressemøde.
I de seneste tre år menes hun at have modtaget 385 millioner thailandske baht i forbindelse med afpresningen, skriver BBC. Det svarer til mere end 79 millioner danske kroner.
Flere end 80.000 billeder og videoer blev brugt til at afpresse munkene, oplyste politiet.
Kilde: https://www.bt.dk...-efter-sex
Se mere HER https://nyheder.t...-efter-sex
|
|
|
|
thai |
Skrevet d. 17-07-2025 21:19
|

Bruger
Antal indlæg: 3533
Tilmeldt: 03.07.09
Status:
Offline
|
Thailand slukker hashpiben
For tre år siden blev Thailand det første land i Asien, som afkriminaliserede cannabis, men nu er landets regering ude med nye regler, som skal stoppe brugen af cannabis til andre formål end medicinske.
Det betyder i praksis, at man nu skal kunne fremvise en recept fra sin læge for lovligt at kunne købe planten. De nye regler betyder konkret, at cannabisbutikker skal have tilladelse og kun må sælge til kunder, som har en recept fra deres læge.
Med de nye regler skal også turisterne kunne fremvise en recept – enten fra en læge i hjemlandet eller fra en tilsvarende i Thailand. Det kan for eksempel være turister, som benytter cannabis, fordi de døjer med kvalme relateret til deres kemoterapi.
”Vi vil gerne fortælle turisterne, at de er velkomne til at nyde Thailands kultur og natur, men at Thailand ikke skal ses som en destination, hvor man kan ryge hash for nydelsens skyld,” siger landets sundhedsminister.
»Læs nærmere her: Efter tre år: Thailand slukker hashpiben (Standby.dk) |
|
|
|
thai |
Skrevet d. 18-07-2025 21:50
|

Bruger
Antal indlæg: 3533
Tilmeldt: 03.07.09
Status:
Offline
|
Straffesag om organiseret menneske handel skal for retten
To thailandske kvinder er tiltalt for at have stået bag menneske handel af seks thailandske kvinder og for at have drevet bordelvirksomhed på to adresser.
Anklagemyndigheden ved Syd- & Sønderjyllands Politi har rejst tiltale mod to thailandske kvinder for dels menneske handel og dels rufferi.
Fra oktober 2023 til december 2024 og i perioden forud er de tiltalt for i forening og i samarbejde med flere endnu ukendte gerningspersoner at have rekrutteret i alt 25 thailandske kvinder til arbejde i Danmark. Heraf er der rejst tiltale for, at de seks af kvinderne har været udsat for menneske handel.
I tiltalen fremgår, at de seks kvinder er blevet afhentet i lufthavnen, da de kom til Danmark, hvorefter de blev indlogeret på henholdsvis en adresse i Fredericia eller Horsens, hvorfra der blev drevet bordelvirksomhed af de tiltalte.
I tiltalen fremgår også, at det er sket under uhumske og nedværdigende forhold. Dels i form af de fysiske rammer, hvor der blandt andet var skimmelsvamp i bygningerne, dels ved stor kontrol med kvinderne.
De to kvinder er tiltalt for at have ydet kontrol med både boligen, måltider, arbejdstider, bevægelsesfrihed og indtjening. Kvinderne skulle ifølge tiltalen arbejde alle ugens dage fra klokken 09.00-22.00, og de blev pålagt, hvilke seksuelle ydelser de skulle tilbyde kunderne, ligesom de skulle betale minimum 50 procent af indtjeningen til de tiltalte.
Flere af kvinderne skulle samtidig betale afdrag på en urimelig høj gæld, som de var pålagt i forbindelse med indrejsen til Danmark.
”Efter anklagemyndighedens opfattelse har der været tale om et organiseret set up, og der er tale om en sag, som politi og anklagemyndighed har investeret betydelige ressourcer i, og politiets omhyggelige efterforskning har nu ført til, at vi har kunnet rejse tiltale mod de to personer,” siger advokaturchef Jannie Nøhr.
De to tiltalte på henholdsvis 39 år og 48 år blev anholdt efter en længerevarende efterforskning hos Udlændingekontrolafdeling Vest, som er en specialenhed i Syd- & Sønderjyllands Politi. Det skete den 10. december 2024 under en aktion på flerae dresser i trekantområdet. Kvinderne blev anholdt og sigtet for organiseret menneske handel og fremstillet i grundlovsforhør, som blev holdt for lukkede døre, hvor Retten i Sønderborg varetægtsfængslede de to kvinder. De har siden været varetægtsfængslet.
”Menneske handelssager er generelt vanskelige at efterforske og løfte bevisbyrden i, men efter at have gennemgået sagens omfattende materiale er det anklagemyndighedens vurdering, at i hvert fald de seks kvinder har været udsat for menneske handel. Det er voldsomme ting, kvinderne er blevet udsat for, hvilket den rejste tiltale også afspejler,” siger anklager Niklas Sindberg, som skal føre sagen ved Retten i Kolding.
Kvinderne er tiltalt for de seks forhold, som handler om menneske handel, og derudover er de tiltalt for rufferi ved at have drevet bordelvirksomhed på de to adresser i henholdsvis Horsens og Fredericia under dække af at være thaimassageklinikker. Her har 19 af de i alt 25 thailandske kvinder arbejdet.
Sagen kommer for ved Retten i Kolding. Sagen indledes den 2. september 2025, og der er i alt afsat 12 dage. Der forventes dom i sagen midt november.
Retten har nedlagt navneforbud i sagen.
»Kilde: Politiet |
|
|
|
thai |
Skrevet d. 22-07-2025 08:33
|

Bruger
Antal indlæg: 3533
Tilmeldt: 03.07.09
Status:
Offline
|
23-årig dansk kvinde anholdt for at smugle cannabis
Flere medier skriver, at en 23-årig dansk kvinde onsdag i sidste uge blev anholdt i lufthavnen i Katunayake for at have forsøgt at smugle cannabis ind i landet.
Ifølge oplysningerne er der blev fundet 5,36 kilo cannabis gemt i 25 pakker med mad i kvindens bagage.
Kvinden var ankommet til lufthavnen i Katunayake i Sri Lanka, der er den primære internationale lufthavn til landet, fra Bangkok i Thailand via en mellemlanding i Chennai i Indien.
Udenrigsministeriet bekræfter sagen, men har tavshedspligt i personsager og kan derfor ikke oplyse yderligere om sagen.
Læs nærmere her:
»Dansk statsborger tilbageholdt i Sri Lanka (BT)
»Danish national nabbed with Rs. 50 m cannabis (The Morning) |
|
|
|
thai |
Skrevet d. 24-07-2025 18:38
|

Bruger
Antal indlæg: 3533
Tilmeldt: 03.07.09
Status:
Offline
|
Thailand lukker grænsen til Cambodja og indsætter F-16-fly'
Tidligt torsdag morgen dansk tid stødte cambodjanske og thailandske soldater sammen ved grænsen
læs mere her https://ekstrabla...''
Antallet af dødsfald fra Cambodjas angreb på thailandske civile områder er steget til 12, inklusive en otteårig dreng, med over 30 sårede, ifølge den thailandske hær.
Torsdag klokken 14.15 bekræftede de thailandske myndigheder, at civile områder var blevet ramt af støtteild, hvilket resulterede i dødsfald, kvæstelser og materielle skader, efter at cambodjanske styrker iværksatte artilleriangreb ind på thailandsk territorium efter et morgenangreb på en thailandsk militærbase nær Ta Muen Thom-templet i Surin-provinsen.
De berørte områder omfattede:
Surin: To civile dræbt, herunder en otteårig dreng; fire civile såret; fem soldater såret.
Ubon Ratchathani: En civil dræbt; fire alvorligt såret.
Si Sa Ket: Otte civile dræbt, herunder en 15-årig; 15 civile såret; én soldat dræbt, to såret.
Buri Ram: Én civil såret.
læs mere her https://www.bangk...-provinces |
|
|
|
ana |
Skrevet d. 25-07-2025 16:59
|

Bruger
Antal indlæg: 160
Tilmeldt: 21.02.19
Status:
Offline
|
Cambodja forbyder frugt og sæbeoperaer fra Thailand i grænsestrid
Cambodja har netop forbudt import af frugt og grøntsager fra nabolandet Thailand. Forbuddet er den seneste gengældelsesaktion mellem de to sydøstasiatiske lande, som bunder i en gammel grænsekonflikt, der går mere end et århundrede tilbage, til dengang Frankrig, der besatte Cambodja indtil 1953, først kortlagde landgrænsen.
Spændingerne blussede op i maj, da tropper kortvarigt udvekslede skud i et omstridt område af grænsen, hvorved en cambodjansk soldat blev dræbt.
Thailand har også indført grænserestriktioner i de seneste dage, mens Cambodja har forbudt thailandske film fra tv og biografer og reduceret internetbåndbredden fra Thailand. Begge lande har forkortet visumophold for hinandens borgere.
Cambodja har bedt Den Internationale Domstol (ICJ) om at løse grænsestriden. Thailand accepterer dog ikke domstolens jurisdiktion og har sagt, at de foretrækker at løse sagen gennem direkte forhandlinger.
»Kilde: Globalnyt.dk
|
|
|
|
thai |
Skrevet d. 26-07-2025 11:33
|

Bruger
Antal indlæg: 3533
Tilmeldt: 03.07.09
Status:
Offline
|
Voldsomme sammenstød mellem Cambodja og Thailand fortsætter i grænseområdet, hvor de thailandske myndigheder har evakueret mere end 130.000 civile i sikkerhed på grund af kampene.
Myndighederne oplyser også, at dødstallet nu er opjusteret til mindst 16 og flere sårede.
Og det markerer den værste vold, der har været i det ellers højspændte område i mere end et årti.
»Det skriver The New York Times.
»LÆS MERE HER PÅ DR
|
|
|
|
bebe |
Skrevet d. 27-07-2025 15:53
|

Bruger
Antal indlæg: 144
Tilmeldt: 11.01.12
Status:
Offline
|
Cambodja og Thailand åbner for fredsdialog med USA som mægler
Cambodja har ligesom Thailand taget positivt imod Donald Trumps tilbud om at mægle i landenes grænsekonflikt
Cambodja er parat til at indlede forhandlinger om en våbenhvile med Thailand, hvor USA påtager sig en rolle som mægler.
Det meddeler landets premierminister, Hun Manet, ifølge AFP natten til søndag.
Både Cambodja og Thailand har dermed signaleret, at landene ønsker en våbenhvile, efter at USA's præsident, Donald Trump, lørdag opfordrede til et øjeblikkeligt stop for voldelige sammenstød ved grænsen.
kilde https://ekstrabla...r/10894011 |
|
|
|
thai |
Skrevet d. 28-07-2025 17:04
|

Bruger
Antal indlæg: 3533
Tilmeldt: 03.07.09
Status:
Offline
|
Thailand og Cambodja er blevet enige om en våbenhvile.
Det oplyser Malaysias premierminister, Anwar Ibrahim, under et pressemøde efter forhandlinger i Malaysia mandag, skriver Reuters.
Her fortæller premierministeren, der fungerede som mægler i konflikten, at en "øjeblikkelig og ubetinget" våbenhvile træder i kraft fra midnat lokal tid. Det vil sige klokken 18 dansk tid.
Samtidig kalder Anwar Ibrahim aftalen om en våbenhvile for et "afgørende første skridt mod deeskalering og en genopretning af freden".
kilde BT https://www.bt.dk...aabenhvile |
|
|
|
nej |
Skrevet d. 30-07-2025 19:50
|

Bruger
Antal indlæg: 423
Tilmeldt: 20.12.12
Status:
Offline
|
Thailandsk kvinde anholdt under bordelkontrol
Betjente fra Østjyllands Politis Udlændingeafdeling foretog mandag formiddag omkring kl. 10.30 en kontrol på en adresse i Randers, da politiet havde indikationer på, at der blev drevet bordel på stedet.
På adressen traf politiet en 34-årig kvinde fra Thailand, som blev anholdt og sigtet for ulovligt ophold i Danmark. Kvindens sag vil blive forelagt Udlændingestyrelsen med henblik på at vurdere, om hun skal udvises, og hun vil for nuværende forblive frihedsberøvet i medfør af hjemrejseloven.
Kilde:
»Politiet
»Udenlandsk kvinde anholdt under bordelkontrol i Randers (Randers i dag) |
|
|
|
nej |
Skrevet d. 30-07-2025 19:51
|

Bruger
Antal indlæg: 423
Tilmeldt: 20.12.12
Status:
Offline
|
Thailandsk kvinde anholdt under bordelkontrol
Betjente fra Østjyllands Politis Udlændingeafdeling foretog mandag formiddag omkring kl. 10.30 en kontrol på en adresse i Randers, da politiet havde indikationer på, at der blev drevet bordel på stedet.
På adressen traf politiet en 34-årig kvinde fra Thailand, som blev anholdt og sigtet for ulovligt ophold i Danmark. Kvindens sag vil blive forelagt Udlændingestyrelsen med henblik på at vurdere, om hun skal udvises, og hun vil for nuværende forblive frihedsberøvet i medfør af hjemrejseloven.
Kilde:
»Politiet
»Udenlandsk kvinde anholdt under bordelkontrol i Randers (Randers i dag) |
|
|